1945 – Man venter at finde flere lig under de sammenstyrtede huse

Rydningsmandskab på 3-400 mand arbejder uafbrudt i det bomberamte område på Frederiksberg

3-400 mennesker, hvoraf størstedelen er brandfolk og C.B.U.’ere, har i nat fortsat oprydningsarbejdet i det bomberamte område på Frederiksberg. I ruienerne af den franske skole arbejdes der i går særlig febrilsk, men desværre måtte mandskabet flere gange trækkes tilbage, fordi det var nødvendigt at vælte mure, der hvert øjeblik kunne styrte sammen. For at rydningen kan forceres yderligere, vil man i dag fortsætte med nedrivningen af usikre mure.

Ejendommen på Maglekildevej er endnu ikke gennemsøgt, men det regnes nu for at givet, at der ligger dræbte under ruinerne dér. Langt de fleste af beboerne er nået væk i tide, men der er kommet meddelelse om, at nogle syge mennesker ikke nåede at redde sig bort. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1945.

1945 – Maskinen styrtede ned i en skole, der kom i brand

Over 200 børn opholdt sig på skolen

Som nævnt styrtede et par af de angribende maskiner ned andre steder i byen. Medens den ene af jagermaskine, faldt i Fælledparken uden at anrette nævneværdig skade, blev skaden ved den anden maskinens nedstyrtning i Frederiksberg Allé så meget større.

Dan den pågældende maskine fløj over Sdr. Boulevard, kastede den et par bomber, som ramte en stor beboelsesejendom, Sdr. Boulevard 106. Maskinen fortsatte endnu et øjeblik sin fart, men styrtede så ned på en terrasse ved Sankt Joseph Søstrenes Skole, Frederiksberg Allé 74. Ved bombelastens eksplosion opstod der en brand, som hurtigt greb om sig og snart havde bredt sig til hele skolen. Da maskinen faldt, opholdt sig godt et par hundrede danske børn af katolske forældre i skolelokalerne. Det lykkedes hurtigt at redde 150 af børnene ud af den brændende bygning, men de øvrige blev indespærrede, og samtidig med, at Frederiksberg Brandvæsen gik i gang med slukningsarbejdet, påbegyndtes en energisk redningsarbejde, og det lykkedes ved en uforfærdet indsats at få mindst 40 af børnene bragt ud. Nogle var sårede og måtte straks indlægges på hospitalerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1945.

1945 – Det allierede flyverangreb på København: 117 dræbt

Katastrofen kostede 82 børn livet. 237 sårede voksne og 67 sårede børn.

Onsdag klokken 11.20 blev der rettet et allieret luftangreb mod København. Skjult af skydækket havde flyvemaskinerne nærmet sig København, og bomberne faldt mod bygninger i byens centrum. Der blev kastet spræng- og brandbomber, og der skete betydelig skade på liv og ejendom. Da angrebet satte ind, trådte antiluftskytset i funktion, og det kom flere steder over byen til luftkamp, herunder blev et par allierede maskiner skudt ned, og en i Fælledparken og en på Frederiksberg, og mange menneskeliv gik tabt. En af de angribende maskiner kastede noget af sin bombelast ud over Vesterbro, hvorved en ejendom på Sdr. Boulevard ramtes, ligeledes her gik menneskeliv tabt, og der anrettedes betydelig materiel skade. Under angrebet blev der fra de overflyvende maskiner skudt med maskingeværer, og bl.a. ses en række skudmærker øverst på Frue Kirkes tårn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1945.

1944 – Hus på Frederiksberg sprængt i luften

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler: På grundlag af det tyske sikkerhedspolitis undersøgelser er det blevet konstateret, at den tidligere danske minister Arnstedts lejlighed på Frederiksberg, Chr. Wintersvej 4, benyttedes som forsamlingssted for en sabotage- og agentgruppe. Mens undersøgelsen fandt sted, opstod der ildkamp mellem sikkerhedspolitiet og nogle personer, der befandt sig i lejligheden. Våben og håndgranater blev konfiskeret, og en person blev arresteret. Ingeniør Holstrup-Schultz’s lejlighed som befinder sig i samme hus, var også blevet benyttet som mødested for medlemmer af en agentgruppe. Efter tilendebragt undersøgelse blev huset i formiddagstimerne den 20.12. 1944 sprængt i luften på foranstaltning af det tyske sikkerhedspoliti.

