De tyske massearrestationer, henrettelser og nedskydninger er i den senere tid tiltaget i uhyggelig grad, og spørgsmålet om, hvorledes vi støtter dens ofre – de, der er gået under jorden og de henrettedes og arresteredes familier – bliver stadig mere påtrængende.
Når dette spørgsmål rejses, hører man af og til udtalelser som “Frihedsbevægelsen sørger for dem”, “Frihedsbevægelsen disponerer over rigelige midler til sådanne formål”, “Frihedsbevægelsen får penge fra England til at klare alle udgifter”. Det bør derfor slås fast, at Frihedsbevægelsen naturligvis af al magt søger at støtte disse mennesker, men at man langt fra er i stand til at yde alle støtte, der går ud over det strengest nødvendige. Som det fremgør af Frihedsrådets opråb af 24. februar har Frihedsbevægelsen gennem frivillige bidrag modtaget så store midler, at der har været tilstrækkeligt til selve den aktive kamp, men det har ofte knebet, og det kniber nu mere end nogensinde, med at yde hjælp til de talrige familier, hvis kår er forringet, fordi det har mistet en forsørger. Og det bør endelig slås fast, at Frihedsbevægelsens penge ikke kommer fra England, men gennem frivillige bidrag fra danske mænd og kvinder. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 3. årg. 1. marts 1945