Tag: Industri

1944 – Skibsbygningen i Danmark

Jacob Krause Leave a comment

Forholdsvis større i Danmark end i noget andet land

Skibsbygningsindustrien betyder mere for Danmark end for noget andet land, udtaler dr. techn., C. W. Prohaska, lærer i skibsbygning ved Polyteknisk Læreanstalt i et interview med Danmarks-Samfundets tidsskrift.

I årene før krigen, fortsætter dr. Prohaska, var produktionen i bruttotons pr. indbygger større her i landet end i noget andet land i verden. Eksempelvis kan nævnes, at den i 1938 var oppe på 43 b.t. pr. 1.000 indbyggere, medens den i Holland og Sverige lå på 26-28 b.t., i England-Skotland på 22, i Tyskland på 7 og i USA på 2 b.t. Da endvidere ca. tre fjerdele af produktionen var bygget for eksport, må vor skibsbygningsindustri siges at være vor største eksportindustri næst efter landbrugsindustrien. Men ikke alene nybygningerne var af betydning for vort land; det må her nævnes, at vore værfter fuldførte reparationer for gennemsnitlig 30 mill. kr. årligt i det sidste femår før krigen. Endelig er det i denne forbindelse vigtigt at pege på, at vort lands store skibsbygning har skabt grundlaget for en række datterindustrier, hvis fortsatte trivsel vil være stærkt afhængig af værfterne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Jacob Krause Leave a comment

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – 3 kvinder kunne udføre samme arbejde som 27

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsøkonomerne, der vil forenkle bevægelserne under udførelse af arbejdet

Europas første kursus for arbejdsøkonomi er oprettet i København. Det er de to unge ingeniører Mogens Jacobsen og Jørgen Vang-Lauridsen, der har til hensigt at påvise, at man ikke blot kan være uøkonomisk med sine penge, men i lige så høj grad med sine bevægelser – særligt på den daglige arbejdsplads, hvor man både af vane og ukendskab ofte bruger langt mere kraft og energi, end der egentlig er brug for. Denne rationalisering har først og fremmest fundet sted inden for fabriksarbejdet, men ingeniørerne er ikke mindre interesseret i landbrugets arbejde og mener, at der her ligger et stort virkefelt og venter på dem. […]

Husmoderen ødsler sin energi. Denne arbejdsbesparelse kan altså gælde på mange områder?

Ja, som det går i industrien, går det også i hjemmet. Husmoderen, der tilbagelægger flere skridt og bukker sig flere gange end en industriarbejder, ødsler ofte med sin energi, fordi heller ikke hendes arbejdsplads er tilstrækkelig praktisk. Tænk på, hvor mange gange hun må bukke sig, blot hun skal hænge tøj til tørring, og hvor let det hele ville være, hvis hun havde en slags vogn på hjul, hvorpå hun kunne transportere tøjkurven. Mange ting i løkkenet kunne hun udføre siddende såfremt hun f.eks. havde en køkkenstol til at skrue op og ned. Det sparer på kræfterne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1942

1942 – Fortrinsvis cement til begyndt boligbyggeri og privat husbyggeri

Jacob Krause Leave a comment

Der vil næppe foreløbig blive cement til byggeri, som ikke er påbegyndt, og heller ikke til anlægsarbejder.

København, lørdag (R.B.)

På grund af herskende forsyningsforhold har det som bekendt i nogen tid knebet med leverancerne af cement. Handelsministeriet har derfor nu tilrettelagt en regulering af udleveringen af cement fra cementfabrikkerne. Herigennem er først og fremmest lagt vægt på, at det boligbyggeri og private husbyggeri, som er påbegyndt kan færdiggøres, endvidere, at der kan leveres cement til nødvendige reparationsarbejder, mindre byggeri, cementvarefabrikker m.v. Handelsministeriet har udfærdiget sin bekendtgørelse om ordningen efter forhandling bl.a. med den interesserede industri og byggenævnet.

Ministeriel tilladelse nødvendig med enkelte undtagelser

Det foreskrives i bekendtgørelsen, at cement, uanset tidligere indgåede aftaler, indtil videre kun kan sælges eller udleveres fra cementfabrikker, når ministeriet har givet tilladelse hertil. For at reparationsarbejder og andre mindre arbejder, til hvilke der anvendes cement, kan udføres, uden at den pågældende forhandler eller byherre i hvert enkelt tilfælde skal søge indløbstilladelse, er det dog bestemt, at cementfabrikkerne indtil videre er berettiget til uden tilladelse til forhandlere af cement og til cementvarefabrikker månedlig at sælge og udlevere et kvantum cement på indtil 25 pct. af den pågældende fabriks månedlige salg eller udlevering i 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. juli 1942.

1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1941 – Industriens produktionstal uforandret

Jacob Krause Leave a comment

Industriens produktionstal for december 1940 er opgjort til 91 eller uforandret fra november. I december 1939 var tallet 115. Produktionstallet for 1935 er taget som udgangspunkt. Der har i december været en ret betydelig nedgang i beklædningsindustriens produktion, nemlig fra 111 til 106, og endnu stærkere opgang i træindustriens produktion, der er steget fra 87 til 96. De øvrige forskydninger er af mindre betydning. Bemærkelsesværdigt er det, at der for produktionsmidler som helhed har været en fremgang fra 93 til 95, for konsumvarer derimod en nedgang fra 91 til 90. Det samlede antal arbejdstimer pr. arbejdsdag inden for industrien er for december beregnet til 1.090.000 mod 1.120.000 i november.

Kilde: Hejmdal, 25. januar 1941.

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Billy Sørensen Leave a comment

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940