1945 – Alle skolebørn, der nåede tilflugtsrummet, reddet

Statens civile luftværn, dementerer et rygte

Statens civile Luftværn på København den 21. marts og de i forbindelse hermed stedfundne bombenedkastninger på og omkring den franske skole på Frederiksberg Allé i København er der opstået forskellige rygter i befolkningen om, at børnene i skolen skulle være omkommen i skolens tilflugtsrum.

Hvis den anskuelse, at tilflugtsrum er farlige opholdssteder, hvorved skulle få yderligere udbredelse, vil faren for befolkningen under eventuelle kommende angreb blive væsentlig forøget. I skolen var der indrettet to tilflugtsrum, dels et offentligt tilflugtsrum til 90 personer, hvor der også var indrettet luftværnsmeldested, dels et privat tilflugtsrum. Det offentlige tilflugtsrum, der var afstivet med 6 “stolper”, stod ganske uskadt umiddelbart efter angrebet, og først i løbet af det følgende døgn brændte loftet igennem på enkelte steder.

Da ulykken skete, befandt der sig allerede et stort antal børn i rummet. Disse børn blev alle bragt levende ud af rummet. Dynger af murbrokker m.v., der nu ligger i tilflugtsrummet, er under oprydningsarbejdet lempet ind fra de tilstødende kældergange i og kælderrum, der ikke var indrettet som tilflugtsrum og hver adskillige børn og voksne fandt døden under nedstyrtende bygningsdele. […]

Kilde: Uddrag, 24. marts 1945.

1945 – Maskinen styrtede ned i en skole, der kom i brand

Over 200 børn opholdt sig på skolen

Som nævnt styrtede et par af de angribende maskiner ned andre steder i byen. Medens den ene af jagermaskine, faldt i Fælledparken uden at anrette nævneværdig skade, blev skaden ved den anden maskinens nedstyrtning i Frederiksberg Allé så meget større.

Dan den pågældende maskine fløj over Sdr. Boulevard, kastede den et par bomber, som ramte en stor beboelsesejendom, Sdr. Boulevard 106. Maskinen fortsatte endnu et øjeblik sin fart, men styrtede så ned på en terrasse ved Sankt Joseph Søstrenes Skole, Frederiksberg Allé 74. Ved bombelastens eksplosion opstod der en brand, som hurtigt greb om sig og snart havde bredt sig til hele skolen. Da maskinen faldt, opholdt sig godt et par hundrede danske børn af katolske forældre i skolelokalerne. Det lykkedes hurtigt at redde 150 af børnene ud af den brændende bygning, men de øvrige blev indespærrede, og samtidig med, at Frederiksberg Brandvæsen gik i gang med slukningsarbejdet, påbegyndtes en energisk redningsarbejde, og det lykkedes ved en uforfærdet indsats at få mindst 40 af børnene bragt ud. Nogle var sårede og måtte straks indlægges på hospitalerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1945.

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.