1945 – Fornærmede vagtværnet: To mand i hæfte

Kolding Kriminalret behandlede i går en sag angående fornærmelser mod den kommunale vagttjenestes mandskab. De to fremmede arbejdere, som havde været ude og more sig og som havde fået en 16-17 genstande i løbet af dagen. Ved 16.30-tiden tirsdag eftermiddag var de kommet svingende ad Jernbanegade, da de ud for Java-Bar mødte en patrulje fra vagttjenesten. De havde da indbyrdes vekslet et par bemærkninger som: “Dér kommer vagtværnet, sikken et par idioter, ja sikke et par skruebrækkere”. m.m. Det ville vagttjenestens folk naturligvis ikke have siddende på sig, så de fulgte efter de to arbejdere, som på strækningen fra Buen til Torvet forulempede flere fredelige forbipasserende. Den ene af dem nægtede senere at gå med på Vagten og blev derved hovedmanden i et større opløb i Østergade

De fik omgående deres domme, der kom til at lyde på hæfte i 20 og 24 dage, hvilket viser, at domsmyndighederne i fremtiden vil give vagttjenestens mandsskab al den beskyttelse man kan.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. februar 1945.

1944 – I dag faldt dommen i den store benzinsag i Kolding

Fængselsstraffe og store indbetalinger til Staten

Den store benzinsag, der nu har verseret ved kriminalretten i Kolding i henved to år, fandt i formiddags sin afslutning her, idet dommer Strøbech afsagde dom over syv af de otte indblandede i affæren. Det var som bekendt tale om en udbredt sort børs handel og bytten med benzin- og oliemærker, og hovedcentralen befandt sig på en af byens store vognmænds kontorer. Det drejede sig i alt om mange tusinde mærker både til benzin og olie. Det har dog ikke været muligt helt nøjagtigt at få fastslået hvor meget.

Ved dommen blev hovedmanden idømt fængsel i 3 måneder, hvorfra dog fragår 6 dage for udstået varetægtsarrest, men desuden idømtes han en bøde på 10.000 kr. til Statskassen og skal endvidere til Statskassen betale 8.635 kr. i konfiskationsværdi. Endelig blev han frataget retten til at føre motorkøretøj i 6 måneder. En anden vognmand, der i forvejen havde en betinget dom på 40 dage blev idømt fængsel i 3 måneder og 10 dage med fradrag af 6 dage. Han skal til Statskassen indbetale 1.680 kr. Den første dømte vognmands bogholder fik fængsel i 50 dage, hvorfra fragår 5 dage. En fisker fik ligeledes fængsel i 50 dage, hvorfra fragår 4 dage og skal indbetale 1.828 kr. til Statskassen. Endnu en fisker fik fængsel i 40 dage med fradrag af 3 dage og skal til Statskassen betale 656 kr., og en arbejdsmand fik fængsel i 3 måneder hvorfra fragår 3 dage og skal betale 221 kr. til Statskassen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. oktober 1944

1944 – Marius Fiil og hans familie:

En folkelig skikkelse, et historisk eksempel på Jyllands sejhed under fremmedherredømmet
Siden vort juni-nummer har de tyske bødler offentliggjort navnene på endnu 16 danske patrioter, der er blevet henrettet for deres indsats i Danmarks frihedskamp. På den sidste liste, der publiceredes den 30. juni, var alle de henrettede fra den lille landsby Hvidsten ved Randers, og mellem disse patrioter var ikke færre end tre fra samme familie, nemlig landskendte folkemindesamler, kroejer Marius Fiil, sønnen Niels Fiil og svigersønnen, bryggeriarbejder Peder Sørensen. Samtidig oplystes det, at Peter Sørensens kone, Kirstine Sørensen, en datter af Marius Fiil, var blevet idømt tugthusstraf på livstid, mens familiens 16-årige datter havde fået en dom på 2 års ungdomsfængsel.
Bødlens bulletiner er blevet hyppigere og længere. Hver gang han holder os listen over en ny serie bedrifter for øje, løber vi den ængsteligt igennem og føler inderst en dulgt lettelse, når der blandt ofrenes navne ingen er af vore egne nærmeste. Ja, vi kender vel alle denne svaghed, og skammen ved at gribe os selv i den. Det er menneskeligt at bjerge sit eget i katastrofens desperate sekunder, når følelesen lukker en stejl mur om sit inderste efter en snæver grænse, der ikke før har været os bevidst. Men det er tankeløst og kortsynet, og det indebærer en sviende erkendelse af, at man har gjort sig fattigere. For disse navne, som vi måske tror at kunne befri os fra beøring med, er i sandhed vore nærmeste, det er brødre og søstre, der havde styrke og trofathed til at sætte sig ud over følelsens snæverhed. De er nationens martyrer.

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944

1944 – 8 sabotører dødsdømt og henrettet

Frihedsstraffe for flere medskyldige

Fra tysk side meddeles:

Ved krigsretsdom af 26. juni 1944 er følgende dømt for deltagelse i sabotageforbrydelser:

  • Kroejer Marius Anthon Pedersen Fiil, født den 21. maj 1893 i Hvidsten.
  • Kromedhjælper Niels Fiil, født den 12. juni 1920 i Hvidsten.
  • Bryggeriarbejder Peter Bergenkammer Sørensen, født den 3. juni 1914 i Maribo.
  • Mekaniker Johan Kjær Hansen, født den 7. marts 1907 i Hjørring.
  • Radioforhandler Niels Nielsen Kjær, født den 2. april 1903 i Hvidsten.
  • Karetmager Søren Peter Kristensen, født den 20. august 1887 i Riis.
  • Møller Henning Andersen, født den 16. juli 1917 i Linde
  • Dyrlæge Albert Carlo Iversen, født den 28. september i Randers.

dømtes til døden.

