Den norske rutebåd HAVDA er på vejen fra Trondheim til Bergen blevet angrebet og sænket af allierede flyvemaskiner ved kysten ud for Askvold. Det vides endnu ikke nøjagtigt, hvor mange menneskeliv der er gået tabt. Damperen havde 19 passagerer og en besætning på 20 mand. Det er hidtil lykkedes at redde 11 sårede, af hvilke to senere er døde.
Kilde: Nationaltidende, 13. december 1944
Båden drejede pludselig rundt og den unge mand forsvandt
Den 20-årige snedkersvend Thorkil P. Nielsen, Udsigten 1, Kolding, er lørdag aften druknet ud for Rebæk, hvor han var taget ud i sin kajak. Ulykken blev set af de badende på Rebæk Strand, og en svømmer tog ud til stedet, men fandt ikke den druknede. Falcks Redningskorps fra Kolding kom tilstede og trak våd, men det gav intet resultat.
Thorkil Nielsen, der boede hos sin bedstefader, arbejdsmand J. Nielsen, Udsigten, var i juni måned indmeldt i Kolding Kajakklub, og endda ikke aflagt kæntringsprøve, oplyser formanden Sv. Aage Schrøder, der lørdag kom hjem fra et sygehusophold. Der hersker dog ingen tvivl om, at Nielsen kunne have bestået prøven, da han var en særdeles habil kajakroer. Han havde selv haft båd og roet før han kom i klubben. Han var ligeledes roer. Den kajak, han benyttede, var en af de bedste langtursbåde og meget solid, og man står ganske uforstående over for ulykkens årsag. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1944.
Tirsdag morgen ved 4-tiden tog hun ud på en distance-svømning, og siden har man ikke været i forbindelse med hende.
Danmarks verdensberømte distancesvømmerske, Horsenspigen Jenny Kammersgaard, der ofte har hensat sportsverdenen i begejstring ved sinde fænomenale præstationer, er muligvis druknet i Øresund. Der foreligger intet definitivt, men sandsynligheden taler for, at Sundets stærke strøm har ført hende i døden.
Jenny Kammersgaard startede tirsdag morgen ved 4-tiden på en tur fra Skodsborg Søbad til Humlebæk, en distance på 22 kilometer. Da turen gik langs kysten, havde hun ikke anset det for nødvendigt, at der fulgte nogen ledsagebåde med. Og kun en ung mand af hendes bekendtskab vidste besked om starten. Efter planen skulle hun være ankommet til Humlebæk ved 10-11-tiden, men da hun endnu ved 16-tiden ikke var nået frem, gik den unge mand til politiet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juni 1944.
S/S AGDA forlist ved Endelave – katastrofen skyldes formentlig en kedel-eksplosion
Dampskibet AGDA, der tilhørte Horsens Dampskibsselskab, og som sejlede i paketfart mellem øerne i Horsens Fjord og Horsens, er lørdag aften kl. 18.45 forlist ud for Endelave, en halv time før både skulle anløbe øen. På Endelave hørte man en eksplosion, og umiddelbart efter slukkedes skibets lanterner. Det var klart, at der var sket en ulykke. Der blev straks iværksat en eftersøgning, og ved 23-tiden fandt fiskerbåde fra øen vragrester fra AGDA. Vraget blev fundet på ca. 4½ meter vand. Eftersøgningen fortsattes hele natten og søndag, men man fandt intet spor af de ombordværende. Ombord på AGDA befandt sig foruden skibets besætning, som var på 4 mand, 10 passagerer, som må befrygtes omkomne. Ulykkens årsag er endnu ikke opklaret, men AGDA var forsinket to timer fra Horsens i går på grund af reparation i kedelrummet. AGDA var på 49 brutto-registertons og bygget 1896 i Kiel. Den havde en 80 HK-motor.
(Redaktionen: eksplosionen skyldtes ikke en kedel, men derimod en mine. Alle 14 ombord omkom)
Kilde: Kolding Folkeblad, 17. januar 1944.
