1945 – Rommel begik selvmord for ikke at blive hængt

Var medskyldig i attentatet på Hitler

Feltmarskal Rommel døde ikke i sin seng som følge af de sår, han havde fået under et luftangreb på hans bil. Han skød sig og undgik på denne måde at blive stillet for folkedomstolen og hængt for deltagelighed i attentatet på Hitler sidste år. Denne oplysning om Rommels død har allierede officerer modtaget af hans nære ven og tidligere stabschef generalløjtnant Beyerlein. Hitler mente, at Rommel var medskyldig i attentatet og gav ham lejlighed til selvmord. Beyerlein fortæller, at Rommel opholdt sig på sit landsted i september sidste år, da der ankom en kurer. Denne overrakte Rommel en pistol med ordene: “Gør brug af denne. I modsat fald vil De blive stillet for folkedomstolen”. Rommel var på det tidspunkt netop ved at komme sig efter et kraniebrud. Det er Beyerleins faste overbevisning, at Rommel var impliceret i attentatet mod Hitler. “Rommel vidste for to år siden, at Tysklands eneste mulighed for at overleve krigen lå i åbent at indrømme at de allierede havde det i saksen og så se at komme ud af krigen hurtigst muligt” udtaler Beyerlein.

Kilde: Demokraten, 25. juni 1945

1945 -Tyskerne tror ikke på Hitlers død

Rygter i Hamborg om, at Hitler opholder sig i byen eller dens omegn

I Hamborg svirrer i disse dage rygter om, at Hitler opholder sig i byen eller dens nærmeste omegn. Mange tyskere tror, at der er mulighed for, at han vil blive taget til fange i selve byen. Efter at Ribbentrop er blevet fundet i Hamborg, har muligheden for Hitlers tilstedeværelse her været det almindelige samtaleemne mellem indbyggerne. Flertallet af de tyskere, jeg har talt med her i Tysklands næststørste by, tror ikke på historien om Hitlers sød i Berlin. De er nu mere end nogensinde utilbøjelige til at fæste tillid hertil, efter at de hidtil fremkomne beretninger, som er afgivet af mænd, der mener at have set Hitler gå i døden, har vist sig at være indbyrdes modstridende. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 24. juni 1945.

1945 – Er Hitler undsluppet gennem hemmelig dør?

De russiske detektiver, der har undersøgt hver tomme af Rigskancelliet, fastslår, at Hitler i hvert fald ikke er død dér. Den hemmelige dør førte ud til undergrundsbanen. Der foreligger nu en beretning om den undersøgelse, de russiske detektiver har foretaget i ruinerne af Rigskancelliet i Berlin for at finde Hitlers lig. De er enige om, at hvis Hitler virkelig skulle være død, og det er man slet ikke sikker på, så er han i alle tilfælde ikke død i Rigskancelliet. Undersøgelsen er blevet foretaget under ledelse af souschefen for Stalins eget sikkerhedspoliti, major Nikitine. Hans detektiver har foretaget en fuldstændig rekonstruktion af Hitlers sidste dage. De russiske detektiver har opdaget en hemmelig dør i panelet i Hitlers arbejdsværelse. Gennem en gang fører den til en hidtil uopdaget fuldstændig bombesikkert beskyttelsesrum, der ligger 500 meter borte. Dette var ved en en anden tunnel i forbindelse med en af de underjordiske banelinjer. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 16. juni 1945

1945 – Hitler er faldet i Berlin. Dönitz hans efterfølger

Tysklands nye Fører erklærer, at kampen vil blive fortsat.

