Tag: Gud

1943 – De danske biskoppers hyrdebrev

Jacob Krause Leave a comment

Landets biskopper har under 29. sept. d. a. gennem departementscheferne tilstillet de ledende tyske myndigheder en skrivelse af følgende indhold:

                                            DEN DANSKE KIRKES STILLING TIL JØDESPØRGSMÅLET

Overalt, hvor der rejses forfølgelse af jøder som sådanne af racemæssige eller religiøse grunde, er det den kristne kirkes pligt at protestere derimod.

  1. Fordi vi aldrig vil kunne glemme, at kirkens herre, Jesus Kristus fødtes i Bethlehem af jomfru Maria i følge Guds forjættelse til hans ejendomsfolk, Israel. Jødefolkets historie indtil Kristi fødsel rummer forberedelsen til den frelse, Gud har beredt alle mennesker i Kristus. Dette kendetegnes ved, at det gamle testamente er en del af vor bibel.
  2. Fordi forfølgelse af Jøder strider imod den menneskeopfattelse og næstekærlighed, som er en følge af det budskab, Jesu Kristi kirke er sat til at forkynde. Kristus kender ikke personanseelse, og han har lært os at se, at ethvert menneskeliv er dyrebart i Guds øjne. ”Her er ikke jøde eller græker; her er ikke træl eller fri; her er ikke mand og kvinde; thi alle er i én i Kristus Jesus.”(Gal, 3, 28).
  3. Fordi det strider imod den retsbevidsthed, som råder i det danske folk, nedfældet i vor dansk-kristne kultur gennem århundreder. I henhold hertil har alle danske statsborgere efter grundlovens ord lige ret og ansvar for loven og religionsfrihed samt ret til at udøve vor gudsdyrkelse efter kaldelse og samvittighed og således, at race og religion aldrig i sig selv kan blive anledning til, at et menneske berøves rettigheder, frihed eller ejendom. Uanset afvigende religiøse anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske brødre og søstre bevarer den samme frihed, som vi selv sætter højere end Livet.

Der findes hos den danske kirkes ledere en klar forståelse af vor forpligtigelse til at være lovlydige borgere, som ikke utidigt sætter sig op mod dem, der øver myndighed over os, men samtidig er vi i vor samvittighed bundne til at hævde retten og protestere imod enhver krænkelse; derfor vil vi i givet Fald utvetydigt vedkende os ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker.

                                                                                                             På biskoppernes vegne

Den. 29/9 1943.                                                                                 H. Fuglsang Damgaard

Kilde: De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943. www.danmarkshistorien.dk

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

Jacob Krause Leave a comment

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple

Jacob Krause Leave a comment

D. M. S. Grundlovsfest på Skamling i øsende regn

Dansk Missionsselskab var ikke heldig med vejret til sin store fest på Grundlovsdag på Skamlingsbanke. Hele dagen øsede regnen ned, og der var ikke andet at gøre end at flytte mødet ind i den nye store sal. I alt havde ca. 300 mennesker trodset vejret og var mødt op til mødet. Efter at K.F.U.M-orkestret havde spillet nogle numre, sang man salmen ‘Til himlene rækker din miskundhed Gud’ og pastor Ørberg bød velkommen. Kinamissionær Alfred Hansen fortalte en række personlige træk om missionsarbejdet og den glæde, det er at se arbejde bære frugt eller, som han udtrykte det, at se himmel og jord mødes. Gud giver menneske kraft til at leve i himlen her på jorden. Alfred Hansen kom ind på skildring af forskellene mellem Danmark og Kina og erklærede, at det er, som om at nye menigheder har mere åndelig kraft end de gamle. Han sluttede med en indtrængende appel til menighederne herhjemme om at forstå deres ansvar og vågne op af dvaletilstanden.

Derpå talte toldkontrollør Hansen, Vejle. Han mindede om, at det netop af 100 år, siden folkemøderne på Skamling tog deres begyndelse. “Sidan da”, udtalte taleren, “har vi herhjemme i gamle Danmark gennemlevet strenge tider, tider med sorg og smerte, men Gud har også ladet os opleve lykkelige og velsignelsesrige tider. Vi er nu samlet på Skamling igen, og vi véd, at Gud vil noget med denne tid, men vi véd ikke, hvad han vil.” […]

Efter en spisepause spillede orkesteret atter et par numre, hvorpå pastor Pontoppidan Thyssen, Vejstrup, talte. Han gik i sin tale ud fra Danmarks Riges Grundlov, som vi har som en selvfølgelighed i vort samfund, men som er en lov, der skal holdes. “Også det himmelske rige har en grundlov, udtalte pastoren. Det er den lov, Jesus gav sine disciple, før han forlod denne jord, og den omfattes i de få ord; Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juni 1943.

