1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1940 – Fjerkræslagtningerne er under halvdelen af normalen

På Vamdrup Fjerkræslagteri har man i august måned slagtet 18.000 dyr. I fjord under de store reduktioner blev der i august måned slagtet 85.000 dyr, men de normale tal for august er, oplyser direktør Lind over for Kolding Social-Demokrat, 40-50.000 dyr, deraf plejer der at være 25-30.000 kyllinger, men i år har der kun været 9.500 kyllinger. Antallet af tilførte høns er på denne tid normalt 15-20.000 i måneden, men for august i år var det kun 7.000.

Og så må man endda regne med, siger direktøren, at Vamdrup har større slagtninger end der under de nuværende forhold ville tilkomme slagteriet, idet nogle private fjerkræslagterier har givet op, og Vamdrup får så de tilførelser, der ellers ville være gået til de private […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. september 1941.