1945 – To af Kolding-egnens store gårde brandhærget i aftes.

Udlængerne til Agtrupgaard lagt i aske. En halv time senere brændte Kellerups lade.

Koldings sydlige opland blev sent i aftes og i nat ramt af to store brande, hvis ildskær lyste kraftigt op på den sydlige himmel og var synlige i lang tid i Kolding. Det var proprietær Niels Uldall-Juhls gård Agtrupgaard i Agtrup, og proprietær Chr. Sevelsteds gård Kellerups i Dalager, det gik ud over. Brandene opstod med ca. en halv times mellemrum.

Det første og alvorligste af brandene opstod på Agtrupgaard. Ilden blev her opdaget af forkarlen på gården, men allerede da havde den meget kraftigt fat. Man var på gården gået i seng ved 22-tiden og en times tid senere vågnede forkarlen ved flammernes knitren, men allerede på det tidspunkt havde ilden så kraftigt fat, at der ikke var stort at stille op. Tilsyneladende var ilden opstået i kornladen, der var tækket med strå, og herfra bredte ilden sig med rivende hast til de med laden sammenbyggede stalde for gården heste og køer. Taget over hestestalden bestod af pandeplader, medens taget over kostalden bestod af eternitplader og strå. Tagene stod hurtig i lys lue, og hjulpet af forbipasserende på vejen forsøgte folkene på gården først og fremmest at redde dyrene. Over staldene var der brandsikkert loft – rafter med ler over – og det holdt ilden, men alligevel lykkedes det kun at få gårdenes heste og de fleste af køerne slået løs og bragt ud, inden tagene skred og videre redningsarbejde måtte indstilles. Resten af dyrene omkom i stalden. […]

Stuehuset blev reddet
Man har naturligvis straks efter at ilden var blevet opdaget, tilkaldt Falcks redningskorps i Kolding, som mødte på stedet med motorsprøjte, og i øvrigt gav Falcks brandmandskab på egnen møde, ligesom også Vejstrup Brandvæsen mødte frem: men der var ikke stort at stille op. De antændte bygninger blev flammernes bytte. Derimod lykkedes det at redde stuehuset, der ikke var bygget sammen med udlængerne. Den ret kraftige blæst bar på langs ad stuehuset, der som følge deraf ikke var direkte truet af flammerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14 februar 1945.

1945 – Natlig ild løs på banegården

I nat lidt før kl. 4 opdagede man på Kolding Banegård, at der var opstået ild i et rum under toiletterne, hvor man opbevarer forskelligt pudsemateriale, tvist, petroleum og olie til signallamperne og andre brandfarlige ting. Der var udviklet et meget kraftigt røg, og ilden havde ret godt fat.

Man tilkaldte Kolding Brandvæsen, som hurtigt var på pletten og fik ilden slukket inden der anrettede større skade. Imidlertid tog slukningsarbejdet alt i alt en times tid, da man naturligvis måtte være aldeles sikker på, at den sidste gnist var slukket. Havde ilden fået lov til at udvikle sig, kunne der være sket en katastrofe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1945.

1944 – Stor teglværksbrand i Seest i nat

Det meste af Aktie-Teglværket lagt i ruiner – ingen produktion foreløbig

Efter flyvervarslingen i nat blev himlen over Kolding pludselig oplyst af et stærkt ildskær. Det var en brand på I. A. Hansens Teglværker i Seest, som raserede det såkaldte Aktieteglværk, der ligger sydligst af de to fabrikker.

Et mægtigt flammehav

Ilden opdagedes af værkets brandvagt kl. 1.50, og han slog straks alarm ved at løbe ned til inspektør Jens Hansen, som bor ved teglværket. Herfra blev der ringet til politistationen, og kort efter var Falck på pletten med to sprøjter. Ilden var slået ud fra ovnbygningen, der er beliggende midt i teglværkskomplekset. Da de to mænd kom tilbage, var hele den store 2-etagers træbygning udenom ovnen omspændt af flammer. Den var beklædt med tagpap, så ilden fandt nok af brændbart materiale. Da Falck kom til stede, var man straks klar over, at af denne bygning kunne intet reddes, og man samlede anstrengelserne om at redde kraftanlægget, men det brændte også. Falck havde 5 slanger i gang fra Seest Vandværks ledninger, og skønt alle teglværkets arbejdere var mødt, og der således var et stort redningsmandskab, lykkedes det heller ikke at redde maskinbygningen ved ovnbygningens sydlige ende. Til morgen ligger de mange kostbare maskiner forvredne og varmesprængte.

Derimod reddede dampkedlen. Det brændte kraftanlæg var blevet installeret for kun 8 uger siden og indeholdt bl.a. en 20 hk. elektromotor. I de brændte bygninger stod ca. 400.000 mursten og rør, som er blevet ødelagt. Selve ovnen har slået store revner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. august 1944.

1944 – To nye bombeattentater i København i nat

Kino-Palæet på Frederiksberg ved to bombeeksplosioner – en bombe i kældercafé på Nørrebro

Kino-Palæet på Frederiksberg er i nat blevet fuldstændig ødelagt ved bombeeksplosion. Vægter Jensen Nissen fra De forenede Vagtselskaber, der intet mistænkeligt havde observeret, da han gik sin første runde kl. 23.40, hørte kl. 2.20, da han var på sin anden runde, og opholdt sig i nærheden af Kino-Palæet, en voldsom eksplosion derfra og alarmerede straks Frederiksberg Brandvæsen, der i løbet af 5-10 minutter kom til stede sammen med Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset.

Eksplosion nr. 2

Umiddelbart efter, at brandvæsenet var ankommet, lød der endnu en kraftig eksplosion. Ved sprængningen væltede den ene gavl. Murbrokker slyngedes ud på kørebanen på Gl. Kongevej. Sporvognens køreledninger blev revet ned og samtlige biografteatrets døre ud mod Gl. Kongevej og den vestlige ende af taget blæstes ud. Der opstod brand to steder, nemlig i teaterrummet og bygningens vestlige ende, hvor operatørrummet var beliggende, men ilden blev hurtigt slukket. Operatørrummet såvel alt, hvad der fandtes inde i teatret er fuldstændig ødelagt. Ingen mennesker kom til skade. En mængde ruder i de omliggende kvarterer blev knust. Det er endnu ikke konstateret, hvorvidt bomberne har været tidsindstillede eller har været anbragt umiddelbart før vægternes sidste runde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.

1942 – Natlig brand i Helligkorsgade

Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.

Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.