Tag: føl

1943 – Dyrskuet i Kolding sætter rekord

Jacob Krause Leave a comment

Græsmængden bevirker, at der komme mange flere dyr end i fjor

Dyrskuet i Kolding på lørdag kommer til at sætte rekord. Dyrskuepladsen er de sidste par år blevet mindre og mindre. Samtidig vokser skuet betydeligt, så Landbrugsforeningens største bekymring i øjeblikket er, hvorledes man skal få plads til det alt sammen.

Konsulent Ruby oplyste i går, at der er tilmeldt 99 numre heste. Da der kommer en del med føl med, bliver det samlede tale betydeligt større. Der har aldrig tidligere været så mange heste på et dyrskue i Kolding. Der bliver 27 Jyske heste, 4 Nordbagger og 68 Belgiere foruden føllene. Landskonsulenten i Belgieravl, Holger Hansen, møder som fællesdommer og giver kritik.

I fjord var der på dyrskuet 174 numre i alt, heste, får og geder iberegnet. I år kommer der alene 163 kreaturer, så man ser tydeligt heraf, hvor stort skuet bliver. Af de 163 er 36 tyre. Mens der i fjor kun var 14 grise, møder der i år hele 66. Fåre-eksperten Jens Nielsen, Petersminde, møder med 9 får i én familie. Endvidere udstilles 24 geder på initiativ af Gedeavlsforeningen.

Sidste år var der ét nummer asf høns – i år bliver der fem gange så mange. Endelig arrangerer Kaninavlerforeningen en specialudstilling af kaniner. Den står overbetjent Knudsen for.

Årsagen til, at der er tilmeldt så mange dyr er, at der i år for en gangs skyld har været godt med græs, så kreaturerne er i god foderstand. Og så er der ikke mund- og klovsyge, som i fjor gav slemt afbræk i deltagelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juni 1943.

1943 – Drøje udsigter for C.B.erne

Jacob Krause Leave a comment

De aner ikke. når de kan blive afløst af yngre årgange

Vi kaldte dem føl til at begynde med. Det var et navn, der slog godt an og slet ikke var ment som et smædenavn, nærmest vel som lidt af et kælenavn. Ordet føl kunne godt fortsat være blevet en populær betegnelse for et populært folkefærd, men nu har de fra mange sider frabedt sig dette øgenavn. Og det må man respektere. De hedde altså CB-betjente, og det er jo nok lidt mere kantet – men sådan skal det altså være. Vi må imidlertid alle have den største respekt for denne uniformerede del af vore medborgere, som udfører et stort og værdifuldt, uegennyttigt, omend ikke helt frivilligt arbejde – til gavn for de lovlige og ordnede forhold i vort land.

Mange har ligefrem medlidenhed med mange af disse CB-betjente, som nu har været “indkaldt”, eller i hvert fald stået til rådighed, i samfulde tre år. For mange af dem har denne civile militærtjeneste været en stor økonomisk byrde, idet de har måttet se deres sædvanlige indtægter beskåret med betydelige beløb. Vi har spurgt politikommissær Kleberg, om der ikke var nogen udsigt til, at CB’erne kunne blive afløst af de yngre årgange.

“Det er der desværre ikke”, svarer politikommissæren. “CB’erne har værnepligt i 10 år ifl. lov nr. 336 af 25. juni 1940 – og de 10 år gælder fra den efter sessionen (hvor de blev kasseret eller forbigået) følgende 1. januar. CB’erne må møde uanset, om det griber ind i deres borgerlige virksomhed. Under normale forhold skal uddannelsen foregår uden for den normale arbejdstid, men vi har alt andet end normale tider for øjeblikket. At hjemsende nogle af de nuværende årgange og uddanne nye er en smuk tanke”, fortsætter politikommissæren, “men det ville medføre et uforholdsmæssigt stort uddannelsesarbejde. Nu foreligger der endelige faste rammer med mandskab, der er inde i tingene og ved, hvad det hele går ud på”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1943.

1942 – Føl klager over tonen ved CB-undervisningen

Jacob Krause Leave a comment

Bliver føllene skældt ud for åndsvage og idioter?

En C.B.-betjent klager i Københavns Social-Demokraten over behandlingen af føllene ved C.B.-skolen på Rosenvængets Hovedvej. Allerede da vi stillede som civile på politigården til “iklædning”, blev tonen slået an. Da man fik sin uniform udleveret var det med de “lovende ord”: “Ja – nu skal I nok få kærligheden at føle!”.

Da der fra en af de nye folk lød en ilden ed, var der straks en betjent – med cigar i munden, og vi måtte selvfølgelig ikke ryge på depotet – de råbte: “Skal der bandes her, så skal det krafteme være mig.”

Se så at få den snotkasse lige ud!”

Da vi ankom til C.B.-skolen, var der eksercits efter gammeldags mønster. Det smældede gennem gården: “Se så at få den snotkasse drejet lige ud”. Senere opdagede vi, at “snotkasse” næsten helt havde erstattet den mere almindelige betegnelse næse. Vi lærte også, at ord som “åndsvage” og “idioter” var gledet ind som faste gloser i opdragelsen af føl. Og en anden ting, som vi ikke kan få ind i vore hoveder har noget med opdragelsen til civilt luftværn at gøre – det er den næsten enestående opdragelse i strækmarch. Der er ved at gå “sport” i dette. man får det indtryk, at den ene undergruppe fører (overføl) hidser den anden op til at få sine folk op til de højest mulige strækmarch-præstationer.

Når vi kommer hjem fra Fælleden, skal vi hænge vor udrustning i en trang korridor, hvor vi 100 mand har det som sild i en tønde. Her har vi fået den opdragende parole: “Kommer der nogen i vejen, så tramp dem bare ned”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. oktober 1942

1941 – 7 mand i detentionen

Jacob Krause Leave a comment

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.