1944 – Koldinghus-Løbet køres på søndag

Som følge af materialemangel starter der i år kun 48 ryttere

På søndag holder Kolding Bicykle Klub sit store årlige Koldinghus-Løb, der plejer at være en af de helt store begivenheder inden for den jyske landsvejssport. Der plejer til dette løb at starte henved 100 ryttere, men i år bliver deltagerantallet halveret. Årsagen er den såre naturlige, at det efterhånden er vanskeligt for rytterne at få materiel. Man havde så småt håbet også i år at formå nogle af de kendte københavnske ryttere til at deltage i løbet, men da der samme dag køres et stort landevejsløb i København, er det glippet. Heller ikke Chr. Petersen, Horsens, kommer, idet han starter i København. Chr. Petersen agter i nær fremtid at foretage et rekordforsøg og ville gerne havde den træning, som det 200 km. lange løb i København kunne give ham.

Af de 48 ryttere starter 11 mand i A-klassen, og ruten her går over 106 km., nemlig fra Ringvejen, hvor starten finder sted kl. 11.30, til Egtved, Ødsted, Dons, Bramdrup, Vejle, Fredericia og Kolding. Det bliver på det nærmeste en styrkeprøve mellem Fyn og Jylland, idet der starter 6 Fynboere med Knud Madsen, FBC, Odense, i spidsen, De jyske farver vil især blive forsvaret af Svend Jørgensen, Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1944.

1944 – Landbrugsforeningens sommerudflugt går til Dons 19. juli

Kolding Herreds Landbrugsforenings sommerudflugt holdes onsdag den 19. juli. Den går til Dons, hvor man skal besøge tre smukke og veldrevne gårde, nemlig Kristiansminde, tilhørende gårdejer Christoffersen, der jo er medlem af landbrugsforeningens bestyrelse, Donsgaard, tilhørende dyrlæge, proprietær Arne Nielsen, og Ladegaard Andersens gård, der er en slægtsgård og har tilhørt familien Ravn i flere århundreder.

Hos Christoffersen bliver det sikkert særlig de nye bygninger, og belgierhestene, man vil lægge mærke til. Donsgaard er jo af en vis historisk interesse, idet det var her, Peter Larsen Skræppenborg boede. Det er en velholdt og veldreven gård. Hos Ladegaard Andersen er der Jerseykvæg. I øvrigt gælder for alle tre gårde, at de er yderst veldrevne og nok værd at gå markvandring på. Og der er store og smukke haver til dem. Turens øvrige arrangement er endnu ikke fastlagt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juli 1944.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Det livsfarlige islag på gader og veje

Og droskerne kunne ikke køre.

Det isglatte, til dels også fedtede føre, der indtraf i løbet af natten til søndag, gjorde, at det var farligt at færdes udendørs. Det skete da også, at et utal af mennesker, der havde været ude på besøg om aftenen, gjorde den kedelige opdagelse, når de kom ned på gaden for at gå hjem, at det var umuligt at stå på benene. En masse af disse mennesker forsøgte, efter at de havde sundet sig lidt, at ringe efter en bil, men Taxa havde hurtigt opdaget, at det var glat på vejene, idet en af vognene allerede klokken halv ti i det indtrådte glatte føre var havnet i en grøft. Derefter måtte Taxa, skønt telefonen kimede uafbrudt fra det tidspunkt lige til midnat, sige nej til alle ture, undtagen hvor det drejede sig om politiets ordre til at køre.

Selv jordmødre måtte man henvise til Falcks Redningskorps. Således måtte Falck kl. 11 køre jordemoder fru Poulsen ti gdr. Henning Knudsen i Dons, mens en anden jordemoder formåede en lillebil til at køre en landtur for sig. Men ellers blev der både fra hoteller og private ringet til Falck, om man ikke kunne blive kørt hjem, men Falck, der på det tidspunkt havde nok med at køre havarerede biler hjem, foruden at en del af folkene var på den anden steds omtalte eftersøgning på fjorden, måtte desværre sige nej til den slags anmodning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til

Tre bilruter til Kolding standset

Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.

Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.