1945 – Hjælp ofrene indenfor frihedsbevægelsen!

De tyske massearrestationer, henrettelser og nedskydninger er i den senere tid tiltaget i uhyggelig grad, og spørgsmålet om, hvorledes vi støtter dens ofre – de, der er gået under jorden og de henrettedes og arresteredes familier – bliver stadig mere påtrængende.

Når dette spørgsmål rejses, hører man af og til udtalelser som “Frihedsbevægelsen sørger for dem”, “Frihedsbevægelsen disponerer over rigelige midler til sådanne formål”, “Frihedsbevægelsen får penge fra England til at klare alle udgifter”. Det bør derfor slås fast, at Frihedsbevægelsen naturligvis af al magt søger at støtte disse mennesker, men at man langt fra er i stand til at yde alle støtte, der går ud over det strengest nødvendige. Som det fremgør af Frihedsrådets opråb af 24. februar har Frihedsbevægelsen gennem frivillige bidrag modtaget så store midler, at der har været tilstrækkeligt til selve den aktive kamp, men det har ofte knebet, og det kniber nu mere end nogensinde, med at yde hjælp til de talrige familier, hvis kår er forringet, fordi det har mistet en forsørger. Og det bør endelig slås fast, at Frihedsbevægelsens penge ikke kommer fra England, men gennem frivillige bidrag fra danske mænd og kvinder. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 3. årg. 1. marts 1945

1945 – 15 pct. til Danmarks Frihedsråd

Stor smugleriaffære opklaret af det svenske politi

‘Stockholm-Tidningen’ meddeler, at det er lykkedes Malmøs Kriminalpoliti at opklare en meget omfattende smugleriaffære. Smuglerierne begyndte allerede i efteråret 1943 og foregik over Øresund. De standsede dog igen, da den skærpede toldkontrol i Malmø og København trådte i kraft i februar 1944. Det drejer sig om et samlet beløb på over 75.000 danske kroner. Hertil kommer for 17.000 kr. smykker og pelsvarer, der er indført til Sverige. En dansk-jødisk flygtning, købmand Nochim-Demsitz, der var kommet til Sverige i september 1943, havde etableret forbindelsen med Danmark ved hjælp af to svenske matroser, og efter at andre flygtninge havde hørt, at Demsitz stod i forbindelse med Danmark, bad de ham om at skaffe dem deres penge til Sverige. Dette gjorde han mod en provision af 2 pct. Pelsvarerne blev indsmuglet i en kuffert på jernbanebillet, som Demsitz ved mellemmænd havde fremskaffet. Han er i øvrigt i Danmark straffet flere gange for bedragerier.

‘Stockholms-Tidningen’ meddeler endvidere, at det ved politiforhørene i Malmø er oplyst, at Danmarks Frihedsråd havde en finger med i spillet, og havde betinget sig 15 pct. af de til Sverige indsmuglede værdier.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. februar 1945.

1945 – Debit og kredit

Det var sabotagen, der skød nytåret ind i Danmark i år. Nytårsaften, mens Churchill i radioen hyldede den danske frihedsbevægelse under Frihedsrådets ledelse, sprængte danske sabotører fabrikken ‘Carltorp’ i luften, og 2. Nytårsdag ødelagde sabotører med enestående dygtighed fabrikkerne ‘Torotor’, ‘Præcision’ og ‘Haparanda’. Det var ikke blot 4 store værnemagtsvirksomheder – det var fire af de mest betydningsfulde danske virksomheder, der havde stillet sig til rådighed for den tyske krigsindustri for tilvirkning af dele tul de tyske terrorvåben. Angrebet på ‘Torotor’ vil gå over i den danske sabotages historie som en af de store bedrifter på linje med ødelæggelsen af Rekylriffelsyndikatet og ‘Globus’. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 10, 3. årg. 4. februar 1945

1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva

Berlin (RB).

‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.

Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944

1944 – I korte træk

Som det fremgør af Frihedsrådets opråb til 9. april, har den organiserede sabotage ligget stille de sidste måneder. Dens sidste store resultater var Riffelsyndikatet, B.&W., ‘Always’ Radio og Nordværk på General Motors – alle krigsvigtige virksomheder. I mellemtiden fortsætter nazisterne deres meningsløse hærværk. Kinopalæet og Platan Bio blev åbenbart ødelagt som led i angrebene på dansk filmindustri, Aalborg Stiftstidende, som en demonstration overfor dansk presse og restauranter som ‘Hvids Vinstue’ fordi man mener, deres publikum er særlig engelsk-venligt.
Meningsløst og hensynsløst giver nazisterne os en forsmag på de ødelæggelser, tyskerne forbereder, når de lider nederlag. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 1, 3. årg. 2. apri 1944.

