1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1941 – Der skal udskrives 157.000 tons korn mere end i fjor

Kornet til heste, gryn og øl.
I henhold til kornordningen skal de r jo ved udskrivning af korn tilvejebringes 732.000 tons brødkorn og foderkorn til de i loven nærmere angivne formål eller i alt 157.000 tons mere, end der var udskrevet efter den gamle kornlov.

Denne merudskrivning fordeler sig med 63.000 tons mere end i den gamle lov til fremstilling af havre- og byggryn til menneskeføde, 40.000 tons til heste uden for landbruget og 54.500 tons til industribrug (øl, sprit og kaffesurrogat). Hverken disse industrier eller heste uden for landbruget var medtaget i udskrivningen efter den gamle lov; men man havde henvist til køb i fri handel til maksimalpriser, der var 3 kr. højere end for afleveringspligt korn og 5 kr. højere for særlige kvalitetsvarer. Det viste sig imidlertid, at der som følge af den store mangel på korn, som afspærringen fra tilførelser udefra har medført, så godt som intet korn kunne købes i fri handel til disse højere maksimalpriser. Derfor er man i den nye lov gået den vej at udskrive det allernødvendigste korn til disse industrier og til heste uden for landbruget imod en højere pris til landbruget for den derved skete forøgelse af afleveringspligten mod ca. 1/5.

Samtidig har loven ændret reglerne om salg af korn i fri handel dels således at der ikke herfor er fastsat nogen maksimalpris, og dels således at dette korn kun må sælges til brug i en landbrugsbedrift, mens al handel med dette korn til anvendelse uden for landbruget er forbudt […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. juli 1941.

1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.