1945 – Forsvarsbrødrene nedsætter æresret

Retten sammensættes af fem menige medlemmer

De danske forsvarsbrødres Kolding-afdeling har til torsdag den 5. juli indkaldt medlemmerne til en ekstraordinær generalforsamling og på denne generalforsamling skal der udsættes en æresret, bestående af dem menige medlemmer, der derefter modtager klager fra medlemmerne over eventuelle medlemmer, der kan anses for at have uddvist udansk adfærd under den tyske besættelse. Æresretten skal undersøge hvert enkelt forhold og i givet fald meddele de pågældende eksklusion.

Når foreningen anser nedsættelsen af en sådan æresret for betimelig, er det under hensyn til, at man ikke på den ordinære efterårs-generalforsamling ønsker en eventuel hovedrengøring for åbent tæppe.

Æresretten nedsættes allerede nu for alle eventualiteters skyld, fordi man erkender, at en national forening med et så stort medlemstal næppe helt undgår udrensning, og der findes jo brådne kar i alle lande.

Kilde: Kolding Folkeblad, 28. juni 1945.

1944 – Niels Bukh-opvisning på stadion på fredag

Et stort arrangement, man kan takke ‘Go-On’ for

Gymnastikforeningen ‘Go-On’ har sine lyse øjeblikke. Det er ikke så tit, man hører fra foreningen, eller rettere sag, det er sjældent, den viser sit ansigt for offentligheden, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke tør påtage sig store opgaver. På fredag viser den det sidste, idet det nemlig er lykkedes foreningens bestyrelsens at lokke Niels Bukh til Kolding, hvor han vil give en opvisning med hele sit store pigehold fra sommerskolen på Ladelund, hvor han jo holder til, indtil hans nye domicil ‘Løgismose’ på Sydfyn er klar til at modtage gymnasterne. Sommerholdene fra Niels Bukhs gymnastikhøjskole plejer gerne at være ualmindeligt godt sammenarbejde, og dette danner antagelig ikke nogen undtagelse fra reglen. Foruden de mange piger bliver der også et islæt af mandsgymnastik. Niels Bukh har nemlig lovet at tage sit elitehold med og præsentere det for Koldingenserne. Holdet består af ca. en snes gymnaster, der naturligvis vil være i fineste form til opvisning. Denne er henlagt til stadion, og det er for øvrigt første gang, Koldingenserne får lejlighed til at se hele Niels Bukhs sommerhold give opvisning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juli 1944.

1942 – Missionshotellet Ansgars ombygning færdig

Gennem flere år har foreningen Blå Kors arbejdet på at skabe et smukt og tidsvarende hotel af Hotel Ansgar i Klostergade. Nu er arbejdet færdigt, og i går var en lille kreds indbudt for at besigtige resultatet. Ved forevisningen forklarede hotellets vært, at man har saneret nogle gamle lejligheder bag hotellet, og ved at inddrage disse samt en gammel vognport, har man fået plads til de nødvendige udvidelser. Hotellet har udvidet sit værelsesantal fra 30 til 42, de bestående møde- og festlokaler er gjort større, og en ny sal med en smuk lille balkon er bygget til – og man har indrettet sig således, at alle salene kan forbindes til én stor sal, hvor der kan være 150 mennesker til spisning.

Samtidig med udvidelsen har man foretaget en modernisering og oppudsning. Salene er gjort smukke og appetitlige holdt i lyse, klare farver, der er indrettet mere moderene garderobe- og toiletforhold. På værelserne er der kommet rindende vand og smukkere møbler. Det er en udvidelse og en modernisering, som hotellet sikkert vil få glæde af i fremtiden.

Ved en lille sammenkomst efter forevisningen udtalte direktør Aug. Andersen, som har været formand for foreningens byggeudvalg, at da man i 1936 overtog hotellet, så det ikke særlig godt ud. Der manglede bl.a. centralvarme på de fleste af værelserne samt rindende vand. Disse mangler havde man nu afhjulpet, samtidig med, at man havde søgt at hæve hotellets rygte, og direktørens håbede, at det nu var lykkedes at skabe et værdigt hjem for foreningens arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1942.

1942 – Luftværnsdage i Kolding søndag og mandag

Øvelser og udstilling, bl.a. med en arbejdende børnehave.

Der er – som bekendt – afsat en “dag”, søndag den 1. juni, til Luftværnsdag over hele landet. De forskellige byer har fået frie hænder til at træffe arrangementer og dispositioner til at gøre propaganda for dagen, og i Kolding har man valgt at gøre det på den måde, at man om søndagen, den 31. maj, vil lade alle de forskellige grene inden for luftværnets arbejdsfelt vise tikke blot, hvordan der arbejdes, men også gennem en udstilling anskueliggøre, hvordan de forskellige arbejdsredskaber etc. præsenterer sig ved et nærmere eftersyn.

Det er Kolding Luftværnsforening, der forestår de øvelser og de udstillinger, man får at se, og der bliver gratis adgang for alle. Det gøres alt sammen for at skabe oplysning og propaganda om luftværnsforeningens arbejde og opgaver, så publikum kan få et indblik i, hvad der udrettes af foreningen. Og hvis man så påskønner det, kan man yde sit bidrag til mærkesagerne, der træder i funktion om mandagen og på gaderne vil sælge luftværnsmærket.

Luftværnsdagens udstilling bliver søndag den 31. maj kl. 14-21 i Forskolen, og alle fire tjenestegrene har noget, de vil vise publikum. Danske Kvinders Beredskab (frk. Eff, assisteret af frk. Ryge og mange andre) vil ganske vist ikke på denne dag møde op med det store bespisningsarrangement, det har man tidligere forvisset sig om, virkede godt. I stedet for bliver der en pølsevogn, og til pølserne kan der serveres brød uden mærker. Også på anden vis vil man få et indblik i D.K.B.s arbejde, således får man et spædbørnshold at se – det må unægtelig blive det yngste hold deltagere, der nogensinde har medvirket ved en luftværnsudstilling – et lidt større børnehold bliver der også, det bliver småbørn i alderen fra 2-4 år under tilsyn af frøken Dahl fra Børneasylet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1942

1942 – Foreningen Det Frie Nord – Kolding Afdeling

holdt i aftes ekstraordinær generalforsamling på Ny Missionshotel. Til dirigent valgtes konsul Grønborg. Af den fungerende bestyrelse ønskede kontorist Harry Mailand og assistent H. Rasmussen ikke at modtage genvalg, hvorefter ingeniør C. Christensen, driftsbestyrer H. Stensballe og frk. Esther Thomsen nyvalgtes, medens lærerinde frk. Nørgaard, fru kaptajn Heiberg-Jørgensen, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen genvalgtes.

Under kaffebordet konstituerede bestyrelsen sig med fru kaptajn Heiberg-Jørgensen som formand, ingeniør C. Christensen som næstformand, driftsbest. H. Stensballe som kasserer og lærerinde frk. Nørgaard som sekretær.

Til delegerede til landsrådet i Odense den. 30 maj godkendtes bestyrelsens valg af lærerinde, frk. Nørgaard, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen. […]

Efter generalforsamlingen holdt kaptajn Heiberg-Jørgensen et foredrag om Norden gennem tusind år. Foredraget hilstes med bifald og gav anledning til en diskussion.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1942

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.