1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – 5 domme i gummi- og flæsketyve-sagen

Fængsel fra 60 dage til 7 måneder

I formiddags var der en forholdsvis kortfattet domsforhandling i Kolding Kriminalret vedrørende gummi- og flæsketyvene. Disse mødte med ORS. Hertz og LRS. Halvor Petersen som beskikkede forsvarere. Dommene faldt med det samme. To af hovedmændene, mekaniker B. J. og mekaniker S. fik henholdsvis 7 og 6 måneders fængsel, to andre, der havde begået flæsketyverier på Andelssvineslagteriet, slagtersvendene C. og N. fik henholdsvis 8 måneders og 60 dages fængsel. En slagterlærling, der kun var tiltalt for hæleri, fik fængsel i 4 måneder. To andre implicerede har tidligere fået bøder hver på 400 kr. for uagtsomhed ved tilforhandling af de stjålne varer.

To af hovedmændene appellerede straks deres dom til Landsretten, to udbad sig betænkningstid. Endnu en impliceret T., der var sigtet for hæleri, nægtede sig skyldig og vil senere få sin sag pådømt ved Landsretten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.

1942 – Kolding Erhvervskontor fik i dag sin officielle indvielse

Kolding By som en stor forretning med erhvervschefen som handelsrejsende.

For en indbudt kreds blev Kolding Erhvervskontor, beliggende i den hyggelige gamle ejendom på Østergade, hvor guldsmed Spetzler tidligere har boet, i dag forevist for en indbudt kreds. Det viste sig at være hyggelige og lyse lokaler, fri for al overflødig prunk og særdeles praktisk indrettet. Her skal altså i den kommende tid foretages de mange forundersøgelser og analyser, der så skulle have til resultat, at Kolding på den bedste måde kan tilbyde oplandet og videre igen det øvrige land sine muligheder og fordele på den for byen bedst gavnlige måde.

Da alle var samlet, bød formanden for erhvervsrådet, købmand Carl Petersen, velkommen til hver enkelt især til borgmesteren og byrådssekretæren, til formanden for Kolding Handelsforening, købmand Kelstrup, til formanden for Turistforeningen, grosserer Conrad Andersen, til Erhvervsrådets Forretningsudvalg ved konsul Stenderup og til rådets kasserer, overretssagfører Hertz. På de indbudtes vegne takkede købmand Kelstrup for indbydelsen og udtalte, at alle sikkert – som han selv – havde fundet lokalerne lyse og hyggelige, og han sluttede med at udtale håbet om, at erhvervsrådet måtte arbejde til gavn for Kolding. Derefter redegjorde erhvervschef P. A. Høy for Erhvervsrådets arbejde og opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1942.

1941 – Tyveriet på slagteriet beløber sig til ca. 1.380 kr.

Samtlige beneficerede sagførere i sving i Fedttyveri-sagen fra slagteriet.

I formiddags påbegyndtes i kriminalretten behandlingen af sagerne mod de 12 tiltalte i fedttyveri-affæren fra slagteriet. De fire sigtes for tyveri, og de stjålne varer har en værdi på i alt ca. 1.380 kr. For de øvriges vedkommende lyder sigtelsen på hæleri, idet de dels har købt de stjålne varer og dels har været med til at forbruge beløb, som de vidste hidrørte fra tyverierne. Under sangen møder samtlige byens fem beneficerede sagførere: Hertz, Halv. Petersen, Lynæs og Juhl møder for de fire hovedmænd, medens Lrsgf. Bjerre repræsenterer de 8, der sigtes for hæleri. For anklagemyndigheden møder fuldmægtig Arenbrandt.

Sagens opkomst skyldes ikke anmeldelse fra slagteriet, men den skyldtes en udtalelse, der faldt fra hovedmanden i den tidlige omtalte dæktyveri-sag fra slagteriet. Hovedmanden forklarede nemlig, at han havde fået fidusen om dækkene af en slagteriarbejder, og det satte straks de to kriminalbetjente, Kai Kristensen og Deleuran, i arbejde med at efterforske den pågældende arbejder. Det lykkedes imidlertid ikke, men under de meget indgående undersøgelser i den anledning kom man under vejrs med fedttyveri-affæren, som det nævntes i slagteriets erklæring forleden, måske til to nye sager. […]

Slagteriarbejder N. N. sigtes for tyveri ved i tiden fra 1. juni 1941 til sin anholdelse d. 17. oktober ad mange gange, dels fra slagteriets fedtsmelteri og dels fra kølerummet at have stjålet ca. 25 kg. fedt af samlet værdi ca. 90 kr., 3 karbonadestænger, 5-6 flæskestege, 2 skinker samt 2 sider røget flæsk af samlet værdi 229,72 kr. For 25. septbr. at have stjålet 2 skinker til 38 kr. og den 16. oktober (dagen før anholdelsen) 5 kg. spæk til 15 kr. Endelig sigtes han for sammen med slagteriarbejder J. J. den 22. septbr. at have stjålet 25 kg. fedt af værdi 90 kr., og den 16. oktober 25 kg. fedt af værdi 90 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.