1941 – Særligt jagtpoliti og kamp mod krybskytterne

Myndighederne og jagtorganisationerne har udarbejdet et forslag, der overvejes af rigspolitichefen.

Dansk Jagtforening udsendte i går sin årsberetning for 1940-41. Beretningen giver en udmærket oversigt over det store arbejde, denne jagtorganisation har udført under de for jagtsportens udøvere så vanskelige forhold. Dansk Jagtforenings medlemstal er stadig stigende. Der nu godt 22.000 medlemmer alene i de første tre måneder fra 1. april til 1. juli er indmeldt 1.000 nye medlemmer. Det oplyses, at vildtet synes at være kommet godt over den strenge vinter, men beskydningen til efteråret bør ske med nænsomhed.

Jægerne ser med nogen bekymring på de mange landvindingsprojekter – hedder det i beretningen – men er klar over, at jægernes interesse må vige, når der med rimelig bekostning kan indvindes væsentlige økonomiske værdier.

Uforsonlig kamp mod krybskytterne
I et særligt afsnit i beretningen meddels, at der er ført forhandlinger angående jægernes ønske om oprettelse af et særligt jagtpoliti. Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen har i samarbejde med myndighederne – hvis repræsentant har været politikommissær Holten, der selv er jæger – udarbejdet et forslag, der nu overvejs af rigspolitichefen. Baggrunden for forslaget er kravet om en uforsonlig kamp mod krybskytterne, og de 80.000 jægere, der alle har løst jagttegn, tiltræder ganske dette krav […]

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demokrat, 14. juli 1941.

1941 – Jægerne vil oprette en vildtcentral

Landsjagtforeningens årsmøde i Vejle i går.
Landsjagtforeningen af 1923 holdt i går årsmøde i Vejle. Formanden, redaktør C. C. Andersen, København, åbnede mødet med en tale for kongen, hvorefter mødet afsendte en telegrafisk hilsen. Af beretningen fremgik det, at Landsjagtforeningen nu har 23.500 medlemmer i 580 afdelinger. Det er en fremgang på 1.000 medlemmer og 12 afdelinger. Der er 85.000 jægere i Danmark, hvoraf halvdelen er medlemmer af en af de to store jagtorganisationer. De ekstraordinære forhold efter april i fjor medførte mange vanskeligheder for jægerne, men myndighederne var meget forstående overfor jægernes ønsker, og det lykkedes at gennemføre visse lempelser i forordningerne, hvorved jagten kunne opretholdes med visse begrænsninger. Landbrugsministeriet havde vist jagtsagen megen velvilje.


Det oplystes, at vildtforbruget herhjemme er steget, og jægerne mener, at vildtet kan blive et betydningsfuldt supplement til ernæringen i en tid, hvor alle muligheder bør udnyttes […] Det er jægernes opfattelse, at afsætningssystemet er uheldigt, og man ønsker derfor oprettet en salgscentral på andelsbasis. Det menes, at der på denne måde kan opnås bedre priser til jægerne og samtidigt billigere priser for forbrugerne […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 15. juni 1941.