1942 – Den store benzin-aftager fundet

Har tilstået køb af 2.000 liter uden mærker

For nogle måneder siden vedtog en benzintank-bestyrer i Kolding at betale en bøde på 3.500 kr. for en mangel på godt 4.000 liter benzin – i øvrigt den største bøde, der er idømt, og den største benzinmangel, der er konstateret i Kolding Politikreds.

Anklagemyndigheden appellerede dommen til Landsretten, der forhøjede bøden til 5.000 kr., og forvandlingsstraffen sattes til 30 dages hæfte. Under sagen havde tankbestyreren erklæret, at han havde solgt benzinen til ikke navngivne personer, som han ikke kendte.

Den sidste viste sig imidlertid ikke at være rigtigt. Tankbestyreren, der var begyndt af afsone sin hæftestraf og havde afsonet over halvdelen af den, røbede nu, hvem der var aftager af den væsentligste portion af benzinen. Det var en opkøber, der havde vidstrakt kørsel, og han skal have aftaget i hvert fald 2.000 liter benzin uden mærker. Dette antal liter erkender han i hvert fald selv overfor politirapporten, han havde fået udleveret uden mærker.

At tankbestyreren har råbet sin aftager, skyldes måske, at det var en aftale imellem dem, at aftageren af benzinen skulle betale den bøde, som tankbestyreren eventuelt måtte blive idømt. Og åbenbart har de to herrer ikke kunnet blive enige om bødens betaling. Tankbestyreren, der efter at have redegjort for, hvem der var aftager af benzinen, indsendte ansøgning om benådning til kongen fore resten af straffen, blev derefter benådet og sat på fri fod. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1942.

1942 – Lempeligere kurs mod berusere

Bødestraffene vender tilbage.

Vi omtalte for kort tid siden, at der nu atter ville blive skabt mulighed for at idømme folk, der for første gang står tiltalt for beruselse, bøder i stedet for, som det i lang tid har været praksis, så at sige udelukkende at anvende frihedsstraf med 7 dages hæfte som mindste dom.

Vi oplyste i denne forbindelse, at der i alt siden de nye, skærpede bestemmelser for beruselse kom, var idømt 30.000 personer over hele landet frihedsstraf for beruselse. Retten har sikkert ikke selv altid været så glad for at skulle idømme en mand frihedsstraf for beruselse, og de nye bestemmelser, der gør anvendelse af bøder til “første gangs-berusere” mulig, vil sikkert blive hilst med tilfredshed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Dom i sagerne fra “Den sorte børs”

I Kolding Kriminalret faldt der i går eftermiddags dom i den tidligere omtalte sag fra en sort børs i Kolding, der fornylig var til behandling i retten. Den ene af hovedmændene, en handelsmand, der kun havde handlet med kaffekort, fik 30 dages hæfte og beslaglæggelse af den ulovlige fortjeneste på 163 kr., 43 øre. Den kvindelige hovedperson fik 15 dages hæfte og skal betale statskassen sin ulovlige fortjeneste med 220 kr., 60 øre.

Endelig fik en yngre mand, der ikke i retten havde villet vedtage en bøde på 1.000 kr. for salg af en sæk kaffe uden mærker, ved dom en bøde på dette beløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1942.

1942 – Politiets opgør med et par smugkroværter i Kolding

Og en del af kunderne.

VI har for længere tid siden omtalt, at politiet i Kolding var i færd med at udrede trådene i et par smugkrosager med arnested i det indre Kolding, og vi har også tidligere omtalt de interessante omstændigheder, der knyttede sig til disse to ulovlige virksomheder.

Sagerne er nu endelig færdigbehandlet og kunne i går eftermiddags komme til endelig behandling i kriminalretten – det vil sige for den ene af parternes vedkommende måtte sagen oversendes til Skjern, hvortil den hovedtiltalte og hans kone er flyttet. Begge smugkrosværterne er chauffører, og som medtiltalte mødte deres hustruer. De havde drevet den trafik at kapre kunderne på et af byens forlystelsesetablissementer. Her var de selv gæster om aftenen og gjorde deres bekendtskaber, og når det så blev lukketid, fik de overtalt deres tilfældige bekendtskaber til at gå med hjem og fortsætte drikkeriet. Både mand og hustru havde chancer for at stifte indbringende kunde-bekendtskaber. Et anden interessant træk i forbindelse med denne sag er, at den anden af de tiltalte var kommen ind på den ulovlige kaper-trafik ved oprindelig selv at blive kapret og ved derigennem at få smag for den slags forretninger. Han kunne indse, at der lå en forretning i en sådan ulovlig virksomhed, og derfor etablerede han sig selv.

