1945 – Krigsfanger i Kolding

De 1.500 franske og polske kvindelige krigsfanger, der nu er kommet til Sverige, overnattede på rejsen på Kolding Banegård og nåede på grund af jernbanesabotage først videre næste dag. Hele formiddagen modtog de blomster, kager og andre lækkerier fra Koldings borgere. Som tak for mad underholdt en af kvinderne, en tidligere radiostjerne fra Toulouse, Koldingenserne med et stort koncertprogram.

Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 1. maj 1945

1944 – Tyske forholdsregler mod jernbanesabotage

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Gentagne gange er i den sidste tid jernbanetog, hvori der befandt sig medlemmer af den tyske værnemagt, bleven bragt til afsporing ved sprængning. Herved er i flere tilfælde medlemmer af den tyske værnemagt bleven dræbt eller såret. Et særligt alvorligt tilfælde skete en af de sidste dage, hvorved 7 soldater blev dræbt og 42 såret. Til afværgelse af disse sabotagehandlinger vil der fremtidig i de tog, hvori der befinder sig medlemmer af den tyske værnemagt, medføres fangne danske sabotører.

Kilde: Fyns Venstreblad, 8. oktober 1944

1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:

Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:

  • Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
  • Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
  • Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
    3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1943 – 5 unge danskere henrettet

Udført sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå

Fra tysk side meddeles:

Følgende personer er på grundlag af krigsretsdom blevet henrettet den 2. december 1943, efter at benådning var afslået:

  • Student Georg Coritis Mørk Christiansen, født 15. september 1921 i Vejle.
  • Maskinist Svend Christian Johannesen, født 7. juni 1923 i Odense.
  • Sparekasseassistent Oluf Axelbo Kroer, født 17. april 1916 i Randers.
  • Ekspedient Anders William Andersen, født 12. juli 1924 i Randers.
  • Handelslærling Otto Konrad Andreas Manley Christiansen, født 30. september 1924 i Randers.

Alle fem tilhørte sabotagegrupper, af hvilke den ene under ledelse af student Christiansen, de andre under ledelse af maskinist Johannesen havde forøvet en række sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå, samt mod bedrifter, der arbejder for den tyske værnemagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.