1945 – Flagtog på fredag gennem Kolding

Festgudstjeneste om aftenen

Kolding var den første by i Danmark, der festligholdt 15. juni-dagen – Valdemars- og Genforeningensdagen – med børneflagoptog gennem gaderne, men idéen slog an i mange andre byer. For første gang siden 1940 genoptages den smukke tradition på fredag.

Om eftermiddagen samles børnene i Sct. Nicolai Kirke, og herfra går turen med flagene gennem gaderne. Rusten bliver fra kirken: Bredgade, Rendebanen, Helligkorsgade, Klostergade, Munkegade, Jernbanegade, Akseltorv og Markdannersgade til Slotsgården, hvor borgmester V. Juhl taler til børnene.

Om aftenen er der festgudstjeneste for voksne i Sct. Nicolai Kirke, hvor provst Rørdam, Fredericia, og sognepræst Tobiasssen prædiker.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1945 – 8 bombe-eksplosioner i Koldings centrum

Bomberne eksploderede i Herremagasinet ”Rio”, Politikens Telegramhal, J. P. Jensen, Rådhuset og flere steder på Nordre Ringvej. Flere mennesker såret af glassplinter.

Koldingenserne har haft en uhyggelig aften og nat. I tiden fra kl. 22.15 til kl. 01.30 fandt der 8 eksplosioner sted forskellige steder i byen og skaderne er meget store.

“Rio” og biografen
Den første og frygteligste eksplosion indtraf i Helligkorsgade. Bomben var anbragt ved indgangen til herremagasinet ”Rio” umiddelbart ved siden af indgangen til biografen. Begge indgange blev knust ved den voldsomme eksplosion, og muren ovenover slog en vældig bule. Det indre af bygningerne blev frygteligt hærget. Overfor biografens indgang og “Rio” Herremagasin var nogle syge flygtninge, kvinder og børn, anbragt, og da trappeopgaven var ødelagt ved eksplosionen, måtte de reddes ned ad brandvæsenets stiger. Flere af dem var slemt forskåret af glassplinter fra de knuste ruder.

Helligkorsgade raseret

Der anrettedes skade på så at sige alle ejendomme i Helligkorsgade, idet de store butiksruder og alle ruder i beboelsesejendommene ovenfor blev knust. Den samme skæbne overgik de fleste af ejendommene i den del af Østergade, der ligger nærmest Helligkorsgade, og en lang række ejendomme i Klostergade. Imidlertid opstod der ikke ild i den bomberamte ejendom, så der blev heldigvis ikke brug for brandvæsenets slukningsmateriel. […]

Politikkens Telegramhal

Medens man endnu var i gang med oprydningen, indtraf den næste eksplosion. Den kom kl. 23.15 og ramte Politikens Telegramcentral i biblioteksbygningen i Jernbanegade. Heller ikke her opstod der brand, men telegramhallen blev fuldstændig pulveriseret, og aviser og blade blev slynget ud over hele gaden. […]

Fire eksplosioner på Ndr. Ringvej

C.B.U. detachementet var vendt tilbage til stationen, da den næste eksplosion fandt sted godt en times

tid senere. Denne gang kom der fire eksplosioner i ret hurtigt rækkefølge. De kom alle fra den nordlige bydel og havde ramt Nordre Ringvej kvarteret, hvor Koldingbjerg og Kikkenborgvej støder til ringvejen. Disse eksplosioner var dog kun af mindre format. […]

J. P. Jensen igen

Allerede på dette tidspunkt var man klar over, at disse eksplosioner kun tjente til at bortlede opmærksomheden fra byens centrum. Kl. ca. 01 fulgte den næste eksplosion i den indre by. Det var atter firmaet J. P. Jensen på Sønderbro, der fornylig blev bomberamt, der igen blev ramt. I kvarteret havde man så nogenlunde fået udbedret skaden fra den sidste eksplosion, bl.a. var de fleste ruder på ny blevet sat i, men de knustes også denne gang ved lufttrykket. […]

Attentat mod vagtlokalet på Rådhuset

Kl. ca. 01.15 lød der en maskingeværsalve på Kirketorvet, og vagten foran vagtlokalet blev holdt op af revolver- og maskinpistolbevæbnede mænd, som kommanderede dem til side. Revolvermændene anbragte derefter en kraftig bombe umiddelbart ved indgangsdøren til vagten, hvorefter de forsvandt […] Præcis kl. 01.30 lød et øredøvende brag, da bomben sprang. Indgangen til vagten blev knust og vagtlokalet ødelagdes, og i vid omkreds sporedes virkningerne af denne bombe, der var fuldt så kraftig som bomben i Helligkorsgade. Vinduerne og de store butiksruder på Kirketorvet i så at sige hele rådhuset og på Svietorv sprængtes ved lufttrykket, og de store blyindfattede ruder i Sct. Nikolaj Kirke, der vender ud mod rådhuset, knustes ligeledes, ligesom en del tagsten blev revet af kirken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1945.

1943 – Dagbog fra besættelsen

En dag kom en bil med en stor kasse, indeholdende trykkeriet til “Budstikken”. Den er fra Ægge-Nielsen, der ordner det praktiske. Han siger, det er vanskeligt at få et sted at trykke bladet. Derfor har Frovin sagt ja til, at det må ske hos os, og en aften, efter at børnene er kommet til ro, kommer to unge mænd og går i gang med trykningen. Vi drikker kaffe sammen om natten, og henad morgenstunden går de. – Der bliver et farligt postyr, da “Budstikken” kommer ud. Nogle er forargede over tonen, andre siger, at det er udmærket, og Gestapo farer rundt for at finde trykkestedet.