1942 – Vækkelsesmøderne i ‘Bethel’

Jacob Krause Leave a comment

Vækkelsesugen i ‘Bethel’ begyndte søndag aften med fuldt hus. Særlig lagde man mærke til de mange unge, der var mødt. Sekretær Riberholdt-Hansen, København, talte ud fra 1. Peters brev 2. kap.

Verden har aldrig haft plads for Jesus Kristus, udtalte han, man naglede ham til korset for at blive fri for ham. Og verden har ikke forandret sig siden. Peter har ret, når han siger, at Jesus blev forkastet af mennesker. Efter hans død var det hans disciple, der bar hans evangelium ud, men verden tog ikke imod det. Stefanus var den første martyr, siden voksede tallet, og martyrtiden er endnu ikke forbi.

Hans evangelium har lydt til slægt efter slægt, og vi ved, at Gud kalder os til omvendelse og tro. Og dog er der mennesker, der aldrig tog imod Gulds kald, aldrig gjorde alvor af at gøre ham til herre over alt i livet. Jesus blev vel forkastet af mennesker, men, siger Peter, han er udvalgt af Gud. Så kan mennesker forkaste ham, så meget de lyster, det forringer ikke Jesus, men os. […]

Gud kalde i disse aftentimer og kalder i aften ad dig. Således kaldte Gud engang mig i min tidligste ungdom. Jeg sagde Ja, tog imod Guds frelse, og det skal være mit vidnesbyrd i aften, at trods nederlag, trods megen skrøbelighed, gav Gud mig frelse og et velsignet og lykkeligt liv under hans nåde. […]

Mandag aften talte medlem af Indre Missions bestyrelse, pastor Poul Sørensen, Vejle. Møderne fortsætter i aften. Da taler og synger sangmissionær Gundtoft, Randers.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. november 1942.

1942 – “Vi trænger her i landet til at komme til orden!”

Jacob Krause Leave a comment

Pastor Hareskov ved mødet i Kristkirken i aftes om “Skandalemoralens” sørgelige resultater

Ved det andet af de af KFUM, KFUK og Danse Ungdomssamvirke arrangerede møder i Kristkirken talte pastor Hareskov, Ryde, i aftes til en stor forsamling om “Kristendom og tidens moral”.

“Moral, hvad er det?” spurgte pastor Hareskov til indledning. “Det er orden i modsætning til kaos, til en jungletilværelse, hvor hver gør, ligesom det passer ham, og man derfor oplever alles krig mod alle. Moralbegrebet finder vi i Chr. V.’s Danske Lov i ordene: “Med lov skal man land bygge”. Moralsk er det, vi synes alle andre skal gøre, fordi det er nødvendigt for et samfund, umoralsk er det, man kunne tænke sig selv at gøre som en undtagelse. Også de mennesker, der kalder sig ikke-kristne, må have en moral for at kunne leve i et samfund. hvis man som nogle – det gælder vist især mange unge – betragter moral som et onde, må man i hvert fald føje til: et nødvendigt onde, for ellers ender det hele i anarki. Spørgsmålet er altså ikke moral eller ikke moral, men hvilken moral.

Både den kristne og den ikke-kristne moral er mod vor natur. vi har af naturen lyst til at følge vore drifter ganske uhæmmet. Moral er derfor noget, vi må træne os selv i. Og endelig: moral omfatter ikke blot, som nogen tror, hvad der har at gøre med det seksuelle, det angår hele vore tilværelse i alle dens afskygninger.”

De gudeløses moral

“Jeg er af den mening”, fortsatte pastor Hareskov, “at gudsfrygten i Danmark aldrig har været så stor som i dag. Ingen sinde har det været muligt at samle så mange, især unge, om Guds ord. Alligevel er det vel sådan at omkring 90 pct. af den danske befolkning er gudløs, og når vi derfor skal tale om kristendommen og tidens moral, må det blive de gudløses moral, vi tænker på. Der findes dog folk her i landet, som slet ingen moral har. De lever efter deres egne lyster, uden at tage det ringeste hensyn til de andre, det går ud over; det gælder navnlig på det seksuelle område. En anden part lever livet deres fornuft. De forstår, at det er nødvendigt at indrette sig efter samfundet, men ser i øvrigt ikke på, om det er en måde, som er Gud velbehagelig eller ej. De har dannet sig en slags menneskemoral, eller, som nordmanden Ronald Fangen kalder det i sin bog: ‘Allerede nu’: en skandalemoral” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.