1944 – Natlig ild løs på Fællesforeningen

Brandsprøjterne kunne ikke komme ind på pladsen

Kl. 0.30 i nat blev hele Kolding Brandvæsens mandskabsstyrke ringet ud. Der var udbrudt brand i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers kafferisteri. Da slukningstoget kom til fabrikken, kunne sprøjterne ikke komme ind på fabrikspladsen, da portene var låst, og ingen vidste, hvem der havde nøglen.

Situationen kunne meget let have fået et katastrofalt forløb. Heldigvis lykkedes det brandmændene at få slukket med skumsprøjter. Der var opstået ild i en cyklon i risteriet, og der rejste sig 4-5 meter høje flammer op gennem skorstenen. Man er i disse dage ved at støbe i risteriet, og en hel del papirsække brændte. Skaden er ikke ret stor.

Kilde: Kolding Folkeblad, 16. december 1944.

1944 – Brand på Fællesforeningens fabrikker i Kolding i morges

Kaffesurrogat-fabrikkens tørreri fuldstændig brændt. Skaden anslås til en kvart million kroner.

En heftig brand har i morges hærget Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, hvis store tørreri, hvor råvarerne til fremstillingen af kaffeerstatning tørres, er blevet fuldstændig ødelagt. Så vidt man i morges under branden kunne bedømme situationen, anslås skaden til en kvart million kroner, men det menes dog ikke, at branden vil volde noget større afbræk i fabrikationen af kaffeerstatning, og der bliver næppe heller tale om nogen standsning i leveranceren af erstatningskaffen.

Sæsonen var afsluttet

Tørreriet, der er opført i 1940 alene med henblik på fremstillingen af erstatningskaffe, en fabrikation, som man også agtede at fortsætte efter krigen, var opført af træ ovenpå bygningen, hvor man i normale tider behandlede kaffen, og var bygget af firmaets egne teknikere og beklædt med skiferplader. For et par dage siden havde man standset tørringen for i år, idet alle råvarerne var behandlet, og lokalerne var for størstedelen tomme. Det er således et særdeles heldigt tidspunkt, branden kom på, idet der normalt går et halvt år, inden man igen begynder på tørringen af råvarer.

Branden blev opdaget kl. ca. 7.45 fra maskinværkstedet, men allerede på dette tidspunkt slog de klare flammer op fra taget. Man tilkalde omgående Kolding Brandvæsen, samtidig med at Fællesforeningens eget fabriksluftværn trådte i virksomhed. Dette korps har fået en yderst omfattende og grundig uddannelse, og det kom virksomheden til gode, idet det var dette korps, der kom til at yde den største indsats under branden, og som løste sin opgave på en aldeles fortræffelig måde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1944.

1943 – ca. 400 julepakker uddelt i går

Juleindsamlingen gav et par tusinde kroner mere end i fjor

Ca. 400 mindrebemidlede Koldingensere modtog i går morges med posten et lille trykt kort, som de de sidste uger har ventet med spænding: kortet, der gav adgang til en af juletræskomitéens pakker med først og fremmest en god, stor julesteg!

Og i går eftermiddags fandt selve uddelingen så sted fra Børnebespisningens lokaler. Sammen med en række indbudte samledes Julekomitéen en halv times tid før uddelingen for at tage resultatet af i første række formandens, tømrermester Hans Ludvig Hansens og hans trofaste medhjælper, landsretssagfører Halvor Petersens anstrengelser gennem mere end én måned i øjesyn.

Ved en æbleskive og et glas vin aflagde formanden en kort beretning over den sidste måneds indsamlings-begivenheder. Der var i alt indkommet ca. 11.000 kr., eller 2.000 kr. mere end i fjor. Festen på Trocadero havde givet 597 kr., på Astoria 512, bøssen på Torvet 1.600, to anonyme givere havde skænket henholdsvis 2.000 og 800 kr. Nisserne havde på gaderne indraslet 2.069 kr., og de fire banker havde givet 275 kr. Af pengene var en stor del brugt til indkøb af oksestegene til kurvene. Der var købt 400 stege, skænket et stort parti nyrer, hjerter og ben fra slagteriet, 300 rugbrød fra Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, et større antal franskbrød og 400 pakker kaffesurrogater fra Oscar Christensen, fabrikant Grue og Fællesforeningen. Det beløb, der var blevet tilovers, var blevet fordelt med 2.000 kr. til syge og trængende, 25 til Svendehjemmet, Slumsøstrene og Arbejde adler, 30 kr. til sygehusets jul, 100 kr. til Frelsens Hær og 25 kr. til børnehjemmet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. december 1943.