1943 – Tyskerne er fredløse i dagens Danmark

og de vil være det indtil det øjeblik, den sidste soldat har forladt den danske jord

Det er yderst beklageligt, hvis sagesløse danske borgere kommer til skade under partisanernes kamp mod undertrykkerne, men nu véd enhver, at det er livsfarligt, at være i stue med tyskerne, og kan rette sig derefter. De organer, der før den 29. august arbejdede forrest i kampen mod undertrykkerne, står nu sammen i en enhedsfront. Der er blevet dannet et Danmarks Frihedsråd af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivet vil bekæmpe den tyske besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.

Rådets medlemmer har afgivet højtideligt løft om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse, og Rådet arbejder for de demokratiske idéer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløber og kapitulanter.

Således er altså situationen i dagens Danmark. Folket står samlet i kampen mod tyskerne, og der kæmpes dag og nat – mere intensivt end nogensinde før – og det fortæller den frie verden, at vi er lykkelige og stolte over, at dannebrog er kommet til top ved siden af de øvrige fra de allierede nationer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, De Frie Danske, 31. oktober 1943, nr. 1, 3. årgang.

1943 – Den nationale folkefront mod nazismen er nu en kendsgerning

Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsråd

Fra den dag, de tyske tropper i 1940 besatte vort land, har viljen til at yde modstand mod nazisterne været levende i det danske folk. Efterhånden som den tyske Indflydelse på landets styre tiltog, og Værnemagten i stadig højere grad søgte at udnytte vore hjælpemidler i sin krigsførelses tjeneste, opstod der i Danmark en række bevægelser og blade, der gav udtryk for folkets modstandsvilje og organiserede den danske frihedskamp. Denne virksomhed måtte på grund af vore regeringers og vor Rigsdags eftergivenhed føres i strid med undtagelseslovgivningen, som de fremmede har gennemtvunget.

De organer, der således har ført an i kampen mod tyskerne, har i arbejdet for det fælles mål støttet hinanden, når kejligheden gaves, men de har ikke – som det er tilfældet i andre undertrykte lande – haft nogen fælles ledelse. Efter den 29. august 1943 er imidlertid ønskeligheden af et sådant organ blevet åbenbar, dels fordi vort folk under de skærpede tyske forholdsregler ønsker den aktive kamp ført med endnu større kraft end hidtil, dels fordi kampens vilkår er blevet således strammet, at den mest effektive organisation er påkrævet.

I forståelse hermed er DANMARKS FRIHEDSRÅD blevet oprettet og har vedtaget følgende:

  1. DANMARKS FRIHEDSRÅD er dannet af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.
  2. Rådet har optaget en repræsentant for De frie Danske i udlandet, hvis betydningsfulde arbejde for Danmarks sag vi i høj grad anerkender.
  3. Rådets medlemmer afgiver højtideligt løfte om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse.
  4. Rådet vil henvende sig til folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der fører til friheden og – trods vanskelige arbejdsvilkår – at bringe befolkningen den ærlige oplysning, som tyskerne hindrer presse og radio i at udbrede.
  5. Rådet arbejder for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløbere og kapitulanter.
  6. Rådets opgave er at organisere modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle de midler, der står til folkets rådighed.

Kilde: Meddelelse om dannelse af Danmarks Frihedsråd, september 1943. www.danmarkshistorien.dk

1943 – Opråb angående hjælp til tyske flygtninge

Under den sidste tids flygtningetransporter fra Tyskland til Danmark er det på grund af svigtende tysk organisation forekommet, at tyske fødende kvinder, dødssyge småbørn og mennesker lidende af farlige epidemiske sygdomme har måttet indlægges på danske sygehuse og behandles af danske læger og sygeplejersker. Trods tyskernes umenneskelige behandling af danske statsborgere har man ydet denne nødhjælp.

Danske læger og sygeplejersker har stedse i enkelttilfælde behandlet syge mennesker i nød, enten det var tyskere, allierede eller danske sabotører – selv under trussel af fængselstraf, men det er ikke en opgave for det danske folk, som i praksis anerkendes som allieret nation gennem sine myndigheder og organisationer at etablere sanitetstjeneste for tyskerne og derved lette deres krigsførelse. Den opgave må løses af tyskerne selv.

Nå der fra visse sider har været fremsat forslag om meget vidtgående hjælp til flygtningene som en modydelse fra dansk side i håb om at opnå en bedre behandling af internerede danske gendarmer betjente og eventuelt andre, må det fastslås, at der ikke kan handles herom. Hvis tyskerne i den 11. Time indser, at behandlingen af de deporterede danske statsborgere er en skamplet på det tyske folk og søger at råde bod herpå, er det godt, men det kan ikke berettige til forventninger om modydelser fra dansk side.

Den 21. Marts 1945.                                         Danmarks Frihedsråd.

Kilde: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945. www.danmarkshistorien.dk