Tag: Henrettelser

1945 – Frihedskampen kostede 2.000 menneskeliv

Jacob Krause Leave a comment

I Ministeriet for særlige anliggender er man ved at få oversigt over det kæmpemateriale, der skal danne grundlaget for den kommende lov om erstatning og hjælp til alle, der har lidt tab ved Gestapos terror. Skønsmæssigt vil omkring 30-40.000 mennekser blive omfattet af loven, der vil drage meget store udgifter efter sig. Alene i de sidste 3 uger er i Københavns forskudsvis udbetalt 3 mill. kr. til knap 5.000 mennesker. Det samlede tab af menneskeliv ved kampen for Danmarks frihed er ifølge ‘Pol.’ opgjort til på det nærmeste 2.000 mennesker, der fordeler sig med 1.500 som direkte faldet i frihedskampen eller blevet offer for Gestapos terror. Godt 200 er blevet henrettet. Et lignende antal er skudt ved dansk-tyske clearingsmord. 300 er dræbt i ildkamp med tyskerne. Ved skyderiet i gaderne er godt et par hundrede dræbte og endelig har kampene den 17. august, de store strejker og kapitulationsdagen, de store bombardementer og sabotager kostet 500 danske livet. Deporteret har i alt været 5.300.

Kilde: Hejmdal, 15. juni 1945

1945 – Mussolini og flere ledende fascister henrettet

Jacob Krause Leave a comment

Efter henrettelsen blev ligene udstillet offentlig i Milano Ifølge hertil indløbende meddelelser fra britiske og amerikanske kilder i Italien via Bern, er et antal ledende mænd indenfor det fascistisk-republikanske Italien blevet henrettet af en på stedet oprettet folkedomstol efter at være blevet arresteret ved Como-søen i nærheden af den Schweiziske grænse. Det drejser sig om Benito Mussolini og nogle af hans nærmeste medarbejdere, bl.a. marskal Graziani, den tidligere partisekretær Pavolini, Farinacci og Scorza.

Kilde: Randers Dagblad og Folkeblad, 2. maj 1945.

1945 – Ti terrorister dømt til døden

Billy Sørensen Leave a comment

I henhold til krigslov, er ti danske statsborgere blevet dømt til døden, det fortalte dagens medier den 25. april 1945, efter en meddelelse fra pressekontoret hos den højere SS- og Politifører i Danmark.

Listen lyder:

  1. Handelsvolontør Ivar Peder Lassen af Fredericia, født 11. juli 1923 i Bække. Anklage jernbanesabotage
  2. Jernbanefunktionær Hans Eeg af Fredericia, født 28. maj 1925 i Aarhus. Anklage jernbanesabotage
  3. Jernbanearbejder Helge Carlo Harry Hermann af Fredericia, født 6. maj 1921 samme sted. Anklage jernbanesabotage
  4. Jernbaneassistent Ole Christensen af Fredericia, født 9. marts 1923 i Allerslev. Anklage jernbanesabotage
  5. Jernbanearbejder Emil Martin Andersen af Fredericia, født 13. januar 1918 samme sted. Anklage jernbanesabotage
  6. Karl Gustav Kolding af Taulov, født 21. januar 1917 i Roslev. Anklage jernbanesabotage
  7. Elof Preben Mansson af Taulov, født 4. august 1919 i Kolding. Anklage jernbanesabotage
  8. Henry Jacobsen af Taulov, født 25. august 1918 i København. Anklage jernbanesabotage
  9. Gartneriejer Just Petersen af Fredericia, født 27. juli 1886 samme sted. Anklage “opbevaret et større våbenlager for en illegal gruppe“
  10. Jernbanearbejder Ib Schermer-Schultz af Fredericia, født 6. februar 1926 samme sted. Anklage: forsøg på to jernbanesabotager

Dødsdommene for de 9 første blevet fuldbyrdet ved skydning, imens Ib Schermer-Schultz havde benådning til livsvarigt tugthus.

Kilde: Ti terrorister dømt til døden, Fædrelandet, 25. april 1945

1945 – 4 terrorister dømt til døden

Jacob Krause Leave a comment

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

I henhold til krigslov er følgende danske statsborgere blevet dømt til døden:

1. Student Peter Fyhn, født den 13-6-1920 i København, boende i København, for som leder af en illegal organisation at have skaffet den danske modstandsbevægelse våben. Han havde tillige deltaget i illegal våbentransport.

2. Sømand Kim Malthe Bruun, født den 8-7-1923 i Saskatchewan, Canada, boende i København, for som medlem af en illegal gruppe at have tilegnet sig en toldbåd og sejlet denne til Sverige. Endvidere havde han skaffet sin gruppe våben og deltaget i våbentransport.

3. Fuldmægtig grev Ludvig Alfred Otto Reventlow, født den 16-2-1916 i Aarhus, boende i København, for a t have deltaget i våben- og sprængstoftransporter for en illegal gruppe.

4. Fuldmægtig Jørgen Frederik Winther, født den 26-4-1917 i København, boende sammensteds for som leder af en illegal gruppe at have organiseret våbentransport. Dødsdommene er blevet fuldbyrdet ved skydning. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 8. april 1945

1944 – Attentatet mod Hitler

Jacob Krause Leave a comment

7 politikere dømt til døden og hængt

Berlin, RB

Folkedomstolen har nu også afsagt dom over de personer, der som politikere medvirkede ved attentatet den 20. juli og dengang ville danne en forræderiets regering samt udlevere det tyske folk til dets fjender.

