Tag: Husted

1943 – Kolding Gasværks travleste dag

Jacob Krause Leave a comment

Med sparsommelighed gas nok til julegassen

Var husmødrene lydige og begyndende på juleforberedelserne i køkkenet i god tid? – spurgte vi i formiddags gasværksbestyrer Husted, Kolding.

“Ja, der blev brugt ca. 15 pct. mere end på almindelige hverdage”, svarer gasværksbestyreren, “eller omtrent det samme, som der plejer at blive brugt hvert år på denne dage før rationeringen”.

Kan De love gas nok i dag?

“Ja, når der udvises sparsommelighed, håber jeg gassen vil slå til. Vi har alle ovne med undtagelse af reserveovnen i gang i dag og kan producere 50 pct. mere gas end til daglig, hvilket vil sige 12.000 kubikmeter mod 8.000. Desuden har vi 2.000 kubikmeter på beholder, således at der er i alt 14.000 kubikmeter til rådighed. Juleaftensdag i fjor blev der brugt 12.300 kubikmeter, men det var lige efter rationeringens indførelse, så da var folk lidt bange. I dag vil forbruget sikkert blive lidt større, og det kan altså også lade sig gøre, men som man vil se, kan vi ikke tage noget stort merforbrug”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. december 1943.

1943 – Tørv og brunkul til gasproduktion

Jacob Krause Leave a comment

Det har næppe praktisk betydning. Kolding Gasværk skal f.eks. bruge 80 tons brunkul i døgnet.

De knappe tilførsler af udenlandsk brændsel har medført, at man rundt omkring på gasværkerne så småt har begyndt at undersøge mulighederne for på anden måde at frembringe en anvendelig gas, og bl.a. har man forsøgt at bruge brunkul. Nogen særlig betydning får dette dog næppe, efter hvad gasværksbestyrer Husted, Kolding Gasværk, i dag oplyser over for os.

”Det er det ved det”, siger hr. Husted, ”at der skal bygges helt nye aggregater, for at man kan bruge brunkul. De ovne man har, kan ikke anvendes, og dertil kommer, at der skal bruges meget store kvanta brunkul, så det vil holde op af sig selv. For Kolding Gasværks vedkommende skal der f.eks. bruges 80 tons brunkul i døgnet, og hvis alle værker skal bruge brunkul, så lader det sig jo overhovedet ikke fremskaffe. Det kan vel endda være vanskeligt nok til ét”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943

1942 – Kolding Husmødrene klarer sig med gasrationen

Jacob Krause Leave a comment

Kun ganske ubetydelige overskridelser i sidste kvartal

Efter gasaflæsernes sidste besøg har man nu på gasværket fået gjort op, hvad der er brugt i Kolding i sidste kvartal, og det viser sig, at rationen så godt som overalt har slået til.

“De fleste husstande holder sig sådan nogenlunde lige i underkanten af det tilladte”, fortæller gasværksbestyrer Husted, “idet der kun har været en overskridelse på ½ til 3/4 pct. af det tilladte samlede forbrug.”

Har det været nødvendigt at lukke helt for gassen nogen steder?

“Nej, overskridelserne har ingen steder været så store, at det ikke har kunnet klares med at betale den forhøjede takts.”

Tidligere har De sag, at Koldingenserne brugte mindre gas, end de må?

“Ja, men som forholdende ligger nu med de små kultilførsler, må vi være glade over, at folk forstår at spare. I Kolding bruges der i dag 15-20 pct. mindre gas end før rationeringen” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1942.

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Jacob Krause Leave a comment

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.