Tag: Hærværk

1945 – Tyskerne fyldte Kolding Fjord med krigsmateriel

Jacob Krause Leave a comment

Og sænkede torpedoer i havnen langs sydkajerne

På Kolding Havn har tyskerne haft meget travlt i de sidste døgn. Fra en snes motortorpedobåde, der ligger yderst i Sydhavnen, har de fjernet alle torpedoerne, og smidt dem i havnebassinnet langs kajerne. Torpedobådene er taget op af vandet og anbragt på specielle vogne, parat til at blive transporteret bort over land.

Desuden har tyskerne i største hast tømt flere jernbanevogne på havnesporet for deres ladning af krigsmateriel, som de har villet forhindre i at falde i de allieredes hænder. Materiellet blev bragt ombord i de to tyske dampere SIRIUS og SAAR, der med bistand af to beslaglagte bugserdampere CASTOR og FALKEN hurtigst muligt sejlede ud på Kolding Fjord. Her blev det indladede krigsmateriel smidt over bord i sejlrenden fra havnen og ud til Drejens Odde, hvorefter skibene vendte tilbage til havnen. Da de to dampere sejlede ud, var der også automobiler på dækket, men de var borte ved hjemkomsten.

6 hurtigbåde sænket ved Christiansminde

Medens en snes tyske hurtigbåde lørdag aften forlod Kolding Havn og løb sydpå gennem Lillebælt, sænkede tyskerne 6 hurtigbåde mellem sejlrenden og kysten ud for Christiansminde. Desværre blev også nogle Koldingensere grebet af ødelæggelseslyst. De brød ind på forskellige tyske oplagringspladser på havneterrænnet og gik løs på automobiler og andet materiel, som blev slået i stykker. Forskellige ting blev ligefrem stjålet, således automobildæk […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1945

1944 – 9. april 1944

Jacob Krause Leave a comment

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1944 – I korte træk

Jacob Krause Leave a comment

Som det fremgør af Frihedsrådets opråb til 9. april, har den organiserede sabotage ligget stille de sidste måneder. Dens sidste store resultater var Riffelsyndikatet, B.&W., ‘Always’ Radio og Nordværk på General Motors – alle krigsvigtige virksomheder. I mellemtiden fortsætter nazisterne deres meningsløse hærværk. Kinopalæet og Platan Bio blev åbenbart ødelagt som led i angrebene på dansk filmindustri, Aalborg Stiftstidende, som en demonstration overfor dansk presse og restauranter som ‘Hvids Vinstue’ fordi man mener, deres publikum er særlig engelsk-venligt.
Meningsløst og hensynsløst giver nazisterne os en forsmag på de ødelæggelser, tyskerne forbereder, når de lider nederlag. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 1, 3. årg. 2. apri 1944.

1944 – Stationsforstanderen taget med på Højskolehjemmet

Billy Sørensen Leave a comment

Der er noget af et optrin, der i dag har udspillet sig på Kolding Banegård, man kunne se en Gestapomand højlydt beklage sig til stationsforstander C.H. Nørgaard. Det endte med at Nørgaard efter noget tid blev hentet af feltgendarmeriet, han blev taget med på deres kontor, på Højskolehjemmet.

Der sker en del nede på Banegården, ofte er der forsinkelser, især hvis nogen forsøger at sabotere skinnerne eller togene. Det er ikke ualmindeligt, at gummislagerne til den gennemgående luftbremse er skåret over på vogne, der skal afsendes med tysk gods. Der har ifølge rygterne også været benzintyverier fra nogen beholdervogne, der stod på stationen uden opsyn.

Mon de slipper stationsforstanderen løs igen?

Kilde: Kolding under besættelsen 1940-1945, 1946, s. 258-259

1944 – Jyderne har mere respekt for kirkerne end sjællænderne

Jacob Krause Leave a comment

Det skandaløse optræden, turister har vist i sjællandske kirker, et ukendt fænomen på Kolding-egnen

Kirkeministeriet rettede i sin tid en opfordring til alle landets menighedsråd om at holde kirkerne åbne hele året rundt af hensyn til de mange andagtssøgende. Mange steder har man fulgt denne opfordring, men det varede ikke længe, før klagerne begyndte at strømme ind, og det viser sig, at der mange steder er blevet er blevet konstateret et ganske ufatteligt griseri i kirkerne.

Biskop Rosendal i Roskilde har nylig offentliggjort resultatet af et rundspørge til de 324 kirker på Sjælland, og det viser sig, at kun halvdelen af kirkerne her holdes åbne på hverdage hele året rundt, og om årsagen hertil oplyses, at de allerfleste af kirkegæsterne på hverdagene er turister, som har udvist en ganske utrolig taktløs og respektløs optræden. Gæsterne har i mange tilfælde skåret deres navne ind i prædikestolene, leget bryllup i kirken, hvor man ikke har taget i betænkning at bande. Man har oplevet, at en mand kom trækkende med sin cykel ud af kirken, og at man beholder hatten på er noget ganske dagligdags. Det værste eksempel har dog været en mand, der forrettede sin nødtørft i kirkebøssen, og ofte er det sket, at kirken benyttes som W.C. på anden måde.

