Marsvinjagten i Lillebælt har hidtil givet et udbytte af 175 “svin”, og deraf er ca. 150 fanget i december. Resultatet betegnes som tilfredsstillende, når henses til, at fangsten svigtede i november, for vind og strøm var imod. Det har vist sig, at de marsvin, der er fanget i den sidste tid, har betydelig mere spæk end de første, og da spækken er det værdifuldeste, har den sidste tids fangst forøget den økonomiske udbytte væsentligt, meddeler ‘Fyns Venstreblad’. For øvrigt udnyttes alt på marsvinet, skindet garves til læder, der skal være lige så stærkt som svinelæder. Indvoldene går til rævefarme, og benene til benmelsfabrikker.
Kun har det knebet at få kødet afsat, idet der er en vis modvilje mod at spise marsvinekød; men nu har Marsvinelauget i Middelfart ført beviset for, at det ikke blot er spiseligt, men endog er en lækkerbisken. Lørdag aften samledes laugets medlemmer og enkelte af fangerne til et gilde på Vestfyns Forsamlingshus, hvor der udekukkende var marsvin på menuen. Først serveredes snitter med røget marsvinefilet og siden marsvinefilet, stegt som vildt. Serveringen gjorde stor lykke – den røgede filet blev endog sammenlignet med røget laks; men den mindede dog mere om røget rensdyrkød, både i smag og udseende. […]
Efter denne debut vil man sikkert snart møde marsvinet på det berømte danske brød.
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. december 1941.