Tømrer Aksel Christensen har været hos Frovin, om han vil være redaktør af bladet næste gang. De talte sammen i Helligkorsgade. Frovin vil måske nok, men noget skal så ændres i bladet.

Line Jørgensens dagbog, november 1943

Kilde: Line Jørgensen, Dagbog fra besættelsen, kopi på Kolding Stadsarkiv

1942 – Natlig brand i Helligkorsgade

Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.

Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – Alvorlige radiator-sprængninger i Kolding

Vandet sivede i nat ned gennem bibliotekets store forretningsbygning.

Der er i nat sket et par alvorlige vandskader i Kolding som følge af sprængte radiatorer. Således har Falcks Redningskorps været tilkaldt til manufakturhandler Suurballe, Helligkorsgade 7. Her måtte man foretage en omfattende tildækning for at skåne varerne bedst muligt for vandet, der sivede ned ovenfra. Men værst var det dog gået ud over bibliotekets forretningsejendom ud til Jernbanegade. Her sivede vandet det meste af natten ned fra tagetagen i alle de underliggende lokaler og forårsagede ikke ubetydelige skader og navnlig megen ulempe. Som det måske vil være bekendt, er den store forretningsbygning behæftet med den klausul, at lejerne ikke må overnatte i ejendommen. Denne omstændighed gjorde, at skaden først blev opdaget i morges, da kiropraktor Sammy Jensen mødte i sine lokaler. Det var et sørgeligt syn, han så. Overalt flød vandet, og hele klinikken sejlede.

Årsagen til kalamiteten viste sig at være, at en af gæsterne i den vestlige del af tagetagen engang i aftenens løb har lukket for et varmeapprat, der stod opad en ydermyr (men modsat vinduessiden) i det inderste værelse. Resultatet heraf blev, at et af de vandførende rør sprængtes i nattens løb og vandet derefter ganske livligt strømmede ned gennem alle etagerne, først og fremmest til dentist fru Grete Staugaard. Vandet fulgte lampestederne i loftet, så at det så ud, som om det var lamperne, der kraftige og vedvarende vandstråler fra sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Pludselig kaffe-kø i Kolding

Kaffe til 12-15.00 familier.

Helt pludseligt og uventet voksede der i morges en kaffe-kø frem i Kolding. Den havde sit udspring på hjørnet af Østergade og Helligkorsgade, og den voksede hurtigt bagud hen ad Østergade, og nåede det meste af formiddagen hen midt i gaden til Kosmorama. Det var rygtedes, at der var kommen kaffe til byen – og mange menneske vidste det nok, endnu før man i forretningen var blevet klar over det. De folk, der havde haft med kaffens udlosning fra skib eller bane at gøre, havde ladet sig forlyde med, hvad de vidste om den kostelige kaffesending – og de havde fortalt det til enkelte bekendte! Så gik rygtet hurtigt. Og heldigvis – for dem, der fik noget – viste sig at rygtet til en afveksling havde talt sandt. I forretningen ‘Hansa’, gik fingrene så rapt, som det var gørligt, med at putte kaffen i møllerne (for den skulle være friskmalet), men alligevel var der ikke så få, der kom til at vente både 2 og 2½ time på at komme til “møllen”. […]

Hvor meget kaffe, der således i aftes kom til byen, klar til udlevering i morges, ønsker man i forretningen ikke at oplyse om; men man fortæller dog, at man med lethed kan ekspedere 200 pund kaffe i timen, og da der blev udsolgt kl. 11-11½, og ingen fik mere end ½ pund (hvilken mængde sikkert de fleste fik), kan man jo regne ud, at ca. 1.200-1.500 Kolding familier blev lykkeliggjort med den kaffemængde, der kom til byen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1941.

1941 – Der soves i entréer og badeværelser

Koldings hoteller har mas med at rumme turisterne.

Koldings hoteller har i den sidste tid haft svært ved at huse alle de gæster, som ønsker at overnatte i byen. Turiststrømmen til Kolding har været udsædvanlig stor, og størst var den i aftes, da Fredericia ikke kunne rumme de mange gæster til Købestævnets åbning i dag og måtte sende dem til nabobyerne. Koldings hoteller blev overfyldte, og allerede tidligt på aftenen ringede fortvivlede mennesker forgæves rundt til hotellerne.

På Missionshotellet i Helligkorsgade oplyser man, at man i aftes måtte sige nej til mellem 20 og 30 mennesker, som ønskede at overnatte. På Det ny Missionshotel sagde man nej til en halv snes mennesker, efter at der var redt op i entréer og badeværelser, så man havde 50 gæster, mens man sædvanligt kun har 39 senge.

Det har været helt galt i hele juli måned, oplyser man. Det er navnlig turister, da der ikke er mange handelsrejsende for tiden, idet en stor del af disse for tiden holder ferie. På Hotel Kolding og Hotel Royal og flere andre hoteller, som vi talte med i formiddags, oplyste, at der havde været fulgt hus og lidt til over det hele […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. juli 1941.