1943 – Kolding luftalarm nr. 29

Atter i aftes lød sirenerne over Kolding. Denne gang forårsagede luftalarmen adskillige bryderier i aftenlivet. Som omtalt blev Almenskolens smukke elevkoncert afbrudt – og ikke senere genoptaget; ligeledes forstyrredes Motor Flyve Klubbens eksamen, som måtte forlades af 5-6 mand, der havde pligter inden for det civile luftværn etc. Derimod fortsattes Zigeunder-koncerten i Industriforeningen, mens billedteatrene lige havde fået lukket deres publikum til 20-forestillingen ind. I Kolding Politikreds skete der ingen skader.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.