1945 – Ingen børn i skole, før de er fyldt 7 år

Vedtagelse i Kolding Skolekommission

Kolding Skolekommission vedtog i går at nægte alle børn, som ikke er fyldt 7 år, adgang til indskrivelse i skolerne til 1. april, når skoleåret begynder. Beslutningen begrundes med manglende skolelokaler, og man regner med at kunne spare 4 klasseværelser.

I 1943 var 60 pct. af de indskrevne børn ikke fyldt 7 år, men i fjor var tallet noget mindre, omkring 40 pct. Man regner med at slippe for godt 100 børn ved den nye ordning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. januar 1945.

1945 – Skolegangen i Kolding

Kun undervisning i de mest elementære fag, og kun 3 timer daglig

Skoleinspektør Im. Hølund er nu færdig med sit juleferie-pusle, nemlig at få ordnet skolegangen efter ferien for Koldings skolebørn i alle de mange forskellige lokaler, som nu anvendes.

Skoletiden bliver i det væsentlige halveret, oplyser skoleinspektøren, idet der kun gås i skole 3 timer daglig med 4 lektioner a’ 40 minutter. Forskoleklasserne har kun et par timers undervisning daglig, og skolegangen sker skiftevis formiddag og eftermiddag, idet lokalerne benyttes af to hold elever hver dag. Der undervises kun i de elementære fag. Gymnastik og alle særfag er bortfaldet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. januar 1945.

1944 – En helt ny hovedskole ved Nordre Ringvej?

Stor omlægning for Kolding Skolevæsen efter krigen

Kolding Skolekommission har i nogen tid arbejdet med planer om en fuldstændig omlægning af byens skolevæsen efter krigen. På et møde i lørdags blev planens hovedtræk vedtaget af et flertal, og der kan nu ventes en indstilling til Byrådet.

Planen forudsætter, at der skal bygges en hovedskole for den nordøstlige bydel, og at Pigeskolen og Forskolen nedlægges. Riis Toft og Søndervang skal udvides. De fire skoler skal bestå af 5-årige grundskoler og 3-årige eksamensfrie mellemskoler, men ved Riis Toft skal der dog oprettes eksamensmellemskole med samme adgangsbestemmelser som til Almenskolen. Desuden skal der på Riis Toft oprettes realklasser.

I folkeskolerne foreslås fællesundervisning for piger og drenge indført i alle skoler.

Forskolen i Blæsbjerggade foreslås bevaret til oprettelse af hjælpeklasser for elever, som ikke kan rykke op eller som ikke med tilfredsstillende resultat kan deltage i den almindelige undervisning. Det er Skolekommissionens formand, folketingsmand, adjunkt Karl Olsen, der har taget initiativet til omlægningen, og den har været behandlet i samråd med skolelederne, lærerrådsformændene og er i det store og hele godkendt af Fælleslærerrådet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1944.

1944 – Børnene fra Riis Toft går i skole på 10 forskellige steder!

Riis Toft Skoles elever, der først blev husvilde i deres egen skole og forleden også i Teknisk Skole, skal møde i morgen på Almenskolen for at få besked om de fremtidige skoleforhold. 1. og 2. klasserne møder kl. 14.30, de øvrige kl. 15.30

Der skal fremtidig gås i skole 10 forskellige steder i byen, nemlig på Købmandsskolen, i Missionshuset Bethel, på Almenskolen, på Rådhuset, i Kvindernes Bygning, i KFUM’s bygning, i Immanuelskirkens krypt, Fru Steffensens spisestue i Dalbygade, Sdr. Vang Skole og endelig et par klasser i Teknisk Skole.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – Børnene i folkeskolen er i nogen måde krigsprægede

Nogle betragtninger af lokal interesse fremsat i et interview med skoleinspektør Hølund

Departementschef Barfod klarlagde for nogen tid siden situationen i folkeskolen i skoleåret 1943. Departementschefens redegørelse, der fremkom som indledning til de ministerielle meddelelser, bygges over de indberetninger, der fra landets forskellige folkeskoler er indgået til Undervisningsministeriet. Det fremgår heraf, at krigen har gjort vore børn mere splittede af sind, og det fremgik endvidere, at tilfældene af skulkeri og rapserig er i stigning.

