Man regner som bekendt med, at der i Danmark under besættelsen blev født 5.000 børn, der havde tyske soldater som fædre. I Norge ser regnskabet noget lignende ud, idet det opgives, at tyskerne her har efterladt 6.000 børn med norske feltmadrasser. Alene i Oslo er der indregistreret knap 1.000 børn med tyske fædre i tiden fra 1. januar 1941 – 15. maj 1945.
Kilde: Demokraten, 7. juni 1945
Under besættelsen er Danmark blevet velsignet med ca. 5.000 børn, der har en tysker til far. Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Topsøe-Jensen, tør ikke sige, om disse børn er arveligt belastet. Mødrene er piger med ringe karakterstyrke og fædrene i de fleste tilfælde almindelige tyske soldater. Topsøe-Jensen tvivler om, at disse i almindlighed skulle være arveligt belastede, hvorimod der ingen tvivl er om, at SS-soldater og nazister er det. I 1.400 tilfælde har fædrene vedkendt sig deres paternitet, hvorefter tyskerne har udbetalt alimentationsbidrageene genne Nationalbanken. Det er naturligvis stoppet nu, og det er i virkeligheden et stort spørgsmål, hvad man skal stille op med de 5.000 børn.
Kilde: Demokraten, 20. maj 1945
Antallet af fødsler i Kolding har i januar kvartal sat en næsten eventyrlig rekord. Gennem de senere år har det normale antal fødsler pr. kvartal ligget omkring 130, og i hvert fald ikke hidtil været over 135. For januar kvartal er der imidlertid sket en meget kraftig stigning, idet man er nået op på i alt 177, hvilket vil sige, at de nyfødte så at sige sækker hele tilgangen til byens indbyggertal i dette kvartal, nemlig 200 til 26.649.
Kilde: Aalborg Amtstidende, 16. april 1944.
En københavnsk privatklinik flyttes til Horsens
I Horsens mangler man ligesom i Kolding en fødeklinik, og erhvervschefen i Horsens, W. Ingemann Jensen, ligger for tiden i forhandling med fru Carla Scharling, København, som kunne tænke sig at flytte sin privatklinik dertil.
Også i Kolding er der ønsker om en fødeklinik. Vi har nok Sct. Hedvigs Klinik og sygehuset, men på sygehuset skal der i de fleste tilfælde lægeattest til for at opnår indlæggelse af en barselspatient. Man savner en fødeklinik, hvor de fødende kan blive indlagt, hvis de selv ønsker det. Erhvervschef Høy udtaler, at det er en af de sager, som antagelig vil blive taget op, men for øjeblikket vil sagen være uigennemførlig på grund af lokale- og materialemanglen. Erhvervschefen vil dog orientere sig angående vilkårene for oprettelse af en fødeklinik.
Kilde: Kolding Folkeblad, 8. december 1943.
Første gang i mange år
Statistisk Departement har i går udsendt en opgørelse vedrørende spædbørnsdødeligheden. Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Det viser sig, at der for første gang i mange år er en stigning i de mindste børns dødelighed, idet procenten er steget fra 5,0 til 5,5. Der blev i 1940 i hele landet født 70.121 børn, af hvilke 3.517 døde før deres 1 års fødselsdag. I 1941 var der ligeledes i hele landet født 71.273 børn af hvilke 3.919 døde, før de var fyldt 1 år. Skønt spædbørnsdødeligheden i Danmark er ringe, døde der altså i fjor omtrent 4.000 spæde børn. Allerede den kendsgerning fastslår, at fortsat kamp mod spædbørnsdødeligheden er nødvendig.
Grundene til dødelighedens stigning fremgår ikke af statistikken, men man har lov til at antage, at tiderne har deres del af skylden […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1942.
Alle tegn tyder på, at der i år i Finland er nået en ny rekord i børnefødsler. Medens fødselsprocenten de senere år har været meget lav, er for tiden alle fødeklinikker overfyldt af vordende mødre, og især i Helsingfors har man været nødt til at anbringe patienterne i badeværelser og lagerrum. På en af Helsingfors kliniker er der i år blevet født 2.278 børn, medens tallet i samme periode 1938, der ellers var et meget godt år, kun var 1.481.
Kilde: Nationaltidende, 9. juni 1941.