Kilde: Social-Demokraten, 21. december 1944

1944 – 1.700 betjente ført til interneringslejr i Tyskland

Telefoniske henvendelser modtages igen på en række politistationer
Gennem radioen blev onsdag udsendt følgende meddelelse:
Politistationerne i København, på Frederiksberg, i Gentofte, Ordrup og Lyngby vi latter kunne modtage telefoniske henvendelser fra onsdag kl. 18 og står dermed til rådighed for befolkningen i alle politimæssige anliggender.

I det øvrige Danmark med undtagelse af Aarhus, Aalborg og Odense vil den daglige tjeneste på politistationerne atte blive genoptaget fra torsdag den 21. ds.

De ved gårsdagens aktion arresteredes 1.700 danske politibetjente er pr. skib blevet bragt til interneringslejr i Tyskland, hvor den videre undersøgelse vil finde sted. De interneredes pårørende kan straks sende en pakke af vægt indtil 5 kg. gennem Dansk Røde Kors, Amaliegade 18, Kontoret for udenlandske anliggender og krigshjælp, mærket: Internerede politibetjente. Angående brevveksling vil der blive udsendt yderligere meddelelse.

Kilde: Nationaltidende, 22. september 1944.

1944 – 28 mennesker kvæstet ved bombeattentat mod to sporvogne i aftes

Attentatmændene kastede bomberne mod to sporvognstog på Frederiksberg

Der i aftes forøvet bombeattentater mod to linje 15 sporvognsstog på Frederiksberg – ambulancerne kørte 28 mennesker på hospitalerne. De 8 måtte indlægges, og en af dem er hårdt såret.

Nogle minutter før kl. 23 kom en linje 15 med bivogn kørende ud af Vesterbrogade, da der lige inden svinget til Pileallé blev kastet en bombe mod hovedvognen, der blev ramt under vindueshøjde. Ruderne i sporvognen blev knust, og et stort antal passagerer blev såret af glassplinterne eller på anden måde kvæstet. Der blev straks slået alarm til Frederiksberg Brandvæsen, der sendte en række ambulancer til stedet og foretog en afspærring, samtidig med at de mange sårede blev kørt bort.

Attentat nr. 2

Endnu mens man var beskæftiget med at hjælpe de tilskadekomne, passerede en linje 15 på vej ind mod byen og netop som den var kommet godt forbi ulykkesstedet og nået omtrent til Halls Allé, blev der også forøvet attentat mod den. Her ramte bomben dog ikke selve sporvognen, men faldt i rendestenen, hvor den eksploderede. Også denne gang var virkningen frygtelig på sporvognen, og foruden sporvognspassagererne kom adskillige forbipasserende til skade, idet der på dette tidspunkt var mange mennesker i nærheden, hidkaldt ved den første eksplosion. […]

Ingen har set gerningsmændene

Ved attentaterne blev der knust en hel del ruder i ejendommene i nærheden, så redningskorpsene havde et større arbejde med at rense gaden, efter at sporvognene var fjernet. Politiet og en sprængkommando foretog en undersøgelse på stedet. Ingen af de hidtil afhørte vidner har imidlertid set noget til gerningsmændene.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1944.

1944 – To nye bombeattentater i København i nat

Kino-Palæet på Frederiksberg ved to bombeeksplosioner – en bombe i kældercafé på Nørrebro

Kino-Palæet på Frederiksberg er i nat blevet fuldstændig ødelagt ved bombeeksplosion. Vægter Jensen Nissen fra De forenede Vagtselskaber, der intet mistænkeligt havde observeret, da han gik sin første runde kl. 23.40, hørte kl. 2.20, da han var på sin anden runde, og opholdt sig i nærheden af Kino-Palæet, en voldsom eksplosion derfra og alarmerede straks Frederiksberg Brandvæsen, der i løbet af 5-10 minutter kom til stede sammen med Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset.

Eksplosion nr. 2

Umiddelbart efter, at brandvæsenet var ankommet, lød der endnu en kraftig eksplosion. Ved sprængningen væltede den ene gavl. Murbrokker slyngedes ud på kørebanen på Gl. Kongevej. Sporvognens køreledninger blev revet ned og samtlige biografteatrets døre ud mod Gl. Kongevej og den vestlige ende af taget blæstes ud. Der opstod brand to steder, nemlig i teaterrummet og bygningens vestlige ende, hvor operatørrummet var beliggende, men ilden blev hurtigt slukket. Operatørrummet såvel alt, hvad der fandtes inde i teatret er fuldstændig ødelagt. Ingen mennesker kom til skade. En mængde ruder i de omliggende kvarterer blev knust. Det er endnu ikke konstateret, hvorvidt bomberne har været tidsindstillede eller har været anbragt umiddelbart før vægternes sidste runde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.