Til døden dømtes:

Den forhenværende overborgmester og priskommissær Gördeler, de tidligere medlem af Rigsdagen Paul Lejeune-Jung, den tidligere hessiske indenrigsminister Wilhelm Leuschner, en forhenværende sagfører Josef Wirmer, den tidligere ambassadør Ulrich von Hassell, den tidligere legationsråd i Udenrigsministeriet Trott zu Soiz og den forhenværende politipræsident i Berling, grev Helldorf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1944.

1944 – Mytteri i en fangetransport

Jacob Krause Leave a comment

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Den 9. august 1944 skulle et antal personer, der var arresteret på grund af voldsforbrydelser, efter afslutning af den politimæssige undersøgelse transporteres fra København (Vestre Fængsel) til en koncentrationslejr i Tyskland. Det drejede sig om følgende:

  • Jens Jacob Wolf Martens, født den 2. januar 1920 i København.
  • Aksel Jensen, født den 13. febr. 1919 i Fredericia.
  • Gunnar Mogens Dahl, født den 7. maj 1917 i Nykøbing F.
  • Viktor Bering Mehl, født den 6. februar 1911 i Raarup.
  • Erik Nyemann, født den 6. april 1922 i Østermarie.
  • Karl Helmuth Preben Berg-Sørensen, født den 5. december 1917 i Hillerød.
  • Knud Erik Henning Gyldholm, født den 9. juli 1914 i København.
  • Peer Sonne, født den 10. april 1921 i Farsø.
  • Kai Holger Schiøth, født den 12. marts 1921 i København.
  • Preben Hagelin, født den 15. november 1922 i København.
  • Edvard Frederik Sommer, født den 12. december 1922 i Lyngby.

Martens var terrorist, der den 9. september 1943 havde skudt den tyske politifunktionær Hans Smok. Aksel Jensen havde den 2. maj 1944 spillet en ledende rolle ved sabotagen på transformatoren i Frihavnen og derunder såret den danske overbetjent Julius Peter Jacobsen. Gunnar Mogens Dahl var meddelagtig i mordet på den tyske løjtnant Schippmann den 26. december 1943.

De øvrige fanger har tilstået at have begået sabotagehandlinger, Viktor Bering Mehl alene 20 forbrydelser af denne art som leder af en sabotagegruppe.

Transporten foregik i en lastbil. På landevejen kort efter Roskilde forsøgte fangerne med magt at befri sig. Det ledsagende mandskab måtte derfor gøre brug af sine skydevåben, og derved blev fangerne skudt, dels medens de ydede modstand, og dels under flugt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1944 – Otte af attentatets officerer henrettet

Jacob Krause Leave a comment

Dømt af folkedomstol og hængt. Generalfeltmarskal v. Witzleben blandt de henrettede

Berlin, RB,

Det stortyske riges folkedomstol behandlede den 7. og 8. august søgen mod de af hæren udstødt forrædere, der deltog i attentatet den 20. juli. De anklagede, Erwin von Witzleben, Erich Höppner, Helmuth Stieff, Albrecht von Hagen, Paul von Hase, Robert Bernardis, Friedrich karl Klausing og grev Peter York von Wartenburg, blev som sammensvorne, æresløse stræbere dømt til døden for høj- og landsforræderi. Deres formuer tilfalder staten. Dommen fuldbyrdedes ved hængning to timer efter at den var forkyndt for de dømte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1944.

1944 – Folkestrejken i København

Jacob Krause Leave a comment

En sejr for et kæmpende folk
Forspillet:
Mandag den 26. juni indførte dr. Best atter spærretid i København. Kl. 20 skulle alle være i hus. Det var et fortvivlensesn skrift, han foretog. Hverken henrettelser, massearrestationer, Schalburgtage eller forbud mod taxa- og lastbilkørsel havde formået at dømme op for den sabotagebølge, der uge for uge lagde tyskernes største krigsvirksomheder i Danmark i grus. Da alt andet glippede, bragte dr. Best atter et middel i anvendelse, som gennem en lang række efterårsmåneder havde vist sig nytteløst i kampen mod sabotagen. Men – tænkte han åbenbart – selvom spærretiden ikke kan standse angrebene på værnemagerne, kan den dog virke som en afstraffelse af en befolkning, der så åbenlyst fryder sig, hver gang en fabrik af ‘Globus’ eller Riffelsyndikatets art bliver standset.
Men Best gjorde regning uden vært. Havde københavnerne i efteråret taget aftenindespærringen med smilende overbærenhed, så var de nu ikke til sinds at lade sig sommeraftenerne i det frie berøve. I det hele taget var deres tålmodighed overfor nazisternes påfund slut. De talrige nazimord og overfald, Schalburgfolkenes udfordrende optræden og vidtstrakte ødelæggelser af hovedstadens bygninger, hele besættelsens pinagtige tryk havde ægget modstanden til det yderste. Spærretiden blev kun en dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

I tre aftener nægtede store dele af hovedstadens befolkning simpelthen at gå i hus kl. 20. Dansk politi stod magtesløst, og Best traf da den skæbnesvangre beslutning af lade tysk militær beskyde de demonstrerende. […]

2 minutters stilhed til minde om de faldne
Onsdag den 5. juli var strejken slut. Målet var nået, men det havde kostet 96 mennesker livet og ca. 700 var blevet såret. Det var ofrene i kampen for Danmarks frihed. Alle danske deltager derfor i de pårørendes sorg, og som et synligt udtryk herfor, men også en protest mod de nazistiske mordere, opfordrede DANMARKS FRIHEDSRÅD til at mindes de faldne ved 2 minutters stilhed kl. 21 på ugedagen for kampens afslutning. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, nr. 4, 3. årg. 15. juli 1944