Officiel erklæring om forhandlingerne – Ikke tale om at antage de hårde betingelser i den form, hvori den russiske regering har fremsat dem.
Helsingfors, RB.
Officielt meddeles:
Findlands regering, som har pligt til at tage alle de forudsætninger i betragtning, som kan findes til sikring af frihed og selvstændighed, er givetvis også forpligtet til at søge muligheder for genoprettelse til at søge muligheder for genoprettelse af fredelige forhold til Sovjetregeringen og at udforske, på hvilke betingelser en hæderlig og betryggende fred kunne også.
Bestræbelserne i denne retning gav til resultatet, at regeringen den 29. februar kunne meddele Rigsdagen de betingelser, som minister J. K. Paasikivi i Stockholm modtog fra Sovjetregeringens gesandt. Disse betingelser er tidligere offentliggjort. Selv om betingelserne var hårde, og selv om der ikke kunne være tale om at antage dem i den form, hvori Sovjetregeringen havde fremsat dem, ønskede regeringen dog ikke at forkaste mulighederne for fortsatte forhandlinger, som kunne gøre til klarlæggelse af de foreliggende problemer, og foreslog Rigsdagen at bestræbelserne for at opnå en fred på for Finland så gunstige vilkår som muligt skulle fortsættes.
Rigsdagens flertal sluttede sig til den bedømmelse af betingelserne og den fremgangsmåde, som var anvendt fra regeringens side og vedtog “enkelt overgang til dagsordenen”. Mindretallet ønskede dog at understrege, at de fremsatte betingelser på væsentlige punkter ikke kunne antages, og foreslog i denne anledning “motiveret overgang til dagsordenen”. Med 105 stemmer vedtog Rigsdagen “enkel dagsorden”, medens 80 medlemmer stemte for “motiveret overgang til dagsordenen”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. marts 1944.