Folkebladet forelagde i dag departementschefens redegørelse for skoleinspektør Hølund, Kolding, idet vi bad ham fremsætte sine synspunkter vedrørende problemet.

Der er noget om det

De nævnte konstateringer kan formodentlig for så vidt også gælde for Kolding-skolernes vedkommende?

“Det er jo – som det også fremgår – bygget over indberetninger fra hele landet, og her fra Kolding er der selvfølgelig også indgået rapporter om skolelivet. Jeg tror, man også i Kolding kan sige, at skolebørnene er bleven mere splittede af sind, end de er under normale forhold; men jeg véd egentlig ikke, om man kan sige, det er krigen i sig selv, der er årsagen. Naturligvis optager krigen børnenes tankeverden, som den optager de voksnes, men det er dog sikkert i højere grad de med krigen særlig knyttede omstændigheder, der er den virkelige forklaring på splittelsen”.

Hvilke omstændigheder tænker skoleinspektøren særlig på?

“F.eks. på de for vort vedkommende vanskelige skoleforhold, der idelig har givet anledning til afbrydelser, omflytninger – kort sagt på forstyrrelse af den arbejdsro, der er så betydningsfuld for børnenes følelse af regelmæssighed”.

Hjemmenes indflydelse ikke at forglemme

Hjemmenes indflydelse – har den svigtet?

“Man må ikke generalisere, men det er til ingen nytte at skjule, at mange hjem i disse krigens år har svigtet deres pligter over for børnene i nogen grad., og også det har haft uheldige virkninger.”

Hvor findes disse svigtende hjem i Kolding?

“Det er forståeligt nok hovedsagelig hjem, hvor forholdende har fået slagside, f.eks. fordi husfaderen arbejder andre steder. Det siger sig selv, at den opløsning af hjemmene, der desværre har fundet sted i mange tilfælde i disse år måtte virke amoralsk på disse hjems børn.

Kan der noteres en stigning i skulkning og rapseri?

Der var betydeligt flere tilfælde af skulkeri i det sidste halve års tid, end der almindeligvis er. Skulkeri er nemlig noget, der smitter. Faretruende er tallet dog ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1944.

1942 – Kolding-kvinder til møde

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Koldings nye skoleplan atter udsat

Efter en længere redegørelse i Byrådet i aftes. Skal Sdr. Vang-Skolen kun udvides med to klasser? Spørgsmålet om en ny kommunal mellemskole i den sydlige bydel snart brændende?

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Skolekommissionen såvel en ny plan for undervisningen ved de kommunale skoler som en ny skoleplan. Den første blev vedtaget, medens den anden blev udsat, for at man kunne overveje, om man kun skal udvide Sdr. Vang-Skolen med 2 klasser, eller foretage en stor udvidelse, så skolen kan blive hovedskole. Da undervisningsplanen er nøje knyttet sammen med skoleplanen, betyder udsættelsen i realiteten, at undervisningsplanen ikke kan træde i kraft endnu.

5-årig grundskole og 3-årig eksamensfri mellemskole

Skolekommissionens formand, M. Larsen, gav en indgående redegørelse for skolesagens udvikling i de senere åre. Den nye undervisningsplan er en følge af den nye skolelov. Der bliver tale om en femårig grundskole og en treårig, eksamensfri mellemskole, med en tegneundervisning, som i nogen grad kan tjene det praktiske livs krav. Undervisningstimetallet bliver lidt lavere for de højere end nu. Fælleslærerrådet har tiltrådt planen med nogle mindre ændringsforslag, hvoraf en del er fulgt, og forslaget anbefales enstemmigt af Skolekommissionen. […]

Skolerne får nye navne

Med hensyn til skoleplanens enkeltheder oplyste Larsen videre, at antallet og fordelingen af lærerkræfterne foreslås ganske som nu. Derimod ville man ændre skolernes navne. Pigeskolen skulle fremtidig hedde “Sct. Nicolai Skole”, forskolen “Blæsbjergskolen”, og Drengeskolen “Aalykkeskolen”, medens Sdr. Vang og Riis Toft ikke skulle have navneforandring. Grænsen mellem skolerne skule gå fra Haveselskabet Fjordvang Kærmindevej med) til Agtrupvej, langs denne og Ottosgade, udenom Alhambra og over Bjælderbo langs Lykkegaardsvej, der dog skulle høre til det sydlige skoledistrikt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1942.