1942 – Kolding-kvinder til møde

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Smuk udstilling på Borrehus

Der var en feststemning i går på Borrehus Husholdningsskole. Fra morgenstunden var flaget hejst, og en meget stor del af forældrene til de 63 elever, der i løbet af sommeren har været på skolen, var mødt for at få et indtryk af, hvad der i sommerens løb er lært og lavet på kursuset.

Om eftermiddagen bød skolens forstanderinde, frk. Eriksen, forældre og andre mødte velkommen til skolen, hvorefter Statens tilsynsførende med husholdningsskolerne, fru Olsen, Sønderborg, tog ordet. I korte træk redegjorde hun for meningen med sådanne husholdningskursus, der ikke alene skulle dygtiggøre de unge piger til god husmødre, men også skabe interesse for dannelsen af gode, sunde hjem. Forældrene og de mange andre besøgende fik derefter lejlighed til at bese alle de mange forskellige elevers arbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1942.

1941 – Hjemmenes Aften i Kolding bliver en særpræget aften

Ved gudstjenesterne i byernes kirker i morgen vil præsterne tale om hjemmenes betydning.

Der er slet ingen tvivl om, at Teatersalen i Kolding bliver stopfyldt af mennesker på tirsdag aften. Det bliver i kraft af hele emnet, formålet og programmet en ejendommelig og særpræget aften. Den kommer ikke til at ligne andre sammenkomster. De danske hjem – det er jo os alle sammen. De nordiske hjem er det begreb for sig selv, som man egentlig ikke kender det andre steder i verden. Der står nationens vugge. Derfra går vor færden. Der får hver af os den indstilling, som vi aldrig slipper, hvor vi end kommer hen i verden, og hvilke vilkår, vi end bliver underkastet. Derfra får vi også styrke og vor modstandskraft. Det gælder den enkelte, som det gælder nationen. Derfor er det klart, at det dansk hjem aldrig har haft større betydning end i denne mørketid for Danmark og Norden. Har vi et godt hjem, kan vi trygt bygge på fremtiden. Vi kan i en anden, men ikke ringere betydning bruge den engelske sætning: Mit hjem er min fæstning. De danske hjem er vor uindtagelige fæstning, ikke en fæstning, hvor vi spærrer os inde, men bag hvis skærmende mure alt det gror frem, som er det dansk folks særlige egenskaber og karakter, og plejes og udvikles under kærlige hænders røgt.

På ‘Hjemmenes Aften’ i Kolding på tirsdag skal det danske hjems stemning i dets tryghed og varme føres ind i fælleskabet i den store sal, hvor forældre fra alle klasser og alle kredse mødes – og det er jo særlig forældrene, der er bud efter. Det er et eksperiment, som vel ikke er gjort før i Danmark. Men det skal nok lykkes. Vi trænger til at samles og varmes ved det fælles lejrbål. Det er det, der sker på tirsdag.

Byens kirkeklokker ringer også i morgen aften sammen til Hjemmenes Uge. også kirken slutter op om hjemmene. Hvem er vel nærmere til det? Over hele landet gives der ved gudstjenesterne tilslutning og støtte til Hjemmenes Uge. I Kolding kirker gøres det ved de ordinære gudstjenester og ikke ved særlige aftensgudstjenester (da kirkerne ikke kan mørklægges). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1941.