1945 – Tre gader i Kolding blev evakueret lørdag aften

Efter telefon-opringing til Vagtværnet om udlagte bomber

Lørdag aften kl. 23.15 modtog det kommunale vagtværn i Kolding en anonym telefonopringning med anmodning om at sørge for evakuering af beboerne i Slotsgade, Graabrødregade og Klostergade, da der var udlagt bomber. De pågældende gader blev evakueret, og de beboere, der ikke kunne skaffe sig husly hos familie eller bekendte, blev anbragt på rådhuset og i Centralbibliotekets beskyttelsesrum. En 90-årig kvinde og en moder med sit nyfødte barn måtte evakueres i ambulancer. Der skete ingen eksplosioner, og ved 2-tiden vendte de første evakuerede tilbage til deres lejligheder.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. marts 1945.