1944 – Luftværn-personalet i Kolding skal atter møde under flyvervarsling

C.B.’erne kommer nu til at hedde L.B.’er?

Den nye luftværnsordning i Kolding er nu udformet og træder i kraft på mandag. Efter Indenrigsministeriets opfordring har borgmester V. Juhl, overtaget hvervet som luftværnschef efter politimesteren. Stedfortrædende luftværnschef og leder af kommandocentralen bliver kaptajn Maahr, der desuden fortsætter som chef for Luftværnskontoret.

I omstående bekendtgørelse meddeler den nye luftværnschef, at alt det luftbeskyttelsespligtige mandskab fra mandag har mødepligt på ny. I stedet for C.B.’ere kommer de fremtidig til at hedder LB.’ere, men funktionerne bliver væsentlig de samme som tidligere. Ligeledes har husvagter, meldevagter og fabriksluftværn atter mødepligt, og alle de bestemmelser vedrørende luftværnet, som blev fulgt indtil den 17. september, er fortsat i kraft og skal følges. Borgmesteren henstiller at alle, som har haft et hverv inden for luftbeskyttelsen, atter opfylder deres pligt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. oktober 1944.

1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1943 – Koldings længste dagalarm

Omtrent to timers alarm som indledning til dagens arbejde.

Kl. ca. 8.40 lød alarmsirenerne atter over Kolding i formiddags. I løbet af en halv snes minutter var gaderne så godt som affolkede – kun husvagterne med de stribede armbind sås på vej til deres funktioner, og C.B.-betjentene hastede til kommandostationerne for derfra at blive fordelt til deres poster. Det var en kedelig indledning til dagens gerning for de fleste, mange nåede ikke frem til deres virksomheder, men måtte sidde indespærret hjemme eller i tilfældige beskyttelsesrum undervejs.

Og tilmed blev alarm nr. 36 samtidig Koldings hidtil længste dagalarm, idet den først blev afblæst efter små to timers forløb, kl. godt 10.30. Kolding var ikke alene om at have luftalarm, det havde det meste af landet i det hele taget. Der skete intet i Kolding Politikreds. C.B.’erne mødte flinkt med så stor en procent, som man har lov til at vente (fra ledelsens side) og alt klappede, som det skulle. Der var i øvrigt netop i går og i dag udgået meddelelse til alle C.B.’erne om, hvordan de skal forholde sig omkring søn- og helligdage, så den ringe mødeprocent, man så i søndags, ikke vil kunne gentage sig.

Da alarmen kl. godt halv elleve blæstes af, var gaderne i løbet af et par sekunder fyldt med mennesker, der hastede på kryds og tværs imellem hinanden for at nå frem til dagens arbejde og indhente det forsømte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1943.

1943 – Den udvidede husvagtordning gennemføres nu i Kolding

De nye husvagtkorps, der er en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, kommer til at omfatte ca. 300 mand

Som et led i den civile luftbeskyttelse er der foruden den almindeligt kendte husvagtordning og oprettelsen af fabriksluftværnene kommet en bestemmelse om, at visse virksomheder skal have et særligt husvagtkorps, der bliver en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, den såkaldte udvidede husvagtordning. De virksomheder, der falder ind under denne ordning, er udpeget af de lokale luftværnsmyndigheder, og efter hvad ingeniør Hemmingsen, Luftværnskontoret, oplyser over for os, drejer det sig for Koldings vedkommende om 40-45, som f.eks. automobilfirmaerne, Jydsk Telefonselskab, biograferne, byens trykkerier, trælasthandler m.fl. I et enkelt tilfælde har man slået flere virksomheder sammen i en blok, fordi de har fælles gård. Det er blokken Jernbanegade 40, der således får én husvagtleder, og én stedfortræder, hvis opgave det bliver at lede hele mandskabet i den nævnte blok.

Lederkurserne begynder på mandag

Efter at de virksomheder, der skal have den udvidede husvagtordning, er udpeget, får indehaveren ordre til at udpege en leder for husvagterne og en stedfortræder for lederen, og disse indkaldes til et særskilt lederkursus, der arrangeres af den lokale luftværnsforening. For Koldings vedkommende drejer det sig omg i alt 90 mand, der er fordelt på tre kursus, hvoraf det første påbegyndes på mandag og afsluttes tirsdag, det næste følger den kommende mandag og tirsdag, og endelig kommer det tredje til at ligge således, at samtlige ledere vil være færdiguddannede den 6. juli.

Derefter bliver det husvagtlederens opgave sammen med virksomhedernes indehaver efter de retningslinjer, han har fået på kursuset, at udarbejde den endelige luftbeskyttelsesplan for virksomheden, idet det dog kræves, at den skal være forsvarlig, samtidig med, at den er økonomisk overkommelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1943 – Luftværnets vigtigste bud

  • Luftværnets første bud: vær rolig!
  • Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.
  • I hjemmet: Sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen.
  • I byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum.
  • I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.
  • Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig: søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende.
  • Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. De kender ham på det røde armbind med gule kanter.
  • Konstant sirenetone betyder: Faren forbi.
  • Vær på vagt mod ildebrand: hold husvagtmateriellet i orden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. april 1943.

