Tag: Hør

1944 – 80 Vidar-spillere på hørruskning

Jacob Krause Leave a comment

På Torpegaard syd for Vonsild, hvor der kan tjenes 1.800 kr. til klubben

Eksemplet fra Lundtofte ved København, hvor en sportsklubs medlemmer tog ud og ruskede hør et par aftener og derved tjente 700 kr. til klubben, har smittet. Fodboldklubben Vidar i Kolding har taget tanken op, idet man gerne ville tjene nogle penge til nye bolde og til turneringsudgifterne, der i disse tider løber stærkt op.

Formanden, forretningsfører Schultz, ringede til hørfabrikkens formand, forpagter Lunden og spurgte om man ikke kunne arrangere et lignende samarbejde i Kolding, og Lunden tog straks imod tilbuddet. Allerede i aften begynder Vidarfolkene at ruske hør på Torpegaard mellem Vonsild og Taps. Schultz oplyser, at der rykker 25-30 seniorspillere ud sammen med et halvt hundrede drenge. Man skal ruske 8 tønder land og er dette arbejde have en betaling af 1.800 kr. Der er naturligvis mange af medlemmerne, som ikke har prøvet landbrugsarbejde før, men man har som medlemmer et par professionelle hørruskere, der vil fungere som forruskere og lære de øvrige, hvordan arbejdet skal foregå.

Når man rusker hver aften ugen ud og søndag med, regner man med at kunne blive færdig, og så bliver der antagelig råd til et lille høstgilde ovenpå. Man starter fra Søndervang i aften kl. 19 på cykel, men antagelig kommer der også en lastbil fra hørfabrikken til dem, der ikke har køretøj selv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. august 1944.

Skal C.B.’erne også ud og ruske hør?

Jacob Krause Leave a comment

Forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret og Luftværnsmyndighederne

En del aldersrentenydere er stadig på hørruskning i Koldings omegn, og nu er der mulighed for, at også nogle C.B.ere kommer ud til dette arbejde. Der føres i dag forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret i Kolding og de stedlige civile luftværnsmyndigheder om sagen.

Arbejdsanvisningskontorerne har i dag fra ministeriet modtaget et cirkulære om, at udrykningskolonnerne kan tages i anvendelse, men da man som bekendt ikke har udrykningskolonne i Kolding, den nærmeste ligger i Haderslev, har man taget spørgsmålet om C.B.’erne op til overvejelse. Ganske vist har politimesteren afvist en udskrivning af C.B.’ere til landbrugsarbejde, da de har deres faste vagter at passe, og desuden har en stor part af dem deres daglige arbejde ved siden af, og altså nok at gøre. Men der er alligevel en hele del, som kun har deres C.B.-tjeneste, og derfor megen fritid, og de vil vist godt ud og tjene de 15-20 kr. pr. dag, som der kan blive tale om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1944.

1944 – Aldersrentenyderne skal ruske hør

Jacob Krause Leave a comment

På grund af manglen på arbejdskraft
På Koldingegnen, hvor hørren nu er tjenlig til ruskning, står man over for betydelig mangel på arbejdskraft. I den anledning har formanden for Kolding Aldersrentenyderforening henvendt sig til Kolding Hørfabrik og meddelt, at foreningens medlemmer af hensyn til den samfundsbetydning, det har at få hørren rusket, vil stille sig til disposition. Da det drejer sig om ca. 1000 tdr. land hør, og da det tager en mand 10-14 dage at håndruske en tønder land, forstår man, der er hårdt brug for al den arbejdskraft, der kan fremskaffes, og hørfabrikken har derfor også taget imod tilbuddet.

Kilde: Hejmdal, 3. august 1944.

