1941 – Gårdejer Søren Henriksen fylder 75 år

Den kendte gårdejer og landmand fra Hvalgaard i Pjedsted, Søren Henriksen, fylder 75 år på mandag den 10. februar 1941. Henriksen er kendt som en dygtig og sympatisk mand, der altid med den største interesse har passet hans mange tillidsposter, og hans evner, har været mange til gavn.

Henriksen har tidligere været medlem af Pjedsted Sogneråd og Vejle Amtsråd, samt siddet i Fredericia Sygehus bestyrelse, og Kolding Slagteris bestyrelse. Derudover har Henriksen været aktiv indenfor Indre-missions bevægelsen.

Kilde: 75år, Fredericia Socialdemokrat, 8. feb 1941, side 4

1940 – Brand i Egtved opklaret

Personlige og økonomiske problemer, fik den 14. juni 1940 en gårdejer, den 33 årige Peter Andersen, fra Egtved til at brænde hans gård på Egtved Mark af. Ejeren selv blev den 15. juni om aften anholdt på et svendehjem i Åbenraa.

Politiet i Kolding efterlyste over radioens 19-udsendelse gårdejeren, og han blev kort efter anholdt. Han havde straks efter branden cyklet fra Egtved til Åbenraa, hvor han på arbejdsanvisningskontoret havde fået anvist roearbejde på en gård i oplandet. Han startede i arbejdet klokken 13, og ved fyraften søgte han ned på Åbenraa Svendehjem, hvor anholdelsen fandt sted.

Det er fem år siden at gårdejeren købte gården af hans far, der havde været i familiens eje i generationer. Allerede for otte dage siden gjorde kreditforeningen udlæg i gården, og det var for gårdejeren “altsammen blevet så sort“. Gårdejeren blev varetægtsfængslet frem til 29. juni 1940.

Kilde: Branden ved Egtved fuldt opklaret, Kolding Socialdemokrat, 15. juni 1940

1940 – Bramdrup Venstreforening

Den 5. april 1940 holdt Bramdrup Venstreforening generalforsamling i Bramdrupdam Kro, hvor formanden gårdejer S. A. Petersen, Bramdrupdam, bød velkommen til forsamlingen. Forud for generalforsamlingen talte både journalist Frode Jørgensen fra Kolding og gårdejer Jørgen Bjerg fra Aagaard.

Til bestyrelsen genvalgtes formanden S.A. Petersen, mejeribestyrer Bojsen, Bramdrupdam Andelsmejeri, gårdejer Chr. Pedersen, Bramdrup, murer P. Benefeld, Bramdrupdam og arbejdsmand Hans Christensen, Bramdrup.

Mødet sluttede med et hyggeligt kaffebord.

Kilde: Venstre i Bramdrup, 6. april 1940, Kolding Folkeblad