1945 – Mødet på Skamling: Opvisning af Royal Air Force, tanks og flammekastere

Et imponerende program for modstandsbevægelsens folkemøde Sct. Hansdag

Skamlingsbankeselskabet har som bekendt overdraget modstandsbevægelsens at arrangere denne sommers folkemøde på Skamlingsbanken. Der er udarbejdet et program, der har alle betingelser for at samle så mange tusinder på Skamling, at dette første møde efter befrielsen bliver et kæmpemæssigt opbud af mennesker fra hele landsdelen. Højskolelærer Rosendahl, Rødding, som sammen med højskolelærer, dr. phil. Jens Kruuse, Askov, står for arrangementet, oplyser, at mødets idé er at vise, at modstandsbevægelsens ikke blot er de 4.000 på listerne inden for Region III, men mange andre, bogstaveligt taget hele folket. Derfor bliver det et folkemøde, hvad også talerlisten giver udtryk for. Samtidig bliver mødet en mønstring og måske regionens afsked med frihedskæmperne.

På mødet, der holdes Sct. Hansdag, søndag den 24. juni, bliver der musik af Sønderborg Militærorkester, af samtlige FDF-orkestre fra hele regionens område og af KFUM-spejderne. Chefen for Region III, kaptajn Højland Christensen, Kolding, indleder med en tale om modstandsbevægelsens arbejde i Syd- og Sønderjylland, “Den lille region” med de store vanskeligheder”. Dernæst taler ministerne Frode Jacobsen og Mogens Fog, folketingsmand Jørgen Gram, Gabøl, der repræsenterer de gamle partier, og minister Axel Larsen. Det er programmet for eftermiddagsmødet.

Aftenen indledes med en flyveopvisning af Royal Air Force og demonstration af engelske tanks og flammekastere. Det bliver en bål-aften med underholdning og endnu en række taler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1945.

1945 – Det politiske møde i Ridehuset i aftes

Det offentlige, politiske møde i Kolding i aftes, hvor forsvarsministeren skulle have talt sammen med folketingsmand Karl Olsen, havde samlet flere mennesker, end Ridehuset kunne rumme, ca. 1.000. Da forsvarsministeren måtte blive i København for at modtage den engelske luftmarskal Tedder, talte kun Karl Olsen, der takkede frihedsbevægelsen, men bemærkede, at det ikke alene var dem med armbind, der havde gjort en indsats. Han oplyste, da han i 1943 blev valgt til folketingsmand, var det for at gøre sit til at fremkalde det brud, som kom 29. august. Tiden derefter var hård, men vejen var rigtig, og i dag kan vi glæde os over, at intet andet land er gået så smertefrit fra krig til fred.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. maj 1945.

1944 – Brændselssituationen ser yderst alvorlig ud

Alle dispensationer for Sydjyllands elektricitetsbruger bortfalder. Fællesudvalget for den sydøstjyske Samleskinne har lørdag holdt møde på rådhuset i Vejle under ledelse af formanden, folketingsmand M. Larsen, Kolding. Forhandlingerne drejede sig om hele brændselssituationen, og det blev understreget, at den så yderst alvorlig ud. Fra Vejle var der fremsat ønske om tilladelse til i juleugen at holde butikkerne åbne til kl. 20, men dette kunne ikke tillades. Tværtimod vedtoges det, at alle lokale dispensationer fra de en gang vedtagne elektricitetsrestriktioner måtte bortfalde

Kilde: Nordjyllands Social-Demokrat, 17. december 1944

1944 – Også kontorer skal nu lukke ved mørklægning

Den frivillige forretningslukning afløses af et påbud, som gælder både butikker og kontorer – og i stationsbyerne.

Inden for det sydøst-, vest- og sønderjyske elektricitetssamarbejde holdes der i morgen et møde i Fredericia, og efter hvad samleskinnens formand, folketingsmand M. Larsen, Kolding, oplyser, vil der på dette møde blive vedtaget forbud mod lys i butikker og kontorer efter mørklægningstid, således som det allerede er vedtaget på Fyn.

Sagen er den, siger folketingsmanden, at brændselsproblemet stadig bliver vanskeligere og om eftermiddagen, når fabrikkerne arbejder, kan værkerne ikke klare den merbelastning, som begynder , når lysene tændes i butikker og kontorer. Så får vi det, vi kalder strømspids, og hele den frivillige elektricitetsomlægning er gået ud på at få kurverne rettet ud. Der har jo hidtil ikke været tale om rationering af strøm, men derimod om arbejdstidsomlægning, og for at kunne bevare denne ordning, er det vi må gribe til lidt drastiske forholdsregler over for forretninger og kontorer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1944.

1944 – En helt ny hovedskole ved Nordre Ringvej?

Stor omlægning for Kolding Skolevæsen efter krigen

Kolding Skolekommission har i nogen tid arbejdet med planer om en fuldstændig omlægning af byens skolevæsen efter krigen. På et møde i lørdags blev planens hovedtræk vedtaget af et flertal, og der kan nu ventes en indstilling til Byrådet.

