1944 – Væddeløbsbane i Kolding

I Kolding arbejdes der i øjeblikket med planer om en væddeløbsbane. Der har vist sig en mulighed for at leje en del af den Kolding Kommune tilhørende gård ‘Meyersminde’ til anlæg af en væddeløbsbane, hvorefter Erhvervskontoret har søgt at skabe tilslutning til dannelse af et aktieselskab til start af en sådan. Endvidere søger man at samle tilslutning til dannelse af en hesteejerforening ved henvendelser til interesserede, såvel i Kolding som i de øvrige sydjyske byer. Der er udarbejdet tegninger over en bane, og forhandlinger med de andre væddeløbsbaner er i gang.

Kilde: Horsens Social-Demokrat, 2. oktober 1944.

1944 – Krybilygaard nedbrændt i morges – også ild i kroens bygninger

Anden gang lykkedes ildspåsættelsen – en formummet skikkelse set flygte ud af gården.

Krybilygaard ved Kolding-Snoghøj Landevej er i morges fuldstændig nedbrændt, antagelig som følge af ildspåsættelse. Som det vil huskes, nedbrændte gårdens svinestald i mandags, men det lykkedes at begrænse ilden, så den ikke fik fat i de øvrige bygninger. Ilden var opstået i vindhjørnet, og man hældede straks til den anskuelse, at der var tale om ildspåsættelse. Denne formodning er blevet bestyrket ved branden i morges, idet ilden på ny begyndte i vindhjørnet på samme sted som sidst og på nøjagtigt samme klokkeslæt.

En mystisk mand

Ilden blev opdaget af en af gårdens to karle. Han var ved 6-tiden stået op og havde været i hestestalden og givet hestene morgenfoder. Han ville derefter gå over i kostalden og hjælpe gårdens anden karl med at røgte kreaturerne. Da han gik over gårdspladsen, lagde han mærke til en mand, som da han blev klar over at være set, ligesom dukkede sig og derefter løb ud af gården og bag om denne ind i Krybily Kros store have og forsvandt. Karlen havde på dette tidspunkt endnu ikke bemærket, at det brændte, men kort efter så han fra kostalden, at røgen væltede op fra laden. Derpå blev gårdens ejer, Eivind Overgaard Jensen, som netop i går var kommet hjem fra Fredericia Sygehus, hvor han havde været indlagt for lungebetændelse, vækket, ligesom hans fader, ejendomshandler Trelde Jensen, der bor på gården, blev vækket, og kom ud. Fru Overgaard Jensen var oppe, idet hun ikke havde kunnet sove, efter at hun ved 4-tiden havde hørt en bil uden for gården. Efter branden forleden var hun meget opskræmt, og var bange for, at der på ny ville blive sat ild på. Hendes bange anelser slog altså ikke fejl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. marts 1944.

1943 – Luftkamp over Haderslev-egnen under onsdagens dag-luftalarm

Tre formationer af store bombemaskiner

Der var luftalarm i Haderslev i går fra kl. 13.15 til 14.13 eftermiddag. Ved alarmens begyndelse så man tre formationer af store bombemaskiner over egnen. De kom i stor højde fra nordvest og fortsatte mod syd. Maskinerne kunne ses meget tydeligt med det blotte øje. Der var luftkamp over egnen. […]

Brandbomber lægger en gård i aske. Flyverne vækkede ejeren af middagssøvnen!

Aabenraa havde i går luftalarm fra kl. 13.30 til 14.15. Straks efter alarmeringen kunne man iagttage et stort antal maskiner, der i meget stor højde fløj sydpå. På en gård i Hostrup Skov syd for Aabenraa Fjord vågnede ejeren, gdr. Meyer af sin middagssøvn. Han løb ud på gårdspladsen, og mens han så efter flyverne, opdagede han, at det brændte på ejendommens loft. Den vinkelbyggede ejendom, der formentligt er blevet antændt af brandbomber, gik fuldstændig op i luer.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1943.

1943 – En luftværnsøvelse i Hejls

I aftes ved 7.15-tiden alarmerede Hejls Luftværn brandværnet, samaritter og D.K.B., da der som grundlag for en øvelse antoges af være faldet en bombe i Daal Bæklunds gård. Den var “faldet” i kostalden, hvor der var tre mennesker, som var kommet til skade, og samtidig var der gået ild i kornladen. Brandvæsenet kom hurtigt til stede, 20 minutter efter alarmen var det på pladsen og havde vand i slangerne, samaritterne og luftværnsholdet var også kommet hurtigt på pladsen og fik de “sårede” bragt på lazarettet som var i skolen, men da der også var falden en bombe der i nærheden, måtte de flyttes til Hejls Kro, hvor de så blev anbragt og hurtigt blev tilset af læge Dolner, som konstaterede flere forskellige kvæstelser.

Ved et fælles kaffebord, som kommunen var vært ved, talte sognerådsformand N. Skøtt og læge Dolner holdt kritik over de forskellige grene. Fru Bork takkede D.K.B. fordi der var mødt så mange. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1943.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – 14 flåede kattekroppe fundet i møddingen

Jagten på kattene fortsætter, mens rotterne florerer.

På en stor gård ved Hadsund var man iflg. ‘Jyllp.’ forleden i gang med at køre gødning ud, og ved tømningen af møddingen fandt mand 14 flåede kattekroppe. Der har altid på den gård været holdt mange katte, hvorfor man heller aldrig har kendt til rotter, men nu i vinter gik bestanden ned i helt uhyggelig grad. Ejeren kunne ikke begribe, hvor hans katte blev af, men nu har han så rigeligt fået forklaringen. En eller anden, der har haft adgang til hans gård, har fanget kattene, dræbt dem og flået dem for derefter at sælge skindene. Fortjenesten har sikkert ligget omkring et par hundrede kroner. På andre gårde på egnen er det ikke stort bedre med kattebestanden, selv om man dog har været forskånet for et lignende modbydeligt fund i møddingen. Til gengæld driver de flåede kattekadavere i søer og åløb her, ganske som i så mange andre egne af Jylland.

Skindene jobbet op i 15-20 kr.

Undertiden går en ondartet kattepest gennem store landsdele. Dødeligheden kan være op til 60-70 pct. af hele bestanden, men selv om denne sygdom overhovedet ikke har vist sig, er situationen for tiden meget alvorligere, idet prisen på katteskind trods flere bestemmelser, der så nogenlunde skulle virke regulerende, ligger omkring 15-20 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis 17. maj 1942.

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1940 – Drab ved Korsør

Den 36årig herregårdsgartner Jens Einar Hansen, der arbejdede på godset Kruusesminde, blev natten til den 13. juli 1940 myrdes med knivstik i Korsør. Drabsmanden mistænkes af politiet for at være en indbrudstyv, der angiveligt skulle have opholdt sig på egnen i nogen tid, da der var sket flere indbrud i den forgående tid.

Drabet skete ved at en fremmed mand trængte ind i soveværelset til gartnerparret, hvor hustruen til gartneren, blev såret, da hun forsøgte at forsvare hendes mand.

Den myrdede gartner Jens Einar Hansen var født den 2. april 1904. Huset, hvor mordet foregik, ligger for enden af en skov, og har facade ud mod vejen, gartnerparret har boet her siden 1935. Udover gartnerparret boede også den 25årige Ellen Sofie Hansen og en 16årig plejedatter i huset.

Kilder: Herregaardsgartner ved Korsør blev i nat myrdet ved knivstik, forsiden, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940