Bedre end sjællænderne

Det er jo ikke lutter lovord, kirkens mand har om disse gæster, og for at høre, om det eventuelt er noget specielt for Sjælland, eller om det er noget, der går igen over hele landet, har vi spurgt provst Roesen, Kolding, om han har erfaret noget i samme retning.

“Jeg må indrømme”, siger provsten, “at jeg ikke er klar over, hvor mange kirker heromkring, der har holdt åben, eller at Kirkeministeriets rundskrivelse ko men en del har i hvert fald. Imidlertid kan jeg sige så meget, at vi herovre er meget bedre end Sjællænderne. Vi kender ikke noget i den retning, som biskop Rosendal fortæller om. Kristkirken har f.eks. været åben hver eneste dag, siden den blev indviet i 1925, og der er aldrig sket noget – det vil sige, der har været et forsøg på at bryde bøssen op, men jeg kan sige så meget, at det betaler sig ikke, for det giver ikke noget udbytte. Ministeriet har over for kirkens bestyrelse understreget, at bøsserne skal tømmes hver søndag efter gudstjenesten, og hvor tyve får udbytte ved at bryde kirkebøsserne op, skyldes det sjuskeri fra den pågældende kirkes bestyrelses side. Man har så ikke fulgt ministeriets henstilling”.

Og provsten har heller ikke hørt om vandalisme fra landdistrikterne?

“Jeg har aldrig fået en eneste indberetning om noget af den slags, og havde der været noget, var der vel kommet en sådan. Jeg tror heller ikke, noget sådant kan finde sted i Jylland”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1944

1943 – Kriminalpolitiets arbejde er i jævn stigning

Jacob Krause Leave a comment

Sikkerhedspolitiet har alene haft 465 sager

Kriminalpolitiet i Kolding har nu tilendebragt udarbejdelsen af statistikken over året 1942’s arbejde. Som det kunne ventes, er forbrydelserne i stigning, selv om der ikke i år har været så tungtvejende og mangeomfattende bedragerisager, som da Stougaard-sagen i sin tid optog flere lokaler på Domhuset. Der er i året 1942 begået i alt 2.860 forbrydelser i politikredsen; deraf falder de 1.652 i Kolding by, resten på landet – det blive 1.208. Kriminalpolitiet har opklaret 1.384 af årets forbrydelser og 110 fra forrige år. Der har været 1.205 sigtede mænd og 141 kvinder. I alt har der været anholdt 324 personer, deraf de 11 kvinder. I 211 tilfælde er tiltalte frafaldet, mens der ved Underretten har været rejst tiltale mod 369 mænd og 29 kvinder.

341 mænd har fået deres dom, og 27 kvinder. 3 mænd er dømt ved Nævningeting. der har været rejst tiltale i 203 statsadvokatsager ved Underretten, og der er i Kolding Politikreds anholdt 34 efterlyste fra andre politikredse. Politiet har anholdt 219 berusere; deraf var kun 9 indbragt af landpolitibetjentene fra landdistrikterne – resten har Kolding på samvittigheden. Der er begået 1.787 simple tyverier, 164 indbrud, og der er er anmeldt 188 bedragerisager (herunder underslæb etc.), 57 tilfælde af forsætlig vold (legemsbeskadigelser), 41 forbrydelser mod sædeligheden, 5 dyreplagerisager, 43 tilfælde af hærværk i politikredsen, ligesom man har haft 112 almindelige brandsager, men ingen uagtsomme eller forsætlige. Endelig er der begået ét drab i 1942. […]

1941 – To domme for fornærmelser mod den tyske værnemagt

Jacob Krause Leave a comment

Landsretssagfører idømt 60 dages hæfte.

(R.B.) København:
Københavns Byret har afsagt dom i en sag mod en landsretssagfører i en provinsby for fornærmelser mod værnemagten. Den pågældende landsretssagfører sad en eftermiddag i restaurationslokalet på et provinshotel i selskab med adskillige andre. I samtalens løb fremsatte han en række udtalelser, der var fornærmende overfor værnemagten og overfor Tyskland. Dommen fastslår, at det ved givne vidneforklaringer må anses for godtgjort, at hans udtalelser var af den anførte karakter. Landsretssagføreren idømtes derfor en straf på hæfte i 60 dage.

Grosserer idømt 20 dages hæfte.
Københavns Byret har endvidere afsagt dom i en sag mod en Københavnsk grosserer, der var tiltalt for at have gjort sig skyldig i hærværk ved med en nøgle at have ridset på et nymalet skilt for et Standortkommandantur for den tyske værnemagt, der var anbragt på en trappegang. […] Ved dommen idømtes han en hæftestraf på 20 dage.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 24. august 1941.