1944 – Stor skade i Over Jersdal

10-11- familier er bleven husvilde
Haderslev, 24.7. (RB)
Ved den allierede maskines bombenedkastning i Over Jersdal er skaden meget omfattende, og flere huse er så stærkt ødelagt, at de næppe kan repareres. Sognerådsformand Midtgaard i Jersdal udtaler, at 10-11 familier er blevet husbilde, og mange steder er indboet stærkt beskadiget. Ved branden hos gårdejer M. Nielsen indebrændte 5 køer, 5 kalve og 4 svin. Redningsarbejdet blev stærkt hæmmet ved, at der manglede vand. Den Sønderjyske Udrykningskolonne deltager i oprydningsarbejdet. Nogle steder i byen måtte beboerne hjælpes ud fra de sammenstyrtede huse. Rundt om i byen ligger glasskår og tagsten. Blandt de beskadigede bygninger er også forsamlingshuset.

Kilde: Hejmdal, 25. juli 1944.

1944 – Landbrugsforeningens sommerudflugt går til Dons 19. juli

Kolding Herreds Landbrugsforenings sommerudflugt holdes onsdag den 19. juli. Den går til Dons, hvor man skal besøge tre smukke og veldrevne gårde, nemlig Kristiansminde, tilhørende gårdejer Christoffersen, der jo er medlem af landbrugsforeningens bestyrelse, Donsgaard, tilhørende dyrlæge, proprietær Arne Nielsen, og Ladegaard Andersens gård, der er en slægtsgård og har tilhørt familien Ravn i flere århundreder.

Hos Christoffersen bliver det sikkert særlig de nye bygninger, og belgierhestene, man vil lægge mærke til. Donsgaard er jo af en vis historisk interesse, idet det var her, Peter Larsen Skræppenborg boede. Det er en velholdt og veldreven gård. Hos Ladegaard Andersen er der Jerseykvæg. I øvrigt gælder for alle tre gårde, at de er yderst veldrevne og nok værd at gå markvandring på. Og der er store og smukke haver til dem. Turens øvrige arrangement er endnu ikke fastlagt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. juli 1944.

1944 – Bomberamt gård truet af brand

Drengen tog en håndfuld brændende halm og smed det hen på halmstakken

Da man i formiddags hos gdr. Hans Hvid i Stubdrup var i færd med at brænde noget gammelt halm af i betryggende afstand fra gårdens bygninger, så gårdejerens lille søn sit snit til at gribe en tot brændende halm, og inden man var klar over, hvad han egentlig ville foretage sig, løb han hen til en stak halm, der stod ca. 20 meter fra en af gårdens udlænger, og smed den ved foden af stakken. En af gårdens karle opdagede imidlertid drengens forehavende, men ikke tidligt nok til at forhindre det, og da han nåede hen til stakken, var ilden i den kraftige blæst allerede sprunget rundt om hele stakken. Drengen forlod skyndsomt skuepladsen.

Da stakken som nævnt kun lå 20 meter fra udlængen, nærede man stor ængstelse for, at ilden skulle springe over og antænde bygningen, men faren var dog ikke særlig overhængende, idet vinden bar på langs ad bygningen, der var nyopført og tækket med asbestplader. Alligevel tilkaldte man Falck i Kolding, som i løbet af en timestid fik ilden slukket, men halmstakken var naturligvis ødelagt. Gdr. Hvids ejendom blev som bekendt for et årstid siden ødelagt ved et bombenedslag og er helt nyopført.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. marts 1944.

1944 – Sikringen af arbejdskraften til landbruget

Forhandlingen i Ministeriet i går

København, torsdag. VP.

