1945 – Fornærmede vagtværnet: To mand i hæfte

Kolding Kriminalret behandlede i går en sag angående fornærmelser mod den kommunale vagttjenestes mandskab. De to fremmede arbejdere, som havde været ude og more sig og som havde fået en 16-17 genstande i løbet af dagen. Ved 16.30-tiden tirsdag eftermiddag var de kommet svingende ad Jernbanegade, da de ud for Java-Bar mødte en patrulje fra vagttjenesten. De havde da indbyrdes vekslet et par bemærkninger som: “Dér kommer vagtværnet, sikken et par idioter, ja sikke et par skruebrækkere”. m.m. Det ville vagttjenestens folk naturligvis ikke have siddende på sig, så de fulgte efter de to arbejdere, som på strækningen fra Buen til Torvet forulempede flere fredelige forbipasserende. Den ene af dem nægtede senere at gå med på Vagten og blev derved hovedmanden i et større opløb i Østergade

De fik omgående deres domme, der kom til at lyde på hæfte i 20 og 24 dage, hvilket viser, at domsmyndighederne i fremtiden vil give vagttjenestens mandsskab al den beskyttelse man kan.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. februar 1945.

1944 – Flere uheldige Kolding-“hoteller”?

Efter at “Badehotellet”, Jernbanegade 42 i Kolding, forleden nat blev ryddet, da det, som omtalt, viste sig, at over en snes mennesker logerede her under uheldige forhold, og uden at lysbadeanstaltens indehaver afleverede logisedler til vagtværnet, har det forlydt i byen, at der fandtes flere af den slags logier i Kolding. På kompetente steder har vi søgt oplysninger herom, og svarene går ud på, at det er højst sandsynligt, men konkrete oplysninger er ikke givet, så der kan gribes ind.

Vagtværnet er rundt omkring på lagerlofter truffet på småklynger på 4-5 unge mennesker, som har logeret her, hen derudover er man ikke stødt på andre af den slags logier. Men får man konkrete oplysninger, skrider man naturligvis til fornyet aktion.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944

1944 – Massageklinik om dagen – “badehotel” om natten

Uhyggelig udnyttelse af boligmanglen i Kolding
Gennem den sidste tid har forskellige kriminelle sager i Kolding stadig vist tilbage til en lysbadeanstalt i Jernbanegade 42. Denne anstalts indehaves af en hr. Diget, der om dagen benytter lokalerne i ejendommen til lysbadeanstalt og massageklinik og om natten lejer de samme lokaler ud til unge mennesker, der ikke kan skaffe sig logi andet sted.

Den kommunale vagt i Kolding foretog i nat en razzia mod denne lysbadeanstalt, og alle beboerne, 22 i alt, blev ført med på vagtstuen. Det viste sig dog, at de logerende var hæderligere tilrejsende, som alle havde deres papirer i orden.

Razziaen afslørede imidlertid nogle frygtelige forhold på lysbadeanstalten eller “badehotellet”, som stamgæsterne kalder det. De unge mænd sover i små kamre, på briksene i massagerummene og på det bare gulv i ejendommens gange, ja selv i fyrrummet kan der redes op. Forholdene er meget primitive, luften tyk og dårlig, så man undres over, at mennesker kan opholde sig et sådant sted. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 22. oktober 1944

1944 – Vagttjenestens folk blev modtaget med stenkast!

Uroligheder på Banegårdspladsen og i Jernbanegade lørdag aften. 15-20 unge mennesker taget med på vagten

Bortset fra enkelte mindre episoder har der været forholdsvis fredeligt i Koldings gader om aftenen og om natten, men denne ro blev lørdag aften brudt af en flok unge mennesker, som åbenbart fandt det på sin plads, at der blev sjov i gaden! De unge mennesker fik en meget alvorlig og håndfast advarsel af den kommunale vagt om, at den slags ikke kan passere. Begivenhederne begyndte på banegården, hvor en flok unge mennesker, der intet havde at gøre i banegårdsforhallen, blev vist ud af stationens personale, men da de ikke ville forlade pladsen foran banegården, ringede stationsforstanderen til den kommunale vagt og bad den om at tage affære. Her var samlet et ret stort opløb af unge mennesker. Det gik dog så nogenlunde med at få dem til at forlade skuepladsen. De trak op gennem Jernbanegade, men ro blev der ikke. I de følgende par timer var det gentagne gange galt, og vagten måtte stadig i funktion og splitte opløbet og få skaffet ro og orden.