Den første chauffør og hans kone havde haft deres smugkro i deres lejlighed i Låsbygade 64. Da de nu er flyttet til Skjern, blev sagen mod dem oversendt dertil; men et par af deres kunder mødte og måtte betale nøder for de ulovlige øller (som man i forvejen havde givet 1 kr. pr. stk. for). En aldersrentenyder måtte således bøde 10 kr. for natteøllene, og en forvalter, som også var indblandet i den anden smugkrogsag, måtte bøde 50 kroner.

Den anden chauffør og hans kone (manden har tidligere fået en dom) holdt smugkro i Konsul Graus Gade. Chaufføren måtte vedtage en bøde på 200 kr., subs. 20 dages hæfte, og hans kone en bøde på 50 kr., subs. 8 dages hæfte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1942

1941 – Det nyoprettede krisepoliti foretager første anholdelse

På den “sorte børs” solgtes kaffe og tobak til overpris.

Det særlige krisepoliti, der nu som vi omtalte i lørdags – nu er oprettet i Kolding med politifuldmægtig Arenbrandt som chef, har allerede nu kunnet notere det første resultat. Politiet har i nogen tid været klar over, at Kolding – som tilfældet er i en række andre byer – havde sin “sorte børs”, hvor varer forhandledes uden hensyn til gældende rationerings- og maksimalprisbestemmelser, og i går kunne politiet efter anmeldelse foretage den første anholdelse. Den anholdte er en mand, som – efter hvad vi erfarer – sigtes for at have solgt kaffe til overpris og uden om rationeringen, og desuden skal han have solgt tobak til store priser. Den pågældende blev fornylig idømt 30 dages hæfte for overtrædelse af andre krisebestemmelser. Politifuldmægtig Arenbrandt fremstillede i middags anholdte for kriminaldommer Strøbech i et lukket retsmøde, hvor der afsagde fængslingskendelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. november 1941.

1941 – Politiet tager formynderskab over Kolding-beværtning

Søgelyset rettes nu mod dem, der skaber berusere!

Forleden bragte vi en notits hvori gengaves en dommers synspunkter vedrørende beværternes skyldsspørgsmål i de mange berusersager. Dommeren krævede det gjort almindeligt, at beværtere, der havde tolereret, at gæster drak sig berusede i deres lokaler, skulle idømmes samme hæftestraffe som de berusede. For et halvt års tid siden blev et par Esbjerg-beværtninger på grund af det levned, der førtes dér, undergivet politiets bestemmelser, som det hedder, det ville i Esbjerg sige, at politiet i perioder kunne bestemme, at forretningerne skulle lukkes f.eks. kl. 4 om eftermiddagen. Det ville igen sige, at sådanne forretninger i meget høj grad fik deres omsætning beskåret, men at der var brug for en sådan foranstaltning i Esbjerg, var der ingen tvivl om efter de skildringer, der gennem retsmøder kom frem.

Efter hvad vi erfarer, har politiet i Kolding nu også måttet gribe til en sådan foranstaltning over for en mindre beværtning i Kolding, der i øvrigt for få måneder siden fik en ny indehaver. Inden ret længe kunne politiet mærke, at det ikke var en helt “fin” forretning; både direkte og indirekte gav den politiet en masse at bestille, og en stor del af dens kunder gik lige fra det pågældende værtshus direkte i detentionen. I alt har politiet måttet tage sig af 9 berusere i den korte tid, forretningen ikke har været drevet under den pågældende indehaver – og de har for deres besøg i beværtningen måttet idømmes hæftestraffe. Desuden har der fundet forskellige andre misligheder sted, så den gode orden og tone har været tilsidesat i høj grad, og da politiet den 22. oktober så sig nødsaget til at give beværteren en meget skarp advarsel, var det alvorligt ment. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – To domme for fornærmelser mod den tyske værnemagt

Landsretssagfører idømt 60 dages hæfte.

(R.B.) København:
Københavns Byret har afsagt dom i en sag mod en landsretssagfører i en provinsby for fornærmelser mod værnemagten. Den pågældende landsretssagfører sad en eftermiddag i restaurationslokalet på et provinshotel i selskab med adskillige andre. I samtalens løb fremsatte han en række udtalelser, der var fornærmende overfor værnemagten og overfor Tyskland. Dommen fastslår, at det ved givne vidneforklaringer må anses for godtgjort, at hans udtalelser var af den anførte karakter. Landsretssagføreren idømtes derfor en straf på hæfte i 60 dage.

Grosserer idømt 20 dages hæfte.
Københavns Byret har endvidere afsagt dom i en sag mod en Københavnsk grosserer, der var tiltalt for at have gjort sig skyldig i hærværk ved med en nøgle at have ridset på et nymalet skilt for et Standortkommandantur for den tyske værnemagt, der var anbragt på en trappegang. […] Ved dommen idømtes han en hæftestraf på 20 dage.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 24. august 1941.