Allerede onsdag eftermiddag mødtes Arbejdsministeriet og Landboforeningernes repræsentanter til en forhandling om sikring af landbrugets arbejdskraft til sommer. For landboforeningerne mødte formandsskabet, repræsenteret ved landstingsmand Hauch og gdr. Jacob Tvedegaard samt sekretær Rottensten. Departementschef Høyrup gav på Ministeriets vegne udtryk for, at man fuldt ud er klar over den vanskelige situation, landbruget er stillet i, og Ministeriet vil gøre, hvad det formår, for at hjælpe. Departementschefen kunne dog ikke love at sætte loven om sikring af landbrugets arbejdskraft i kraft på ny. Forinden måtte han i hvert fald søge lidt orientering hos de folk, der havde medbestemmelsesret, da loven i sin tid blev vedtaget.

Med hensyn til overholdelsen af den bestående arbejdsformidlingslov, der skal hindre entreprenører i at suge landbrugets arbejdskraft til sig, lovede Arbejdsministeriet at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre en effektiv efterlevelse af loven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1944.

1944 – En udløber af den store smørsag fra Centralmejeriet

Der blev leveret fløde ved for høj fedtprocent

Den store smørsag fra Centralmejeriet har fået en udløber, der drejer sig om mejeriets leverancer af fløde til Saxildhus, idet det offentlige hævder, at fedtprocenten har været højere end det tilladte. I går var sagen nået så vidt, at der var efterforskningsforhør i kriminalretten.

I sagen er foreløbig den tidligere mejeribestyrer på Centralmejeriet, Jensen, sigtet samt formanden for mejeriet, gårdejer Bygvraa, men tillige er der mulighed for, at sigtelsen også vil komme til at omfatte andre parter i sagen. Af forklaringerne i sagen synes det at fremgå, at Saxildhus i tiden fra Centralmejeriets start den 12. december 1941 og til 1. august 1942 har fået leveret fløde med en fedprocent, der lå mellem 25 og 26 procent.

Om årsagen hertil forklarede mejeribestyrer Jensen, at han var blevet kaldt til et møde på Saxildhus, hvor der blev foreholdt ham, at mejeriet kunne få leverancerne, men det skulle være den bedst mulige fløde, man kunne fremskaffe, og man havde derfor selv sat fedtprocenten til 25-27 pct. Han havde ikke talt med andre om det, heller ikke med mejeriets formand, gårdejer Bygvraa, der imidlertid havde været klar over forholdet, men som havde indskærpet mejeribestyrelsen, at det ikke måtte blive anderledes, end at der stadig var tale om en god forretning for mejeriet.

Om årsagen til, at Jensen ikke tidligere havde omtalt dette “bevidste svind”, som han kaldte det, udtalte han, at det var for at holde formanden for mejeriet udenfor, men at det var en aftale med formanden, at det skulle frem, idet han ikke skulle stå ene om ansvaret i denne affære. Derefter afhørtes mejeriets formand, gdr. Bygvraa, der indrømmede, at han havde været klar over, at Saxildhus fik fløde, hvis fedtprocent lå over det tilladte. Han havde dog aldrig spurgt om, hvor meget fedtprocenten lå over det tilladte. Han havde heller ikke talt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer om sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1944.

1944 – Stormens hærgen på Koldingegnen

Der blev revet hul på mange tage og opstod en del skorstensbrande

Under den stærke storm i går skete der en række storm-. vand- og brandskader i Kolding og på egnen, mest dog af mindre omfang. Falck i Kolding havde en del af sine hidtil mest travle dage, og måtte ud for at dække 8 huller, som stormen havde blæst i hustage og slukke ikke færre end fem skorstensbrande. På én gang havde man udkaldelser til 3 skorstensbrande. Heldigvis lykkedes det at få dem alle slukket, inden der skete antændelse af bygninger.

Dagens første udrykning var til en vandskade på Rædersvej hos fru Huth Schmidt, hvis kælder var blevet fyldt med vand på grund af regnen og det deraf følgende vandpres fra bakkeskråningerne, hvorved kloakken var blevet stoppet. Falck fik vandet til at løbe igen.

