1944 – KFUK-lejr angrebet af meningitis

Lejrens 85 unge piger isoleret
Kolding, lørdag
På Grænseborgen ved Hejls er der konstateret et tilfælde af den smitsomme meningitis, idet en af de 85 uge KFUK-piger, der for øjeblikket ligger i lejr på Grænseborgen, er blevet ramt af sygdommen,
Det drejer sig om den 17-årige Karen Margrethe Sekjær, Andst, der torsdag blev heftig syg. Den tilkaldte læge beordrede hende indlagt på Kolding Sygehus, hvor man konstaterede, at den unge pige have meningitis. Der er dog ikke fare for hendes liv. Kredslæge Axel Hansen, der blev tilkaldt, har besluttet at isolere lejren, hvorefter lejrdeltagerne, der skulle have været rejst hjem i dag, fortsat en tid må blive i lejren. Der er dog ikke tegn til andre sygdomstilfælde blandt de unge piger.

Kilde: Nationaltidende, 16. juli 1944

1943 – Der er tegnet fadderskaber for 21 drenge

Sct. Georgs Gildet mangler endnu midler til at halvt hundrede drenges ferire

Sct. Georgs Gildet i Kolding har som bekendt nedsat en komité, der arbejder på at få 70-75 ubemidlede Kolding-drenge anbragt i sommerlejr på ‘Grænseborgen’ i dagene fra 7. til 14. august. Det viste sig i fjor, da Sct. Georgs Gildet for første gang tog denne opgave op, at der er trang for en sådan hjælp. Efterhånden som byen bokser, og de vanskeligere tider gør sig gældende, kan ‘Børnenes Vel’ alene ikke magte opgaven med at få alle de børn, der trænger til et landophold og ikke selv kan skaffe sig det, anbragt i feriekoloni. Sct. Georgs Gildet regner med, at hver ferie vil koste 25 kr., og det er derfor muligt at tegne et “fadderskab” for en dreng på 25. kr. […] Men naturligvis kan man også give bidrag af anden størrelse, og også naturalier vil værende velkomne. Bidrag modtages af købmand Toftgaard Hansen, Lizet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. maj 1943.