Tag: Dyrehavegård

1943 – Nu køres der korn ind på Koldingegnen

Jacob Krause Leave a comment

Negene har ikke været gennemvåde og bliver hurtigt tørre

Efter 14 dages regn har vi nu været fri for nedbør i halvanden dag. I går holdt det tørvejr, selv om der var skyer på himlen, men i dag skinner solen, barometret holder sig oppe, vinden er vestlig med en streg til fuldmåne, alt sammen god periode til høstarbejdet.

I dag er der rigtig kommen gang i indkørslen af kornet. Fra alle marker kører svingende høstlæs hjem til landsbyer, gårde og huse. Alle er i arbejde, og der er nok at gøre. Mange traver må væltes om på siden med roden mod vinden eller skilles ad, før negene er helt tjenlige til at køres hjem, ja, egentlig bliver kornet først rigtig tjenligt i morgen, siger forpagter Lunden, Dyrehavegaard – vel og mærke, hvis vejret holder. Men man tør ikke lade et så forholdsvis fint høstvejr, som det er i dag, gå fra sig. Jo længere man kommer hen på året, desto vanskeligere er det at få kornet tørt. Holder vejret sig tørt en halv snes dage, kan det meste af høsten komme af marken i august måned, og så er man egentlig ret tidligt færdig. I fjor begyndte man på Dyrehavegaard at meje den 18. august, altså som i dag, og m an fik først indhøstet den 7. oktober. Så galt synes det altså ikke at skulle gå i år. Regnen har indtil nu kun gjort ringe skade. Naturligvis har det ikke kunnet undgås, at dårligt opstillede eller omblæste neg, som ligger på jorden, har spiret, men ellers er negene ikke blevet gennemvåde, og bliver hurtigt tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1943 – De ødelagte hvedemarker kan tilsås med spindhør

Jacob Krause Leave a comment

Skætterierne kan aftage avlen fra endnu 2.000 ha.

Landbrugsrådet meddeler fredag: Der er indtil i dag tegnet det samme areal med spinhør som sidste år, i alt 6.000 ha. Det var den mængde spindhør, skætterierne kunne behandle sidste høstår.

I løbet af vinteren har nogle af skætterierne fået deres anlæg helt færdige, således at de nu er oppe på maksimumsydelse. Ved fuld udnyttelse af de nu eksisterende skætterivirksomheder, skulle der derefter være mulighed for at kunne behandle spindhør fra omtrent 8.000 ha., og der kan altså endnu tegnes lige ved 2.000 ha. for indeværende år. […]

Kolding Hørfabrik kan som bekendt ikke behandler høre fra større arealer, end der allerede er tegnet, men forpagter Lunden udtaler, at man muligvis kan komme i forbindelse med Tommerup Hørfabrik eller Linum i Viby, som godt kan tage nogle arealer. Lunden mener godt, det kan lade sig gøre at så hør i de mislykkede hvedemarker; selv har han dog sået byg i 15 tdr. land ødelagt hvedemark. Desuden er der på Dyrehavegaard ødelagt 13 tdr. land italiensk rajgræs og 10 tdr. land kålrabifrø, hvilke arealer har måttet såes om.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942

1941 – Indkvarterings og andre ydelser til tyskerne

Billy Sørensen Leave a comment

Brev af 29. august 1941 til Indenrigsministeriet.

Under henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 4. juni d.a. (2 kt. j.nr.9024/1941) angaaende indkvartings og andre ydelser, der er stillet til raadighed for den tyske værnemagt i tiden indtil 1. Juni 1941, fremseendes hoslagt det med Ministeriets Skrivelse fulgte Skema i udfyldt Stand, og idet man iøvrigt tillader sig at meddele:

ad.A. Den kommunale Pigeskole. Hele bygningen med gymnastiksal, gaardsplads, læskure, toilettet samt inventar er overlagt det tyske militær, og foruden de udgifter, der er opført paa skemaet – der betragtes som en ren lejeafgift – vil kommunen til sin tid faa betydelige udgifter til istandsættelse som følge af indkvarteringerne. Man bemærker saaledes, at gymnastiksalen anvendes til postkontor, og der uden tvivl vil være nødvendiget helt at forny gulvet. Gaardspladsen benyttes – foruden til almindelig færdsel – til parkering og eksersits og maa efter aflevering lægges helt om. I de almindelige udgifter har man medtaget pedellen, fordi pedellen ved skolen er fast ansat og ikke kan overføres til andre skoler, hvor der i forvejen er ansat pedeller, og desuden besørger fyringen, udvendig renholdelse af skolekomplekset og forestaa tilsynet med bygningerne m.v.

ad.B. Kolding højere Almenskole. Den paagældende bygning var projekteret ombygget, dog med bibeholdelse af gymnastiksalen. Angaaende Udgift til Istandsættelse af denne Sal efter indkvarteringen er der truffet overenskomst med militæret om betaling af kr. 2.717, hvilket beløb ikke her er medtaget.

ad.E. Arealer ved Domshuet. Det paagældende Areal er delt i to Dele, hvoraf det ene og største anvendtes til Sportsplads med to Fodboldsbaner af normal Størrelse, og det andet til græsning. … (Sportspladsen) er af militæret bebygget med barakker til Heste og Krigsmateriel, det mindre anvendes til ridebane. Efter aflevering tilsin tid vil kommunen faa betydelige udgifter ved igen at gøre arealerne i en stand, saa de kan tjene deres tidligere formaal.

ad.F. Arealer paa Hanven. Disse arealer er delvig bebygget ved militærets foranstaltning. …

…

Foruden de i fortegnelsen anførte ydelser har værnemagten siden 1. november 1941 til raadighed et areal paa ca. 11.000 2m af den Kolding Kommune tilhørende ejendom Dyrehavegaard, …, hvilket Areal er bebygget med Mandskabsbarakker og Kontorbarakker. … Arealet … egner sig til udparcellering til byggegrunde …

Det bemærkes, at arealet ved sket bebyggelse med opførelse af fundamenter til bygninger, samt anlæg af veje og kloak, er saaledes omformet, at det næppe nogensinde mere kan anvendes som landbrugsareal, hvorfor man maa forbeholde sig at kræve erstatning for Forringelse ved Arealets Aflevering.

Kilde: Brev til til Indenrigsministeriet, 29. august 1941, Beslaglagte Ejendomme i Kolding 1940-1945, Kolding Borgmesterkontor, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Tyskerne på Dyrehavegård

Billy Sørensen Leave a comment

Det er blevet bemærket at tyskerne kommer på Dyrehavegård ved Dyrehavevej. Rygtet siger at ejendommen er blevet beslaglagt. Gården er ejet af forpagter A.P. Lunden, en kendt Kolding skikkelse som har været med til at starte Kolding Hørfabrik, det er uvist om beslaglæggelserne kan få betydning for fabrikken.

Udover Hørfabrikken er A. P. Lunden også kendt for at have været opstillet i 1932 til folketingsvalget for det radikale venstre, for hvem han er lokalformand. Han har med hans hustru boet på Dyrehavegård siden 1920.

Kilde: Beslaglagte ejendomme i Kolding 1940-1945, oversigt, Kolding Stadsarkiv
Koldingwiki opslag om A.P. Lunden