1943 – Sydjyllands luftværnschefer til møde i Kolding

Interesserede enkeltheder om arbejdet i året der gik, og i den kommende tid.

På Industriforeningen afholdes i dag som et led inden for møderne, der hvert halve år finder sted inden for distrikterne, forårsmødet for tjenestegrenscheferne fra det sydjydske distrikt. Der blev gennemgået fra i formiddags kl. 9.30 de forskellige planer og øvelser, retningslinjer for luftværnet, de praktiske erfaringer, der er indvundet i det sidste år etc., og for første gang var pressen i dag indbudt til at overvære formiddagens møde, idet der her blev omtalt de ting, der vender direkte ud mod offentligheden, mens man i eftermiddag vil hellige sig mere interne drøftelser.

Kaptajn S. A. Andersen bød velkommen til de mange tjenestechefer fra Sydjylland, som havde indfundet sig i stort antal. Indledningsvis omtalte kaptajn S. A. Andersen det nye led i hjælpetjenesten, der er blevet oprettet med meldestationerne, hvorved der, så godt som det er gørligt, er sikret befolkningen lejlighed til at tilkalde hjælp i tilfælde af katastrofe. Allerede i april 1940, da der faldt bomber over Aalborg, indtelefoneredes der flere hundreder steder fra meldinger om bomberne, så de var vanskelige at lokalisere. Det var trykbølgevirkningerne, der fik folk til at melde, at der var faldet bomber i deres ejendom. Man måtte derfor lukke telefonerne, men med den nye ordning med meldestederne, er der nu ikke over 500 meter mellem telefonerne, så at der højst kan være 250 meter til nærmeste telefon. Det bliver ikke den skademeldende selv, der får lov til at telefonere. Beskeden gives videre af en rolig, skolet og uddannet person, der kan få den rigtige besked, så personlig nervøsitet og opskræmthed ikke ødelægger meldingens korrekthed. […]

Farligt med ikke afblændede lygter. Der skydes på politi og rutebiler.

Kaptajn Andersen oplyste videre at sirenedækningen lader noget tilbage at ønske. Der er stadig enkelte sirener til rådighed, hvor mangler skal afhjælpes. En ret bemærkelsesværdig enkelthed, der vedrører os alle, blev også understeget af kaptajnen, og det var de alt for dårligt afblændede cykellygter, man kunne se på landet om natten. Det er livsfarligt at køre med dem, for erfaringerne fra året der gik, viser, at både politibiler og rutebiler er blevet beskudt fra luften i det år, der er gået. Flyverne ser lyset på jorden, og det skyder de efter. Hvidtningen blev der også lagt et godt ord ind for, ligesom kaptajnen erindrede om, at der var noget, der hed pulterkammerrydning, og siden 1940 er de ikke blevet set efter – så muligvis burde der slås til lyd for pulterkamrene endnu en gang. Tideren er jo ikke blevet gunstigere for pulterkamrenes brandfarlighed. Det var endvidere problemet husvagter. De må alle være forsynet med gasmasker, og de må også alle kunne arbejde med dem på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1943.

1943 – Opfordrede til sabotage

En 24årig københavnsk gymnasiast er blevet idømt tre måneders fængsel, for at have fremstillet 250 mærkater, som opfordrede til sabotage, samt for at have omdelt 50 af mærkaterne i en gade i København.

Til den nazistiske partiavis har leder af Storkøbenhavns husvagtordning, politikommissær Skibby, udtalt sig om en stærkt stigende nervøsitet over englændernes brandmaskiner, og avisen lader forstå, at “man kan vente, at briterne nedkaste camouflerede brandstifter-opfindelser over København“.

Kilder:
Gymnasiast opfordrer til sabotage, side 2, Fædrelandet, 13. februar 1943
stærkt stigende nervøsitet over englændernes brandmaskiner, side 2, Fædrelandet, 13. februar 1943

1942 – Brandbomber

Ved luftangreb vil et af flyvernes hovedformål være at fremkalde brande. Midlerne hertil er forskellige – der anvendes f.eks. elektronbrandbomber, fosforbrandsten, brandplader og branddunke, også kaldet brandstiftende blikbeholdere. Det vigtigste middel til fremkaldelse af brand er elektronbrandbomberne. De bryder i brand ved anslaget og må bekæmpes hurtigst muligt og effektivt. Der bør derfor i alle ejendomme være en mand, der har gennemgået et luftværnskursus og set demonstrationer af slukning af brandbomber uanset om ejendommen er husvagtpligtig eller ej, og de nødvendige slukningsredskaber bør være til stede i enhver ejendom, både i by og på land.

En brændende brandbombe slukkes bedst ved tildækning med sand – helst let fugtet. Derefter opsamles de tildækkede, glødende brandbomberester ved hjælp af en skovl i en spand og fjernes. Fosforbrandsten og brandplader udspredes fra flyvemaskinerne over terrænet. Bliver de liggende upåagtet, vil luftens og solens påvirkning få dem til at bryde i brand, hvorved de vi kunne fremkalde omfattende brande (gårde, marker og skove). Konstaterer man sådanne brandmidler, må man uden at berører dem med hænderne straks samle dem op, idet man anbringer dem under vand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942