Advarsler – og nogle lussinger

Disse bestræbelser blev i flere tilfælde taget meget ilde op af de ungdommelige elementer, som af og til modtog vagten med stenkast, men så var det også ovre med vagtens tålmodighed. Der blev taget hårdt fat, og i alt 15-20 unge mennesker kom med på vagten, hvor de fik en meget kraftig advarsel om ikke mere at prøve på den slags, og advarslen blev i et par tilfælde ledsaget af nogle kraftige lussinger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1944.

1944 – Sådan behandles Sort Børsfolk i Kolding

Slagteriarbejderne og havnearbejderne vil danne øretævekorps

Personalet på Kolding Statsbanestation overraskede i middags tre sortbørsfolk som hver kom slæbende med en stor sæk uld-sweaters. Man låsede dem inde på toilettet og tog varerne fra dem og underrettede vagtmandskabet. Vagten truede med kniplerne de tre børsherrer til at følge med, fulgt af et større optog gennem Jernbanegade til vagten.

Der tales i øvrigt om, at byens slagteriarbejdere og havnearbejdere vil danne et af de populære øretævekorps.

Kilde: Kolding Folkeblad, 28. september 1944.

1944 – Eksplosionskatastrofen i Kolding

En taxachauffør har givet politiet værdifulde oplysninger
Kolding Folkeblad bringer en række nærmere enkeltheder om den frygtelige eksplosionskatastrofe, som natten til lørdag ødelagde bladets trykkeribygning og kostede 3 mennesker livet, nemlig redaktør N. E. Therkildsen, hans 17-årige datter Kirsten Therkildsen og bladets portner, Carl Gejlager. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. De 5 sættemaskiner styrtede helt ned på gulvet i trykkerihallen. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne.

Liget af redaktør Therkildsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden i nærheden af en af de mindre trykkerimaskiner i kælderen. I ambulance førtes det til Kolding Sygehus. Portner Gejlagers lig blev fundet mandag formiddag, efter at udrykningskolonnen fra Haderslev havde overtaget det fortsatte oprydningsarbejde. Den sårede fru Gejlager er hårdere medtaget end først antaget, idet det har vist sig, at en glassplint er trængt ind i leveren. En foretagen operation har vist, at splinten ikke lader sig fjerne, men lægerne håber, at den efterhånden vil blive indkapslet.

Så vidt man kan skønne, har bomben været anbragt i selve den store rotationspresse, der er blevet splittet ad på midten. Den ene del af den er slynget tværs gennem lokalet og ind i muren i den modsatte ende.

Der blev straks efter katastrofens indtræden af politiet foretaget afspærringer af Jernbanegade, og denne blev opretholdt både lørdag og søndag. At der er tale om et attentat, kan der ikke herske nogen som helst tvivl om. Kriminalpolitiet har naturligvis foretaget visse undersøgelser i sagen, og man hæfter sig ved en oplysning, som en taxachauffør har kunnet give. Han kom nogen tid før kl. 2 kørende fra Fynsvej ind mod byen, da han i Mazantigade så 5 civilklædte unge mænd komme løbende imod sig. Det forekom ham mistænkeligt, idet der jo var flyvervarsel, og han tændte derfor for sin projektør, så han kunne se dem. De fortsatte op ad Mazantigade, mens chaufføren fortsatte sin kørsel. Kort efter at han var kommet hen i Jernbanegade indtraf den voldsomme eksplosion hvis tidspunkt er registreret til 1.48, idet samtlige ure i bladbygningen er gået i stå på dette tidspunkt.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944

1944 – Da den voldsomme eksplosion skete

En voldsom bombeeksplosion lagde kl. 1.48 natten til lørdag Kolding Folkeblad tekniske afdeling i ruiner. Eksplosionen skete midt under flyvervarslingen, og den krævede tre menneskeliv: Kolding Folkeblads ansvarshavende redaktør, N. E. Therkilsen, redaktørens 17-årige datter Kirsten Therkilsen og bladets portner, den 32-årige Carl Gejlager.