Motorskonnerten ZAMPA savnes med fem mand
Nytårsaftensdag forlod motorskonnerten ZAMPA af Rønne Kolding Havn med korn fra Sydjydsk Korn- og Foderstofkompagni. Skibets bestemmelsessted var Holbæk. Siden har ingen set noget til skibet eller dets besætning, og da der de sidste dage efter voldsom nordvestenstorm er drevet vraggods i land ved Sjællands Odde styrkes formodningen om at ZAMPA er forlist med sin besætning. Så meget mere, som bl.a. en redningsbåd og en redningskrans, der drev ind på stranden ved Odden tydeligt var mærket ZAMPA.
ZAMPA, der ejedes og førtes af den kun 25-årige skipper Gunnar Svendsen fra Rønne var et jernskab, der lastede 110 tons. Det var bygget i 1912 i Frederikshavn, og først for ganske nylig har Svendsen overtaget skibet efter skibsfører Frederiksen i Klemensker på Bornholm. Skibet var i juleugen kommet hertil fra Mariager med cement, men har i øvrigt kun få gange været i Kolding Havn.
Kvinde og lille barn mellem de omkomne
Skibets besætning bestod, så vidt man har kunnet få oplyst, foruden skipperen, af den 17-årige kok Holger Louis Jacobsen fra Rønne samt jungmand Kurt Werner Anderberg. Desuden var skipperens unge hustru og ægteparrets to år gl. barn med ombord, og de må formodes at have delt skæbne med skibets besætning. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1944.
Var forhyret med skib i udenlandsk fart
Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:
Ifølge derom til Udenrigsministeriet indgået underretning er følgende danske sømænd omkommet ved krigsforlis af det skib i udenlandsk fart, hvorved de var forhyret:
Sømændene:
[…]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. januar 1944.
Fire roere fra Middelfart forulykkede på Vejle Fjord
1 Pinsedags formiddag er der ud for indløbet til Vejle Fjord sket en frygtelig ulykke, idet en langtursbåd fra Middelfart Roklub gik ned, og fire unge roere mistede livet. Den femte ombordværende reddede sig ved at svømme ind til Trelde Næs, men han var meget medtaget og blev indlagt på sygehuset i Fredericia. De fire unge forulykkede er: Den 23-årige maskinarbejder Helge Gøtzsche og hans 20-årige broder, smed Arne Gøtzsche, sønner af fabriksarbejder G., Middelfart, den 23-årige barber Egon Christiansen, søn af havnearbejder Chr. C., Middelfart, og den 20-årige murerlæring Kaj Hansen, søn af fabriksarbejder H. Søndergade, Middelfart. Den reddede er den 20-årige smed Erik Zimsen, søn af kontorchef Z., Middelfart.
Roerne var startet fra Middelfart om morgenen kl. 8 for at sejle til Juelsminde, hvor de ville tilbringe Pinsen. Ved starten var Arne Gøtzsche styrmand; men det er muligt, der er skiftet styrmand undervejs. Da roerne var nået til Trelde Næs, ville de gå tværs over Vejle Fjord over til Juelsminde. Da båden nåede midt ud for løbet til Vejle Fjord, kom den ind i stærk strøm og svær søgang, og roerne blev enige om, at deres forehavende vist var for farligt, og de besluttede derfor at vende om for at søge under Trelde Næs igen. De vendte båden, men søerne slog ind over den, og efterhånden fyldtes den med vand og sank. Da roerne havde frigjort sig af båden, kom denne igen op til overfladen, og de forsøgte at holde sig oppe ved den, men de blev betænkelige ved, at den drev østpå, og de besluttede derfor at at svømme ind til den jyske kyst.
Zimsen fulgtes med Kaj Hansen, og da dennes kræfter ebbede ud, forsøgte Zimsen at bjærge ham, men han var på dette tidspunkt allerede selv udmattet, og da han havde svømmet et stykke med kammeraten, måtte han slippe ham, hvis han skulle gøre sig håb om at redde sig selv. Han så Kaj Hansen gå ned, men ferimod så han ikke noget til de tre øvrige. Det lykkedes virkelig Zimsen at nå land, og med opbydelse af sine sidste kræfter nåede han at klatre op ad den stejle Trelde klint. Han råbte om hjælp, og derefter snak han bevidstløs om. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1943.
Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område
Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.
Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder
Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.