1944 – Skæbnekampen på Østfronten

er afgørende for Europas fremtid for århundreder. I millionhæren af fanatiske kæmpere for en bedre fremtid og for vore børn og børnebørns skæbne står skulder ved skulder ved kammerater fra Finland, Sverige, Island, Belgien, Holland samt mange andre, også de danske frivillige i Våben-SS’ rækker.

På selvsamme front førte også deres forfædre en fanatisk kamp mod horderne fra øst. Som dengang er de også i dag besjælet af samme vilje og tro, kærlighed til hjem og folk, oprettelsen af en årtusind gammel kultur samt visheden om deres fædrelands videre beståen.
De gav og giver deres yderste – deres offer betyder forpligtelse.
Træd ind i det unge Europas rækker i kampen mod mord, terror og kaos.
Bliv soldat i Våben-SS og kammerat til dine brødre fra de beslægtede germanske lande.

Oplysninger og henvendelse til:
SS-Ersatzkommando Danmark, København V, Jernbanegade 7.

Kilde: Annonce bragt i ‘Hejmdal’, 28. august 1944.

1944 – Dansk kaptajn faldet i Finland

Den eneste aktive linjeofficer

Ifølge en hertil fra Helsingfors indløben meddelelse er den danske frivillige kaptajn i den finske armé Eiler Arnold Ditlefsen den 29. juni falden på det karelske næs. Kaptajn, der var først i 30’erne, gjorde under Vinterkrigen tjeneste i den danske frivilligbataillon og forfremmedes til fændrik. Efter fredsslutningen blev han i Finland, hvor han var ved at skabe sig en livsstilling, og han blev gift med en finsk dame. Ditlefsen meldte sig atter som frivillig ved den nye krigs begyndelse. Efterhånden forfremmedes han til kaptajn og havde 80 tanks under sig. Da russerne for nogen tid siden gik til offensiv overførtes han til det Karelske næs, hvor han nu har fundet sin grav. Kaptajnen var ifl. Berlingske Tidende en af de få danske, der endnu gør tjeneste i den finske armé, og den eneste, der var aktiv linjeofficer. Han er den tiende dansker, der er falden i Finland under den nye krig.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. juli 1944.

1942 – Koldingenser faldet på Østfronten

Løjtnant Ejnar Thorup dræbt den 6. ds.

Til Kolding kom i går meddelelsen om, at en tidligere Koldingenser, student fra Kolding Almenskole, løjtnant i den danske garde, Ejnar Thorup, er død på Østfronten den 6. ds., 30 år gammel. Ejnar Thorup deltog i krigen som flyver, men de nærmere omstændigheder ved hans død kendes ikke af hans nærmeste.

Ejnar Thorup var søn af mangeårig praktiserende læge i Kolding, Thorup, der i 1931 flyttede til Thurø. Efter at have taget studentereksamen gik han militærvejen og blev løjtnant i garden. Han uddannedes som militærflyver.

Kort efter at den finsk-russiske Vinterkrig brød ud, rejste han sammen med en kammerat via Sverige til Finland for at melde sig i kampen på finsk side mod Sovjetunionen, skønt han på det tidspunkt endnu stod i den danske hær. Han deltog som kampflyver, og om hans og hans kammeraters gloværdige bedrifter er der talt og skrevet mange beretninger. Mange af hans kammerater vil huske ham som en frisk og kæk ung mand med trang og lyst til eventyr, og denne trang til farlige og dristige eventyr fik ham også til at gå ind i denne kamp som flyver.

Ejnar Thorup, der havde sit hjem i København, efterlader sig hustru, der stammer fra Holte, og to små børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juni 1942

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1941 – Dansk frivillig i Finland udstiller malerier i Kolding

32 år, født i et arbejderhjem i Rådvad ved Dyrehaven, selfmade mand, har rejst Europa rundt, lært at male ved at se på andre malere, suget på labben, arbejdet som jord- og betonarbejder eller høstkarl, indtil han blev anerkendt og kunne sælge billeder til 3.500 kr. for det bedste, og ind i mellem gjort 4½ manedes tjeneste som frivillig ved Zonens Ambulance og som medlem af den finske hær under general Mannerheim, kom hjem i juni i fjor

… Dette er i store træk maleren Axel Linds historie. En dag vil sikkert alle kende dette navn – hvis han ellers holder, hvad hans arbejde og hans talent lover.

Axel Lind er i Kolding for at hilse på venner og for at arrangere en udstilling her. Bortset fra en udstilling, som samlere havde fået ham til at arrangere i Nakskov, og en udstilling i Illums Hus fornylig i København, hvor blandt andre konsul Stenderup, Kolding, købte et stort billede af ham, og hvor hans billeder var gået op i priser til 2.000 a 3.5000 kr., har han endnu ikke haft udstillinger her i landet. Men på Stockholm Museum, hænger hans billeder, og han skal derop til jul – hvis han ikke ligefrem har solgt alle sine billeder.

Der er ca. 50 billeder udsolgte, deriblandt flere store lærreder. Alle billederne er fra Finland, taget som skitse deroppe under indsamling af de faldne, og senere malet, da han atter var i civil. Det er dog ikke dystre billeder fra slagmarkerne, men prægtige landskabsbilleder fra de finske skove og søer, “De tusind søers land”, kaldte han sin udstilling i København. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. oktober 1941.

1941 – Den norske legion enestående i historien

Første gang, et okkuperet land opstiller væbnet styrke

Rigskansler Hitlers tilladelse til oprettelse af en “norsk legion” til deltagelse i krigen mod Sovjetunionen, som den blev meddelt i Reichskommissar Terboven i en radiotale i aftes, kommenteres i de norske morgenblade i dag.


Man må skynde sig
‘Morgenbladet’ skriver blandt andet: Endnu er ingenting bestemt om, hvem der skal have kommandoen over denne legion, og heller ikke om andre detaljer, men det er klart, at de, på hvis ønske og opfordring, afdelingen er oprettet, nu har at melde sig snarest muligt, hvis det skal lykkedes dem at blive færdige med deres uddannelse og udrustning og på anledning til at deltage aktivt.

‘Aftenposten’ minder om, at Norge som et område, der er okkuperet af en krigsførende magt, ikke kan opstille militære styrker, og at det der for er særlig bemærkelsesværdigt, at de ønsker, der er fremsat, er blevet imødekommet. Dette, at der i et okkuperet land fås tilladelse til at opstille en væbnet styrke, fremhæver bladet, tyrde være enestående i folkerettens historie. “Norsk militærafdeling kan oprettes til kamp på finsk side”, lyder ‘Aftenspostens’ overskrift over referatet af rigskommissær Terbovens radioerklæering. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. juli 1941.