1945 – Næsten ingen fisk i januar

Udbyttet i januar lå 15-20 pct. under udbyttet i december, der i forvejen var temmelig lille.

I Fiskeridirektoratets beretning for januar måned oplyses bl.a., at fiskefangsten i januar har givet et udbytte så dårligt som aldrig før i mange år. Årsagen hertil er de lunefulde vejrforhold i forbindelse med andre vanskeligheder. Det samlede udbytte af fangsten lå 15-20 pct. under udbyttet i december. Torskefiskeriet har f.eks. indbragt ca. 50 pct. mindre end gennemsnitsfangsten i januar i de sidste 3 år, og fangsten af rødspætter ligger i alt 50-60 pct. under gennemsnitstallet for de tilsvarende måneder i de sidste 3 år. Disse forhold har man naturligvis også kunnet spore herovre ved Vestkysten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1945.