Planen forudsætter, at der skal bygges en hovedskole for den nordøstlige bydel, og at Pigeskolen og Forskolen nedlægges. Riis Toft og Søndervang skal udvides. De fire skoler skal bestå af 5-årige grundskoler og 3-årige eksamensfrie mellemskoler, men ved Riis Toft skal der dog oprettes eksamensmellemskole med samme adgangsbestemmelser som til Almenskolen. Desuden skal der på Riis Toft oprettes realklasser.

I folkeskolerne foreslås fællesundervisning for piger og drenge indført i alle skoler.

Forskolen i Blæsbjerggade foreslås bevaret til oprettelse af hjælpeklasser for elever, som ikke kan rykke op eller som ikke med tilfredsstillende resultat kan deltage i den almindelige undervisning. Det er Skolekommissionens formand, folketingsmand, adjunkt Karl Olsen, der har taget initiativet til omlægningen, og den har været behandlet i samråd med skolelederne, lærerrådsformændene og er i det store og hele godkendt af Fælleslærerrådet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1944.

1944 – Fælleskraft-centralen i Skærbæk endeligt vedtaget i dag

Fællesudvalget for den sydøstjyske samleskinne holdt i formiddags møde i Horsens under ledelse af formanden, folketingsmand M. Larsen, Kolding. På mødet drøftede man nogle småændringer, som Indenrigsministeriet havde krævet. Ændringerne vedtoges enstemmigt, og forslaget til vedtægter for den store fællescentral i Skærbæk er dermed færdigt. Vedtægterne vil nu blive sendt ud til de respektive bestyrelser og byråd.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. september 1944.

1943 – Anholdelserne i Kolding

Siden den 29. august er en række Koldingensere blevet hentet af den tyske værnemagt. Allerede den 29. om morgenen hentede man den konservative folketingsmand og byrådsmedlem, adjunkt Karl Olsen, Jernbanegade 48, og satte ham under arrest i Pigeskolen. Derpå blev han flytte til Domhusets tyske afdeling, videre til en interneringslejr i Fredericia, og nu befinder han sig efter forlydende i Horserød-lejren, hvor der er blevet god plads, efter at det er lykkedes en del kommunister at flygte derfra.

Arbejdsmand Carl Chr. Andersen, Sneppevej 7, blev anholdt den 2. september og sigtet for sabotage. Han er ikke blevet dømt og opholder sig ligeledes i den tyske afdeling på Domhuset. Arbejdsmand Kaj Lykke Kajser, den tidligere bokser, Toldbodgade 10, blev anholdt den 9. september. Han sigtes ligeledes for medvirken i sabotage. Kajser er ikke blevet dømt og sidder ligeledes på den tyske afdeling af Domhuset. Bankelev Verner Nørgaard, Haderslevvej 25, en søn af forretningsfører Nørgaard, Jydsk Andel, er ved en standret blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værngemagten. Han afsoner sin straf i Kolding. […] Kontorassistent Edith Cecilie Lygam Berthelsen, Piledamsvej 36, er ved en standret ligeledes blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værnemagten. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, september 1943, nr. 5

1943 – Gode danske ord fra Skamling på mindedagen igår

3-400 mennesker deltog i Skamlingsbankeselskabets jubilæumsfestligheder

Festlighederne på Skamlingsbanken igår eftermiddags i anledning af mindedagen for Bankens indvielse til dansk folkelig og national mødeplads fik et smukt og værdigt forløb. Mellem 300 og 400 mennesker deltog i mindehøjtidelighederne. De fleste tog med ekstratoget fra Kolding, der ankom kl. 16.25, men også med andre befordringsmidler var der kommet mange til Skamling. Festen var kun for Skamlingsbankeselskabets aktionærer med damer og de særligt indbudte. Havde forholdene ikke hindret afholdelse af en stor folkefest, ville deltagernes tal sikkert have kunnet tælles i titusinder. Det er dog meningen at søge et stor folkemøde gennemført søndag d. 20. juni.

Der var en repræsentativ forsamling, der havde givet møde på Skamling. Der var folk fra næsten hele landet. Fra København (eller Bornholm) var ankommet Folketingets formand, Hans Rasmussen, direktør Ussing og prof. Friis Johansen fra Ny Carlsbergfonden, Grænseforeningens formand, fhv. præsident Holger Andersen, billedhuggeren H. Starcke med frue, fra Sønderjylland den gamle sønderjyske fører Peter Grau fra Pøl, stiftamtmand Lundbye, Haderslev, borgmestrene Thulstrup, Haderslev og Fink, Aabenraa, Skoleforeningens formd. landstingsmand Jefsen-Christensen, Høbsbro, Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa, biskop C. W. Noack, Haderslev, gårdejer Nis Skrumsager, Visby Hedegaard, Den Slesvigske Vælgerforenings tidligere sekretær Martin Simonsen fra Flovt, provst Biering, Sønderborg, folketingsmand Simon From, Fjelstrup, fhv. folketingsmand Schultz-Petersen, Tyrstrupgaard og mange andre.

Fra Kolding havde mange af byens borgere givet møde med borgmester Knud Hansen og politimester Thalbitzer i spidsen. Borgmesteren overrakte de 1.000 kr., som Byrådet havde bevilliget til Skamlingsbankefonden, vis formand, stiftamtmand Herschend naturligvis også var til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.