I den tyske radio meddeltes kl. 22.45 i aftes, at rigskansler Adolf Hitler tirsdag eftermiddag var faldet, og at storadmiral Karl Dönitz af Hitler var udnævnt til hans efterfølger. […]

Adolf Hitler er død, lyder den officielle meddelelse. Der er ingen yderligere kommentarer til denne dramatiske efterretning om, at den tyske rigskansler gennem 12 år tirsdag eftermiddag den 1. maj er faldet i sin bunker ved Rigskancelliet i Berlin i kampen mod russerne. […]

Tysklands nye Fører, Karl Dönitz

Storadmiral Karl Dönitz er født i 1891. Han indtrådte i den tyske marine i 1910 og forrettede under hele den første verdenskrig tjeneste ved ubådsvæsenet, de sidste år som chef for en ubåd. Efter verdenskrigen virkede han en årrække i torpedobådsflotillerne, men efter genrustningen blev han i 1935 chef for den første nye ubåds-flotille og kort derefter chef for det samlede tyske undervandsbådsvåben. Ved krigens udbrud udnævntes han til kontreadmiral, 1940 til viceadmiral og 1943 til admiral. Den 30. januar 1943 afløste han storadmiral Räder som øverstkommanderende for den tyske flåde og blev samtidig udnævnt til storadmiral.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. maj 1945.

1944 – Hitler på inspektion langs Vestfronten

Blaskowitz har nu kommandoen på Vogeser-fronten

Berlin, mandag, STB

De sidste dages forlydende om, at rigskansler Hitler har foretaget en inspektionsrejse langs Vestfronten, har i dag fundet en bekræftelse i en officiel meddelelse om, at Rigskansleren den 28. oktober personlig har overrakt generaloberst Blaskowitz, der ledede det tyske tilbagetog fra Sydfrankrig, og som nu har kommandoen over den tyske hærgruppe på Vogeser-fronten, egeløbet til Jernkorsets ridderkors. Samtidig oplyses, at general Balck, der ligesom afdøde generalfeltmarskal Rommel bærer den højeste tyske udmærkelse, har fået overdraget kommandoen for en anden af Vestfrontens hærgrupper. General Balck, der nu er overført til Vestfronten, har gjort sine erfaringer og hele sin hidtidige indsats på Østfronten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. november 1944.

1944 – Attentatet mod Hitler

7 politikere dømt til døden og hængt

Berlin, RB

Folkedomstolen har nu også afsagt dom over de personer, der som politikere medvirkede ved attentatet den 20. juli og dengang ville danne en forræderiets regering samt udlevere det tyske folk til dets fjender.

Til døden dømtes:

Den forhenværende overborgmester og priskommissær Gördeler, de tidligere medlem af Rigsdagen Paul Lejeune-Jung, den tidligere hessiske indenrigsminister Wilhelm Leuschner, en forhenværende sagfører Josef Wirmer, den tidligere ambassadør Ulrich von Hassell, den tidligere legationsråd i Udenrigsministeriet Trott zu Soiz og den forhenværende politipræsident i Berling, grev Helldorf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1944.

1944 – Mobilisering af hele det tyske folk og alle dets reserver

Hitlers sidste forordning den tredje fase i den totale krigsindsats
Berlin, torsdag
Rigskansler Hitlers forordning af 25. juli om den totale krigsindsats kan betegnes som den tredje fase i mobiliseringen af alle de kræfter, der står den tyske regering til rådighed.
Det første skridt i denne henseende var den forordning, der blev udstedt i slutningen af januar 1943, og som omfattede alle mænd i Tyskland fra 16 til 65 år, og alle kvinder fra 17 til 45 år. Det næste skridt blev gennemført af den generalbefuldmægtigede for arbejdsindustrien med indrulleringen af endnu flere udenlandske arbejdere i den rustningsindustri, der står under tysk kontrol. Og som den tredje aktion kommer nu de planer, som den nyudnævnte generalbefuldmægtigede for den totale arbejdsindsats dr. Goebbels, har redegjort for i sin radiotale i aftes.
Den arbejdskraft, der indspares i Tyskland, skal tjene til frontens forstærkning, og de besatte lande må dernæst udfylde de tomme række i krigsproduktionens store og komplicerede apparat, oplyses det i de officiøse kommentarer til den nye aktion, men der foreligger endnu ikke beregninger over, hvor store tal, der skal regnes med i denne forbindelse. I den tyske presse betegnes de forestående nye foranstaltninger imidlertid som en mobilisering af hele folket og alle dets reserver, og det fremhæves, at de nye aktioner er blevet nødnvedige nu, da alt står på spil.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 27. juli 1944.