1943 – Industriens sukkertildeling halveret

Betyder øgede vanskeligheder, siger dir. Vilstrup, Fællesforeningens Fabrikker.

Nedskæringen af industrisukkeret er nu fastsat til 50 pct. af forbruget i 1939. Det er en nedskæring, der vil mærkes stærkt overalt. For et foretagende som Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i Kolding betyder den halverede sukkertildeling meget alvorlige problemer.

Man kunne frygte, at nedskæringen ville betyde afskedigelser og arbejdsløshed, men på fabrikkernes laboratorier har man gennem længere tid arbejdet målbevidst på at finde udveje for at forhindre en reduktion af den store arbejdsstyrke ved at søge frem til metoder, hvorved sukkeret kan strækkes så meget som muligt. Dette er også i nogen grad lukkedes, men efter hvad direktør Vilstrup i en samtalt med os i formiddags oplyser, er det uundgåeligt, at produktionen af bolcher og konfekt må skæres noget ned, hvorimod man mener at kunne opretholde den hidtidige produktion af flødekarameller, som man holder hånden over.

“Men”, som direktøren siger, “vi søger at hæve produktionen ved alle mulige lovlige midler på andre områder, og vi håber, at vi skal kunne undgå afskedigelser endnu i nogen tid af vore arbejdere. Alt i vor fabrikation bliver imidlertid berørt af sukkernedskæringen – vor kaffeerstatning alene undtaget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1942 – Jydsk Saasæd skal behandle 2.000 tons cikorierødder og sukkerroer for F.D.B.

Ny bygning på havnen, hvor cikorie og roer til kaffesurrogat skal vaskes, snittes og tørres

Efter branden på havnen i sommer, da A/S Jydsk Saasæd & Korneksports pakhus, der tjente som lager for Kolding Hørfabrik, nedbrændte, har der været talt om, hvorvidt der skulle opføres et nyt pakhus igen. Brandtomten har ligget øde hen, men i de sidste dage er håndværkere begyndte at arbejde på den, efter hvad vi erfarer ved henvendelse til direktør Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Korneksport, skal der i løbet af eftersommeren opføres en ny bygning og stilles maskiner op til at vaske, snitte og tørre sukkerroer og cikorierødder til brug ved Fællesforeningens fremstilling af kaffesurrogat.

Jydsk Saasæd har hidtil haft et samarbejde med Fællesforeningen med tørring, men der er nu oprettet en ny kontrakt, efter hvilken der skal vaskes, snittes og tørres 1 million kg. cikorierødder og et lignende kvantum sukkerroer. Direktør Vilstrup, Fællesforeningen, oplyser, at fabrikken hidtil selv har kunnet klare dette arbejde, men efter et nyt direktiv fra Vareforsyningsdirektoratet, skal der nu tørres større mængder end hidtil, og F.D.B. har da truffet den aftale med Jydsk Saasæd. at Fællesforeningens maskiner til dette brug flyttes ned i den nye bygning, hvorefter Jydsk overtager behandlingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. august 1942.

1942 – En tunnel i stedet for Munketrappen?

Planer om at få den upopulære Munketrappe nedlagt til fordel for en underføring som ved Posthuset.

Mange mennesker benytter daglig Munketrappen, men i vintertiden er føret næsten ufremkommeligt med søle og store vandpytter på denne fodgængerbro over banelegemet. Mange har derfor foretrukket omvejen over Buen eller under banen gennem Søndergade.

Efter hvad vi erfarer, har en række større virksomheder og private grundejere i nærheden af Munketrappen i al stilhed arbejdet med planer om at få udvirket, at Munketrappen nedlægges, og at der i stedet graves en underføring under banelegemet ligesom undergangen ved Posthuset. Den tidligere chef for landbrugsmaskinfirmaet Ole Sørensen & Co., nu afdøde direktør N. Juel Schmidt, var sjælen i foretagendet og havde allerede rettet henvendelse til direktør S. Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Kornexport. Det var også meningen, at Fællesforeningen med sine flere hundrede arbejdere skulle interesseres for planen. I øjeblikket er det vognmand Sloth i Kongebrogade, der er primus motor i foretagendet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1942.