1944 – Kysters samlinger på Koldinghus

Koldinghus indtager nu en særstilling i provinsen som kunstindustrimuseum

Guldsmed Holger Kysters samlinger flyttes som bekendt i disse dage til Koldinghus. De sager, der er overgået til museet, giver et udmærket billede af Kysters omfattende virke og mange interesser. En første plads indtager naturligvis en større sølvsamling, hvoraf de fleste stykker er forarbejdede med så betydelige kunstnere som Th. Bindesbøll, Svend Hammershøj, Joakim Skovgaard og Kai Nielsen. På museet indrettes sølvkammerat nu til denne samling, hvortil et meget omfattende materiale af tegninger og modeller, udført af de nævnte kunstnere, hører.

Af Bindesbøll alene er der således flere tusinde tegninger, hvortil der foruden deres selvstændige værdi knytter sig den kunstneriske interesse, at flere er udført på bagsiden af breve fra kendte samtidige kunstnere. Et unikum mellem sølvtøjet er en ske med et mandshoved, tegnet af billedhuggeren Kai Nielsen.

En samling på 80 malerier og tegninger består hovedsagelig af Svend Hammershøis arbejder, hvoraf mange med motiv fra Koldinghus ruin. Desuden omfatter samlingen billeder af Sigurd Wandel, Joakim Skovgaard, Jens Birkholm, J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn. Af keramik findes der værdifulde fade og krukker af Bindesbøll og Hammershøi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1944.

1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1943 – Styre-åren til “Røde Orm’s” vikingeskib fundet i Kolding Fjord

Ålefiskerne fik det fire meter lange ror fra et vikingeskib i garnerne ud for Rebæk

Et enestående fund fra Vikingetiden er i disse dage fremdraget af Kolding Fjord: “Røde Orm’s” styre-åre så velbevaret, at den stadig kunne anvendes til sit formål, om ikke fjorddampernes havde afløst vikingeskibene!

For en fjorten dages tid siden var et par Skærbækfiskere på ålefiskeri på fjorden. Ud for Skærbæk, et par hundrede meter fra land og på kun to meter vand, fik den en stor og tung genstand i garnet. Det viste sig at være et stort og svært stykke egetømmer, tilhugget og med to større og to mindre huller midt i planken. Fiskerne halede egeplanken ombord og sejlede den til Skærbæk, hvor den blev slængt op på havnekajen. Ingen anede, at det var et enestående fund fra Vikingetiden, man her stod overfor. Egetømmeret fik lov til at blive liggende på kajen. En eller anden morede sig med at ridse et årstal i tømmeret – men heldigvis var der ingen, der fandt på at hugge planken i stykker! Men det er ikke godt at vide, hvor egeplanken var havnet, hvis ikke skibsbygger Carl Nielsen i Skærbæk havde set lidt nærmere på den. Han foretog en nøjagtig opmåling af fundet og underrettede Museet for Koldinghus Len.

Største fund fra et vikingeskib, der er gjort her i landet

Da de sagkyndige fik set nøjere på fundet, blev de hurtigt klar over, hvad det var, fiskerne havde fået op med garnet. Det var intet mindre end styre-åren eller roret til et vikingeskib. I formiddags foreviste museumsbestyrelsens formand, guldsmedemester Holger Kyster, med synlig og forståelig begejstring det sjældne fund, der foreløbig har sin plads i Slotsgården. Det er en imponerende 4,10 meter lang egestamme uden sammenføjninger, for oven rund og tilspidset, for nede udhugget i form som et åreblad i op til en meters bredde og en halv snes centimeters tykkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943.