Redaktør Therkildsen havde privatlejlighed i bygningskomplekset, Jernbanegade 35, og i kvistlejligheden i samme bygning boede portneren. Lejligheden på 2. sal var lejet ud til læge Karl Fuhrmann, der dog for tiden ikke beboer denne, så her var ingen hjemme. Om begivenheden har man kun den sårede fru Gejlagers forklaringer, og de går ud på følgende:

Kirsten hørte en rude klirre
Kirsten Therkilsen havde hørt en mistænkelig lyd, det må antagelig havde været ved 1.30-tiden. Det lød, som om en rude klirrede eller knustes. Hun kaldte på sin fader, der stop op, klædte sig på og derefter gik op til portneren på kvisten. Sammen gik de over gården for at komme ned i trykkeriet, og Kirsten Therkilsen og fru Gejlager stillede sig ved vinduet i trappeopgangen mellem 2. og 3. sal.

Den frygtelige eksplosion
Kort tid efter at redaktøren og portneren var gået ned i kældernedgangen for derfra at komme ind i trykkerilokalet, blev Kirsten Therkildsen og fru Gejlager vidne til den voldsomme eksplosion. Ruden, de stod ved, sprængtes, og Kirsten Therkildsen blev slynget nedad trappen til næste afsats, medens fru Gejlager blev slynget op ad trappen mod ægteparrets lejlighed. Fru Gejlager kom straks efter på benene, skønt hun var alvorligt såret, og hun havde kræfter til at bære den unge pige ned til foden af trappen, hvor hun lagde hende ved hovedindgangen til bygningen. Fru Gejlager løb derefter ud i porten for at skaffe hjælp. Kirsten Therkildsen var frygtelig tilredt af de flyvende glassplinter. Porten ind til bladets bygning er om natten lukket med en meget svær jerngitterlåge, og det var ikke muligt for fru Gejlager at åbne den, idet hendes mand og redaktøren havde taget nøglerne med.

Hjælp, hjælp, det brænder!
Fortvivlet løb hun frem og tilbage i porten og råbte: “Hjælp, hjælp, det brænder! Og min mand og redaktøren er dernede”. En telefonmontør og en nattevagt kom til, og nattevagten åbnede med sin nøgle porten. De måtte med magt forhindre fru Gejlager i at styrte gennem gården for at komme ind i bygningerne.

Styrtet stammen som et korthus
Selv måtte de også opgive at yde nogen som helst hjælp her. Den store bygning, der i kælder og stueetage var optaget af den store trykkerihal, og som på 2. sal rummede sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, fotografens afdeling, garderober m.m. var ved eksplosionen sunket sammen som et korthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Redaktør Therkilsens unge datter også død

Lørdag aften fandt man liget af redaktøren dækket af de nedstyrtede mure i trykkeriet.
Den ved sabotageeksplosionen på Kolding Folkeblad hårdtsårede 17-årige datter af redaktør N. E. Therkilsen er i eftermiddag død uden at være kommet til bevidsthed. Man fandt i løbet af dagen flere af redaktør Therkilsens personlige ejendomme, portemonnæ, lommekniv o.l. i den nedstyrtede bygnings trappeskakt. Ved 20-tiden lykkedes det at fremdrage liget af redaktør Therkildsen. Det lå i trykkerikælderen dækket af de nedstyrtede mure, og døden må være indtrådt øjeblikkelig. Liget førtes i Falcks ambulance til sygehusets kapel. Eftersøgningen af den forulykkede portner Geilager fortsættes. […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 17. september 1944