1943 – Trods alt normalt eksportmarked i dag

Kolding Eksportmarked måtte i går eftermiddags ved 4-tiden rømme en af sine stalde som følge af, at gnister truede med at antænde bygningen (den vestligste af de gamle stalde, som endnu er i brug). I stalden stod en del transitkreaturer fra Holstebro, og de blev flyttet over i de nye stalde. Sejlklubbens restauration, ‘Stærekassen’, blev ligeledes rømmet for alt bohave af hensyn til den overhængende brandfare. Det lykkedes dog de tilstedeværende brandvæsner at redde både eksportstaldende og restaurationen, således at der til markedet i dag påny kunne anbringes kreaturer i stalden, ligesom livet i ‘Stærekassen’ kunne gå som sædvandligt. Det var i i øvrigt usædvanligt stort besøg på markedet i dag, som var tilhørt 850 store kreaturer, 58 kalve, 1 får, 1 lam, 5 svin og 3 heste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Kolding Eksportmarkeds 25 års jubilæum i dag

Markedets store betydning for byen og havnen. Gratialer til arbejderne.

Kolding Eksportmarked fejrede i dag 25 årsdagen for markedets overtagelse af kommunen fra eksportør Jens Holm. Dagen blev markeret ved flagning på havnen og i byen og ved en sammenkomst i ‘Stærekassen’ for markedsledelsen og arbejderne.

Her bød formanden, folketingsmand M. Larsen velkommen til de indbudte og fremmødte gratulanter fra statsbanerne, Sydjysk Kreatureksportforening, og endvidere til kaptajnen, styrmanden og maskinmesteren på af det de tyske kreaturbåde, som lå i havnen og har sejlet på Kolding i over 25 år. Formanden gav et kort rids af markedets historie.

Det første par år efter overtagelsen var markedet bortforpagtet, men derefter har kommunen selv drevet det. Det er i øvrigt 55 år siden, Jens Holm oprettede markedet. Han grundlagde det, da England lukkede for eksporten fra Danmark af levende kvæg, og vi måtte søge markedet sydpå. Jens Holm samlede kreaturer fra det meste af Jylland og sendte dem sydpå pr. jernbane. Denne transport blev stoppet i 1898, på grund af mund- og klovesygefaren, og siden er transporten forgået pr. skib. til karantænestalde i de nordtyske havne.

Kolding har meget at takke Jens Holm for, særlig fordi han var manden, der gik foran. At transporten kom til at foregå fra Kolding, var såre naturligt, da Kolding dengang lå så nær grænsen. Gennem årene har der store måttet foretages udvidelser. Vi har nu 9 stalde foruden markedshallen og kan huse i alt 2.500 dyr på én gang. Desuden har vi nu fået markedet for tuberkulosefrit levekvæg. Det giver ikke overskud, men vi håber, det vil vokse, efterhånden som kvægtuberkulosen udryddes. Det er vistnok i Jylland ikke et eneste marked eller en samlestald, som ikke har eksporteret kreaturer over Kolding, og herfra er der ekspederet kreaturer til mange land; Tyskland, Italien og Spanien, ja end også til Marokko. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1943.

1942 – Det første centralopkøbs-marked i Kolding bliver kun lille

Hvordan den nye ordning skal virke

Det første eksportmarked i Kolding under den nye ordning med opkøb alene af statsopkøbere både til eksport og hjemmeforbrug bliver meget lille. Som meddelt skulle alle dyr, der ønskedes solgt på markedet tirsdag den 4. januar, anmeldes senest i går. Kasserer Riis-Madsen oplyser, at der kun er tilmeldt 85 store kreaturer og nogle enkelte kalve. “Tilmeldingens størrelse skal i dag af markedsadministrationen meddeles Landbrugsministeriets Kød- og kvægudvalg, og selv om vi regner med, at mange ikke har nået at få anmeldt kreaturer, som ønskedes på markedet, på grund af den almindelige forvirring omkring den nye ordning, vil sådanne kreaturer blive afvist”, siger Riis-Madsen. “Vi har forhandlet med myndighederne om spørgsmålet, og der må ikke sælges andre kreaturer end de tilmeldte, og dette må vi naturligvis rette os efter.”

Hvem skal foretage opkøbene?

“Det bliver de sædvanlige eksportopkøbere, der nu foruden opkøbere til eksport, også skal købe alt til hjemmemarkedet.”

Og fordelingen til slagterne?

“Den skal jo foretages af et tremandsudvalg bestående af repræsentanter for landboforeningerne, husmandsforeningerne og slagtermestrene. Hvem det bliver, ved jeg ikke, men det skal være et lokalt udvalg, som klassificerer kreaturerne og sætter dem i pris samt fordeler dem til byens og egnes slagtere efter deres slagtninger i 1941 – da der jo blev slagtet noget mindre end i 1942, hvor flæskemanglen gjorde sig så stærkt gældende.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 194

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.

1941 – Tirsdag er en dårlig kødløs-dag!

Kan den flyttes for Aabenraas vedkommende?
I Aalborg har restauratørforeningen enstemmigt vedtaget at rette en henvendelse til Centralforeningen af hotelværter og restauratører i Danmark for at få flyttet den kødløse dag, i hvert fald for Aalborgs vedkommende. Tirsdag holdes nemlig i Aalborg det store Eksportmarked, og der kommer da altid mange fremmede til Aalborg. Det vil derfor være særligt uheldigt for byen, om man netop på denne dag ikke måtte få kød på restaurationerne.
Nøjagtigt de samme betragtninger kan gøres gældende for Aabenraa-restauratørernes side. Også her, hvor vi har Eksportmarked om tirsdagen, er det uheldigt, at netop denne dag er kødløs […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 28. april 1941.

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941