Tag: guldsmed

1945 – Flyttedag på Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Det evakuerede sølvtøj og fajance vender tilbage til museet. Tre store værelser i Kæmpetårnet taget i brug.

Under besættelsen har de mest værdifulde ting fra sølvkammeret og fajance-samlingen på Koldinghus sammen med enkelte andre særlige kostbarheder været evakueret til rådhusets arkiver, og de pågældende samlinger på museet har været lukket. Nu vender de evakuerede genstande tilbage til Koldinghus, men i mellemtiden er sølvkammerat indrettet som mindeværelse for museumsbestyrelsens afdøde formand, guldsmed Holger Kyster. Dette værelse er endnu ikke tilgængeligt, men vil snart blive ånbet. For at bøde på den mest generende pladsmangel på museet har bygningsinspektør V. Norn, Horsens, og Indenrigsministeriet imødekommet museumsbestyrelsens andragende om at få rådighed over tre store tårnværelser, der har stået tomme siden Kæmpetårnets opførelse for en halv snes år siden.

Det øverste af værelserne er allerede taget i brug til samlingerne af kniplinger og tekstiler, medens rummet, der hidtil har indeholdt disse samlinger, er indrettet som interiør fra det 18. århundrede. Sølvtøj, fajance og kniplinger, der er museets mest værdifulde smalinger, har hidtil været opbevaret i den mest brandfarlige del af slottet, men får nu ved anbringelsen i tårnet plads i den mest brandsikre del af Koldinghus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1945.

1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Jacob Krause Leave a comment

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1944 – 72 betonbunkers spredt over Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Ved alle udfaldsveje og i anlæg og på åbne pladser

Statens civile Luftværn har nu fra Kolding fået en plan over anbringelsen af de betonbeskyttelsesrum, som skulle være nødvendige efter byens størrelse. Hvis de nødvendige materialer kan skaffes, og hvis situationen ikke hurtigt ændrer sig, må man regne med, at 72 sådanne underjordiske beskyttelsesrum indrettes i byen. Det vil mange steder virke skræmmende og også betyde et anseeligt arbejde. Udgiften er naturligvis også stor, men byen slipper med de 10 pct., idet Staten betaler resten.

Stadsingeniør Lassen oplyser, at der bliver tale om en kuppelformet. Begge typer kan bygges sammen, idet de er indrettede i “enheder”, som hver rummer et halvt hundrede mennesker. Denne sammenbygning skal dog ikke ske således, at en fuldtræffer i én afdeling ikke kan brede sig til de øvrige. De må derfor forskydes lidt for hinanden eller lægges i vinkel. Trods den solide konstruktion er beskyttelsesrummene jo ikke bombesikre, selv om der kommer en meter jord over taget på dem. Rummene udstyres med bænke, toilet, belysning og nødudgang – men opvarmning bliver der ikke tale om. Efter planen er det hensigten først og fremmest at lægge disse beskyttelsesrum ved alle indfaldsvej, således at trafikanter kan anvises tilflugt her. Ligeledes indrettes der bunkers rundt i villakvartererne, men naturligvis også i den indre by. Således skal der efter planen være et beskyttelsesrum i anlægget ved Bergs statue over for banegården, i Slotsbanken med indfang fra Fredericiagade, i anlægget ved Markdanersgade, i Slotshaven bag guldsmed Kysters ejendom, et større anlæg på Kirketorvet osv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Jacob Krause Leave a comment

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1941 – Sølvskat fundet ved Kolding

Jacob Krause Leave a comment

To daglejere, Erik Eriksen og Knud Petersen, Eltang, har ved gravning af haven på Eltanggaard, der ejes af propr. A. Simonsen, fundet en sølvskat. Fundet består af tre stykker af sølv og lueforgyldte, en svær og vægtig mandskæde af 162 cm. længde, et 66 cm langt kvindebælte og en dobbeltkæde. Formanden for Museet på Koldinghus, Guldsmed Kyster, har fået smykkerne udleveret. Hr. Kyster oplyser, at de meget sjældne smykker stammer fra omkring år 1600 […]

Kilde: uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 28. maj 1941.

1941 – Vikingemøntens findested

Jacob Krause Leave a comment

Efterlysningen af den unge mand fra omegnen af Kolding, der fandt en guldmønt fra Vikingetiden og nu eftersøgtes af Nationalmuseet, der ville udbetale ham findeløn for danefæ, har nu bragt resultat. Den unge mand henvendte sig i går til den guldsmed, som han havde solgt mønten til, og det viste sig, at det var karlen Kr. Madsen fra Højgaard i Dalby. Han havde fundet vikingemønten under pløjning på Højgaards mark på et sted, hvor der var sløjfet et dige.
Nationalmuseet har nu fået underretning om finderen, og han vil få tilstillet den ekstra gevinst, som beløninngen for hans vedkommende bliver.

Kilde: Fyns Social-Demokrat, 12. februar 1941.