1943 – Forpagter Lunden svarer tekstilfabrikanterne

Jacob Krause Leave a comment

I anledning af en tilbagevisning af angrebet ved Kolding Hørfabriks generalforsamling

Gennem Ritzaus Bureau er følgende udsendt:

Andelsselskabet Kolding Hørfabrik har fornylig holdt generalforsamling i Kolding, og på denne har formanden for aktieselskabet, forpagter Lunden, tilladt sig af fremsætte nogle højst ejendommelige og vildledende udtalelser, der er gengivet i dagspressen. “Vi har stadig”, udtalte hr. Lunden, “ventet på, at tekstilfabrikantforeningen skulle vise noget mere initiativ i hørsagen, men derinde sidder de vist, og venter på bomuld og celluld i stedet for at gøre en virkelig indsats for at få den danske hør anvendt til beklædning og lærred. Men kan denne kreds ikke vækkes til dåd, så er det så meget mere påskønnelsesværdigt, at Det nordiske kampgarnsspinderi i Sønderborg og nogle andre firmaer har vist initiativ og dygtighed til at behandle vor gode danske grønskættede hør, så den nu kan komme frem i gode varer, og store mængder og til rimelig priser, og herefter tror vi på en stor og lang fremtid for hør i Danmark”. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1943.

1943 – Branden i hørlageret for domsmænd

Jacob Krause Leave a comment

Tre tiltalte for uagtsom brandstiftelse

I formiddags påbegyndte i Kolding Kriminalret under medvirken af domsmænd sagen angående Kolding Hørfabriks lagers brand på Kolding Havn. Branden opstod om morgenen den 2. juni i Jydske Saasæds Lagerbygning. Denne nedbrændte tillige med an den oplagrede hør, en ny lastbil samt forskellige andre ting.

Anklagemyndigheden repræsenteredes ved politifuldmægtig Zeller og de tre tiltalte, vognmand Niels Rud. Jensen, chauffør Jens Pedersen Schmidt og direktør Ejnar Petersen, ved henholdsvis LRS. Bjerre, ORS. Hertz og fuldmægtig Christensen LRS. Hove.

Dommer Strøbech gjorde dem bekendt med at de var sat under tiltalte principalt for uagtsomt brandstiftelse, subs. for at chauffør Schmidt, der er ansat hos vognmand Rud. Jensen og i forståelse med direktør Ejnar Petersen flere gange, bl.a. den 2. juni sidste år, havde kørt generatorbilen ind i lagerbygningen på havnen – og derved forårsaget branden.

Der er nedlagt erstatningspåstand på 113.460 kr. for det brændte hørlager, 22.121 kr. for den nedbrændte lagerbygning og 19-20.000 kr. for lastbilen m.m. Man enedes dog om, at de rejste erstatningskrav ikke skulle kunne forfølges under straffesagen, hvor efter hele 5 vidner kunne hjemsendes.

Ingen af de tre ville erkende sig skyldige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1942 – Vigtige forhandlinger i Kolding om hør-cottoniseringen

Jacob Krause Leave a comment

En af Tysklands største hørindustrieksperter tilbyder danske firmaer sine patenter

I Kolding har der i løbet af de sidste dage været ført vigtige forhandlinger angående den industrimæssige udnyttelse af vore hørprodukter til beklædningsfremstilling. En af Tysklands største hør-industrifolk, direktør Adolf Horack fra Lidtmansstadt, det tidligere Lodz i den nuv. del af det tyske Polen, kom hertil i søndags og har ført forhandlinger med repræsentanter for De Danske Bomuldsspinderier, Tekstilfabrikantforeningen og Volkerts Fabrikker i Kolding. Drøftelserne har drejet sig om retten til i Danmark at udnytte en af direktør Adolf Horak opfundet cottoniseringsmetode af hørmaterialer til fremstilling af tøj. Metoden har fået den højeste anerkendelse i Tyskland, og direktør Horack, hvis danske repræsentant er ingeniør Mikkel Thomsen, tilbyder nu sine patenter til de danske firmaer, men endnu i formiddagsvar man ikke nået overens om prisen. En del af de tilstedeværende maskiner i de danske fabrikker kan benyttes, men der skal også skaffes andre, som man regner med at kunne købe i Tyskland. Der forhandledes til kl. 12 i nat, og forhandlingerne genoptoges i formiddag.

Repræsentanter for Kolding Hørfabrik har også deltaget, men formanden, forpagter Lunden, udtaler dog, at man helst vil holde sig udenfor, selv om man nok kunne skaffe de maskiner, som cottoniseringen nødvendiggør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1942.

1942 – Kolding Hørfabrik sagsøger Statsbanerne

Jacob Krause Leave a comment

For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen

Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?

“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”

Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?

“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”

Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?

“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”

Hvad sagde Statsbanerne til sagen?

“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Jacob Krause Leave a comment

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.