1943 – Den hårdere beskatning af krigsindtægter

Merindkomsten skal anlægges for at virke mere retfærdigt

Selv om det på ventes, at Rigsdagen på forskellig måde vil gøre sin indflydelse gældende på det forslagskompleks, som finansminister Koefoed vil fremsætte til bekæmpelse af inflationsfaren, må man sikkert regne med, at de store linjer i planen bliver ført ud i livet, bl.a. fordi denne plan på væsentlige punkter modererer de udkast, som det rådgivende Nationaløkonomiske Udvalg har udarbejdet.

Finansministeren har udarbejdet dette forslag, således at det kan ventes at indbringe 50 mill. kr., medens det Nationaløkonomiske Udvalg havde foreslået satser, der ville give 100 millioner. Denne skat fremtræder som en ændring til merindkomstskatten eller, om man vil, som en afløsning af merindkomstskatten. Formålet med krigskonjunkturskatten er dels at båndlægge nogle af de ledige penge og dels at komme bort fra de åbenbare uretfærdigheder, der er ved den nugældende merindkomst. Hovedprincippet ved merindkomstaftalen er det, at alle indtægter, der er steget med 10.000 kr. eller derover, beskattes ekstraordinært. Der er dog den begrænsning, at de første 20 pct. af indtægter, der før krigen (som udgangspunkt anvendes de tre sidste skatteår inden krigsudbruddet) lå over 50.000 kr., går fri for merindkomstbeskatning. I mangfoldige tilfælde rammer denne skat uretfærdigt, idet merindkomsten kan skyldnes avancement eller f.eks. at en ung læge, efter at have gjort hospitalstjeneste, får en praksis. Derved har skatten ikke på tilfredsstillende måde opfyldt sit formål, nemlig at ramme krigsindtægter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1942 – Husmødrene i de små hjem er dagliglivets sande helte

Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.

Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.

Der bliver god brug for overskuddet

Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”

Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:

“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]

Husmødrene som dagliglivets helte

Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1942 – Fem nye ministre

Både Ministeriet for offentlige arbejder og Arbejds- og Socialministeriet vil blive delt. De nye ministre bliver: Elgaard, K. H. Koefoed, Laurits Hansen, Valdemar Holbøll og Højbjerg Christensen.

Sent i aftes udsendtes den nye ministerliste for Ministeriet Scavenius. Den officielle meddelelse har følgende ordlyd:

Stats- og udenrigsminister

Under 9. d.m. har det behaget Hans Majestæt Kongen at udnævnte udenrigsminister Erik Julius Scavenius, R. af Dbg., til statsminister og at bestemme, at hans tillige vedvarende beklæder den ham betroede stilling som udenrigsminister.

De fire, der går

Af afskedige i nåde statsminister Vilhelm Buhl, finansminister Alsing Emanuel Andersen, kirkeminister Kristian Vilhelm Kristoffer Fibiger, R. af Dbg., og indenrigsminister Knud Kristensen fra de dem hidtil betroede ministerstillinger.

To ministerier deles

At bifalde, at det hidtidige Arbejds- og Socialministerium deles i et Arbejdsministerium og et Socialministerium, idet de nærmere bestemmelser om arbejdsområdets fordeling senere vil blive truffet ved kongelig resolution.

At bifalde, at det hidtidige Ministerium for offentlige arbejder og et Trafikministerium, idet de nærmere bestemmelser om arbejdsområdets fordeling senere vil blive truffet ved kongelig resolution. […]

De fem nye navne

At udnævnte departementschef i Kirkeministeriet Valdemar Kragh Holbøll, Storkors af Dbg. og Dbm., til kirkeminister, chef for departementet for Finansvæsenet Kristian Hansen Kofoed, K. af 1. grad af Dbg., dbmd. og dekoreret med fortjenstmedaljen i guld, til finansminister, undervisningsinspektør for gymnasieskolerne Dr. phil. Axel Christian Højberg Christensen, K af dbg., dbmd. til undervisningsminister, folketingsmand Niels Marius Andersen Elgaard, R. af dbg. til trafikminister og formand for De samvirkende Fagforbund Lauritz Hansen til Socialminister. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1942

1942 – 1.345 døde af tuberkulose i fjor

Fra Nationalforeningens årsmøde i dag. Sanatoriedriften har givet et underskud på to millioner.

Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse holdt i dag årsmøde i Ingeniørforeningen i København. Formanden, fhv. finansminister H. P. Hansen, bød velkommen og aflagde en udførlig beretning, hvoraf det fremgik, at virksomheden navnlig har været præget af store byggearbejder på de ældre tuberkulosesanatorier. Man har fået et statsmål og håber, at byggearbejderne på Julemærkesanatoriet ved Kolding, på Spangsbjerg og på Nakkebølle vil blive fuldført i løbet af sommeren. En tilsvarende modernisering er ikke påkrævet for kystsanatorierne. På Nationalforeningens nye sanatorier vil der være i alt 1.064 sengeplader. Ansøgningsmængden havde sidste år været dalende, men dette forhold er nu forandret, idet antallet af ansøgninger fra voksne er større end i fjor. I løbet af året er tuberkulosestationen i Holbæk kommet i gang. Endvidere har man i Sorø, Præstø, Randers, Ringkøbing og Vejle Amter vedtaget at oprette ambulante stationer, som inden længe vil være i virksomhed. Tilbage er derefter kun 2-3 amter uden tuberkulosestationer. […]

I hele landet døde 1.345 personer mod 1.357 af tuberkulose i forrige år. Pr. 10.000 indbyggere døde i København 4,70 mod 4,87 i forrige år. I provinsbyerne 3,48 mod 3,59 og i landdistrikterne 3,07 mod 3,05. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Regeringen Buhls erklæring

Den førte politik skal fortsættes. Buhl er en god dansk mand med megen sund fornuft.

Efter en lang række forhandlinger i løbet af mandagen og til ud på aftenen forelå ved midnatstid den officielle meddelelse om finansminister Vilhelm Buhls udnævnelser til statsminister og bekræftelsen af de øvrige hidtidige fagministres mandater.

Ministeriet påbegyndte sine møder mandag eftermiddag kl. 16 og fortsatte i et nyt møde kl. 19, hvor man forhandlede om den erklæring, som foreligger fra Regeringen Buhl. Kl. 21 påbegyndtes et møde med Samarbejdsudvalget. Kl. 23.10 sluttede dette møde, og statsminister Buhl kørte til Amalienborg.

Den nye regerings erklæring.

I anledning af statsministerskiftet fremsætter regeringen følgende udtalelse:

Det er regeringens agt på grundlag af det bestående politiske samarbejde at forsætte den hidtil af ministeret Stauning førte politik. Denne politik har fundet udtryk først og fremmest i kongens og regeringens opråb til det danske folk af 9. april 1940 og dernæst i forskellige senere tilkendegivelser og beslutninger, således Udenrigsministeriets erklæring af 8. juli 1940 samt regeringens udtalelse af 26. juni 1941 og 25. november 1941. Det vil derfor stadig være regeringens opgave at sikre opretholdelse af ro og orden i landet og at ved for befolkningens korrekte, værdige og loyale optræden over for alle, som har en myndighed at udøve. En heldig gennemførelse af denne opgaver er at fundamental og afgørende betydning form at det skal kunne lykkes at føre Danmark frelst gennem disse ufredstider og bevare vore nationale værdier. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Statsminister Stauning ligger for døden

Et tilbagefald i går, der næppe giver noget håb. Finansminister Buhl konstitueret.

Statsminister Th. Stauning, der i den senere tid har været i god bedring, blev fredag formiddag i sit hjem ramt af en hjerneblødning, da han var ved at stå op. I faldet forslog statsministeren sin ene hofte, og hans læge, professor, dr. med. Jens Foged, fandt det bedst at lade statsministeren indlægge på Bispebjerg Hospital. I dagens løb indtrådte der en forværring i statsministerens tilstand og bulletinden i morges lød endnu alvorligere. Det hed heri:

Professor, dr. med. Foged udtaler til morgen, at statsminister Staunings tilstand har forværret sig i nattens løb, og der er alvorlig fare for hans liv.

Mange hilsener til sygelejet.

Det var meningen, at statsminister Stauning i går på 1. majdagen holdt en kort tale til et ungdomsmøde i Idrætshuset, men dette arrangement måtte selvsagt aflyses. Fra mødet i Idrætshuset og fra flere andre majdagsmøder indløb der telegrafiske hilsener til statsministerens sygeleje.

Bevidstløs siden i går eftermiddags.

Statsministeren har været bevidstløs siden i går eftermiddags – Ved statsministerens sygeleje opholder den unge søn, Søren Stauning, sig stadig, og tillige er Staunings husbestyrerinde, koncertsangerinde Augusta Erichsen, til stede på Bispebjerg Hospital. Det er nu halvanden måned siden, statsministeren første gang blev ramt af et alvorligere ildebefindende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Hærens udgifter halveredes

Derimod er de militære budgetter sunket til det halve – det vil sige Hærens budget er gået ned med mere end 50 pct. Flådens er steget med et par millioner.
Statens løbende gæld er gået ned med 20 millioner kr. På beskæftigelsesfonden er der nu en udgift på 55-56 millioner, mens Statens beredskabslagre har kunnet give en indtægt på 8 millioner kr.
Da finansministeren i går forelagde forslaget til tillægsbevillingslov dvælede ministeren særlig ved de ekstraordinære og de normale udgifter, og konstaterede at de løbende udgifter kun er steget minimalt. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 22. marts 1941