1945 – Hitler er faldet i Berlin. Dönitz hans efterfølger

Tysklands nye Fører erklærer, at kampen vil blive fortsat.

I den tyske radio meddeltes kl. 22.45 i aftes, at rigskansler Adolf Hitler tirsdag eftermiddag var faldet, og at storadmiral Karl Dönitz af Hitler var udnævnt til hans efterfølger. […]

Adolf Hitler er død, lyder den officielle meddelelse. Der er ingen yderligere kommentarer til denne dramatiske efterretning om, at den tyske rigskansler gennem 12 år tirsdag eftermiddag den 1. maj er faldet i sin bunker ved Rigskancelliet i Berlin i kampen mod russerne. […]

Tysklands nye Fører, Karl Dönitz

Storadmiral Karl Dönitz er født i 1891. Han indtrådte i den tyske marine i 1910 og forrettede under hele den første verdenskrig tjeneste ved ubådsvæsenet, de sidste år som chef for en ubåd. Efter verdenskrigen virkede han en årrække i torpedobådsflotillerne, men efter genrustningen blev han i 1935 chef for den første nye ubåds-flotille og kort derefter chef for det samlede tyske undervandsbådsvåben. Ved krigens udbrud udnævntes han til kontreadmiral, 1940 til viceadmiral og 1943 til admiral. Den 30. januar 1943 afløste han storadmiral Räder som øverstkommanderende for den tyske flåde og blev samtidig udnævnt til storadmiral.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. maj 1945.

1944 – Efter attentatet: Hæren indfører den tyske hilsen

Lang række nye krigsforordninger ventes

Det stortyske riges rigsmarskal har som den ældste af rang blandt den tyske værnemagts officerer og tillige på generalfeltmarskal Keitels og storadmirals Dönitz’ vegne meddelt Føreren, at alle værnemagtsdele i anledning af hans redning har anmodet om at måtte indføre den tyske hilsen i værnemagten som tegn på ubrydelig troskab mod Føreren og den snævre samhørighed mellem værnemagt og parti. Føreren har imødekommet værnemagtens ønske og givet sit samtykke.

Med øjeblikkelig virkning indføres derfor nu den tyske hilsen i stedet for den hidtil anvendte honnør med højre hånd til hovedbeklædningen.

Startskud til en ny epoke

Mangt og meget tyder på, at den bombe, der eksploderede i Førerhovedkvarteret, var startskuddet til en ny epoke i Tysklands krigsførelse – en epoke, hvor alle til rådighed stående kræfter vil blive sat ind, og hvor hver tysker vil arbejde for sejren. Sandsynligvis vil der i løbet af de allernærmeste dage blive offentliggjort en lang række nye forordninger, der tager sigte på at opnå denne tilstand af total krigsførelse. Dette fremgår af en artikel i Völkischer Beobachter lige såvel som af en række forordninger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. juli 1944.

1943 – 4 dages møde mellem Hitler og Mussolini

Drøftelse af politiske spørgsmål og den fælles totale krigsførelse

Førerhovedkvarteret, R.B.

Hitler og Mussolini har haft et møde i dagene fra 7.-10. april. Det var deres syvende sammenkomst under denne krig og tolvte møde i det hele taget. Sidste gang, de to statsmænd mødtes, var ved Salzburg i dagene 28.-30. april 1942. Mussolini ankom den 7. april om eftermiddagen til en banegård i umiddelbart nærhed at det sted, hvor drøftelserne fandt sted. Hitler ventede her på sin gæst og bød ham på det hjerteligste velkommen. Endnu samme eftermiddag indledes samtalerne, der fortsattes den 8., 9. og 10. april.

Hvem der deltog i forhandlingerne

Mussolini var ledsaget af chefen for den italienske generalstab, armégeneral Ambrosio, statssekretæren for udenrigsanliggender Bastianini, samt af embedsmænd fra det italienske udenrigsministerium og officerer fra den italienske overkommando. Sammen med Hitler var til sammenkomsten mødt: Rigsmarskal Hermann Göring, rigsudenrigsminister von Ribbentrop, chefen for værnemagtens overkommando, generalfeltmarskal Keitel, den øverstbefaldende over krigsflåde, storadmiral Dönitz, og chefen for hærens generalstab, general Zeitzler. Den tyske ambassadør i Rom, von Mackensen, og den italienske ambassadør i Berlin, Dino Alfieri, deltog ligeledes i sammenkomsten.

Hvad der blev drøftet

Ved de omfattende samtaler drøftedes både den almindelige politiske situation og alle spørgsmål vedrørende den fælles krigsførelse. Om de forholdsregler, som skulle træffes på alle områder, opnåedes der fuldstændig enighed. Føreren og Il duce gav på ny udtryk for, at de og deres nationer havde den hårde beslutsomhed at gennemføre krigen ved total indsats af alle styrker indtil den endelige sejr og indtil fuldstændig fjernelse af hver fremtidig fare, der truer det europæisk-afrikanske område fra vest til øst. De fælles mål, som Aksemagterne forfølger med hensyn til forsvar af den europæiske civilisation og for nationernes rettigheder til fri udvikling og samarbejde, bekræftedes på ny. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1943.