Den første tagskade var hos gdr. Ravn, Nørregaard i Vonsild, hvor en stor gren fra en poppel var blæst ned og havde slået hul i stråtaget over stalden. Stormen rev og flåede i hullet, men det lykkedes at få det stoppet til med halm. Hos møller Nic. Madsen, Gøhlmanns Mølle i Kolding, blæste taget af et garagekompleks, hvori opbevaredes en del korn. Taget var beslået med en ny slags tagpap, som ikke kunne holde. Falck fik hullerne dækket, inden kornet blev alt for vådt. Hos grd. Damgaard i Aastorp blæstes hul i pandepladerne på landet og Falck måtte ud og dække til hos gdr. Dinesen-Hansen, Overbygaard i Vonsild, var det samme tilfældet; ligeledes på centralens bygning lige over for måtte et hul i taget dækkes til, og hos grosserer Lausen, Fredericiagade, blæstes hul i taget over en kvist og Falck måtte dække.

På grund af det stærke træk, som blæsten medførte i adskillige skorstene opstod der som nævnt nogle brande i skorstenssoden. Det først sted var på Aagaard Central, det næste hos gdr. Anton Købmand, Vester Vamdrup, og her måtte Falck i Kolding tilkalde Falck fra Vejen for at slukke, da man selv var overbebyrdet. Ligeledes opstod skorstensbrand i Hoppeshuse Brugsforening, hos husmand Mouritz Chr. Hansen, V. Nebel og hos chauffør Thomsen, Gravens. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1944.

1943 – Eltang D.K.B. og Eltang Luftværnskolonne

holdt i søndags en træningsøvelse. Hovedformålet var især at give D.K.B.’s forplejningskorps lejlighed til træning. Men sideløbende hermed og for at danne baggrund holdt luftværnskolonnen en privat brandøvelse hos gårdejer Sommer med afstivning og ambulancetjeneste under ledelse af bestyrer Andersen og gårdejer Chr. Dahl. Imens lavede D.K.B.erne, hvis formand er fru Dahl, i gårdejer Chr. Dahls køkken og bryggers mad på kraft, og gårdens lade forvandledes til spisesal med lange borde.

Man forestillede sig nemlig, at Eltang By skulle evakueres, og efterhånden bænkedes ved bordene over hundrede mennesker. Menuen lød på suppe og oksekød i krydset sauce formedelst 1. kr. 25 øre pro persona. Oven i handelen vankede endda en dejlig kop kaffe. Om travlheden får man et indtryk ved at høre, at der alene af suppeboller skulle laves 3.500.

Bestyrer Andersen takkede gårdejer Chr. Dahl og frue for deres velvilje og ulejlighed. Og så havde man i øvrigt et hyggeligt samvær med højt humør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. oktober 1943

1943 – V.U.s havemøde i Harte

Mødet i aftes i Harte fik trods det truende vejr et ualmindeligt strålende forløb. Der var stor tilslutning både fra V.U. og den indbudte Harte Ungdomsforening, da forstander Gunnar Nielsen, Aagaard, indledede aftenen ved på sin egen muntre måde at arrangere en række sanglege på en af havens smukke plæner. Efter sanglegene båd aftenens vært, gårdejer Jens Buhl, velkommen, og man strøg flaget syngende ‘Hil dig vor fane’. Det var et smukt og betagende øjeblik at se denne flok syngende danske ungdom i den smukke have medens det smukke flag blev sænket.

Efter at man havde drukket kaffe, samledes man inde i stuerne, hvor Gunnar Nielsen under stort bifald læste nogle morsomme fortællinger. Efter oplæsningen bragtes fra V.U. og Harte Ungdomsforening en tak til Gunnar Nielsen og aftenens vært, en tak, der udmundede i et kraftigt leve for familien Buhl. Derefter havde hr. Buhl ordet og holdt en varm og gribende tale til de unge. […] Gårdejer Buhl sluttede med et kraftigt ønske om at fremtiden må bringe lyse og lykkelige kår til et frit Danmark beboet af fire danske. Efter ‘Der er et yndigt land’, sluttede aftenen med ‘Altid frejdig’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943