  • Husmoder Kirstine Sørensen f. Fiil, født den 23. august 1918 i Hvidsten.
  • Landmand Jens Stenz, født den 5. februar 1922 i Kondrup
  • Chauffør Barner Hyldgaard Andersen, født den 10. oktober 1922 i Linde

dømtes til tugthus på livstid.

  • Lillebilvognmand Anders Venning Christensen, født den 3. oktober 1893 i Hvornum.
  • Købmand Knud Peter Buchhorn Christensen, født den 31. maj 1916 i Randers.

dømtes til hver fire års tugthus.

  • Servetrice Gerda Søvang Fiil, født den 30. januar 1927 i Hvidsen, dømtes til to års ungdomsfængsel. […]

Dødsdommene er torsdag den 29. juni 1944 blevet fuldbyrdet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1944

1944 – 3 dødsdomme for sabotage og spionage

Fra officiel tyske side meddeles:
For deltagelse i sabotage er følgende i henhold til krigslovene blevet dømt til døden:
Ole Hovedskov, født den 18. februar 1923 i Randers.
Viggo Torstensson, født den 2. august 1914 i Kristrup.

For spioage er i holdhold til krigslovene dømt til døden:
Jørgen Menzel, født den 20. juli 1921 i København.
Der er endnu ikke truffet bestemmelse om, hvor vidt dommene skal fuldbyrdes, eller benådning skal ske.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juni 1944

1944 – Forholdsregler til afvæbning af underverdenen

Forordning om besiddelse af skydevåben og krigsmateriel

Fra officiel tysk side meddeles:

Da underverdenen, som forsøger at forstyrre den offentlige orden i Danmark og at terrorisere befolkningen, på enhver måde søger at skaffe sig våben til gennemførelse af sine forbrydelser, er det blevet nødvendigt at træffe skarpe forholdsregler mod besiddelse af våben.

Det ligger i den samlede danske befolknings interesse, at alle våben bliver afleveret til de kompetente danske eller tyske myndigheder for at undgå at de kommer i gangsternes besiddelse. For aflevering af våbnene ansættes en frist til den 29. april 1944. Enhver, der efter dette tidspunkt endnu findes i besiddelse af våben, stiller sig på lige fod med gangsterne og vil blive straffet efter krigslovens fulde strenghed. Det er pålagt at de tyske retter efter den 29. april 1944 at dømme enhver uberettiget indehaver af våben efter følgende bestemmelser, ifølge hvilke dødsstraf er foreskrevet som den normale straf:

Besiddelse af skydevåben af enhver art, indbefattet jagtvåben, ammunition, håndgranater, sprængmidler og andet krigsmateriel, såvel som dele af sådanne genstande er forbudt. Disse bestemmelser gælder ikke for

  1. Skydevåben og ammunition for hvilke indehaver er i besiddelse af en af tysk myndighed eller en kompetent dansk politimyndighed udfærdiget tilladelse til at besidde våben, for jagtvåbens vedkommende glatløbet våben.
  2. Skydevåben og ammunition, som i tjenesteøjemed bæres med en tysk myndigheds tilladelse.
  3. Våben og andet krigsmateriel, som indehaveren gennem en efter den 29. august 1943 af tysk myndighed udstedt attest har tilladelse til at begolde.
  4. Våben af affektionsværdi, når de ikke har brugsværdi.
  5. Luftbøsser, hvis kaliber ikke overstiger 4,5 m.m.

Den, der i strid med forbuddet besidder genstande af de i første stykke nævnte art, straffes med døden. I lettere tilfælde kan idømmes tugthus eller fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. april 1944.

1944 – Ciano henrettet

Sammen med marskal de Bono og tre andre dødsdømte

Verona, RB.

I henhold til de af særdomstolen til domfældelse af medlemmer af det store fascistiske råd sagte dødsdomme er de Bono, Ciano, Gottardi, Marinellei og Pareschi henrettet ved skydning efter kl. 9 tirsdag formiddag.

Af et communique som Agenzia Stefani har udsendt om mødet af særdomstolen i Verona fremgår det, at anklagen lød på landsforræderi mod den fascistiske idé til skade for landets modstandskraft og de militære operationer. Med undtagelse af Cianetti, for hvis vedkommende der forelå formildende omstændigheder, lød dommen over de øvrige 18 anklagede på dødsstraf. Foruden de tidligere nævnte og allerede henrettede drejer det sig om Grandi, Bottal, Albini, Federzoni, Alfieri, Bignardi, de Vecchi, A?erbo, Bastianini, Rossoni, de Stefani, Balella og de Marsico, der blev dømt in contumaciam.

Syv advokater havde påtaget sig forsvaret for de anklagede, der alle hævdede deres uskyld. Efter at de havde afsluttet deres forsvarstaler, trak retten sig tilbage til en forhandling, der varede fire timer, hvorefter dommene blev forkyndt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1944.

1943 – Livsvarigt tugthus

Kolding, 13/12:

De fire brandstiftere på et tysk oplag til døden dømte Koldingensere har fået benådning til livsvarigt tugthus og vil en af de første dage blive sendt sydpå. Tømrer Westengaards straf, der først var angivet til tre måneder, har efter de sidste meddelelser fået tre år i forbindelse med den samme sag.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 13. december 1943.