1943 – Jul på arbejdsherberget

På Arbejdsherberget i Låsbygade er julen forløbet på bedste måde. Juleaftensdag var 22 mand indlogeret på herberget, og ved julebordet blev der serveret flæskesteg og lagkage. Hen på aftenen var der lodtrækning af gaver, foræret af private, og hver af de 22 fik foræret en pakke cigaretter, ligesom de af en af Koldings kendte borgere fik overrakt hver et par cerutter.

Skræddermester Schmidt, Haderslevvej, læste juleevangeliet, og man sluttede juleaften af med at synge nogle af julens salmer. 1. og 2. juledag formede sig også på festlig vis, idet der fra privat side var sørget for underholdning de to aftener. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1943.

1943 – 40 hjemløse fejrer jul i Kolding

Julefester på arbejderherberget og svendehjemmet

Selv de, der ikke har noget hjem at fejre jul i, har mulighed for at få en god julefest. I Kolding fejrede ca. 40 hjemløse mænd i år jul. På arbejderherberget samledes juleaften 22 mænd, der blev beværtet med flæskesteg og lagkage. Der var sendt forskellige gaver til herberget, så der kunne holdes lodtrækning blandt gæsterne, og det vakte stor glæde, at der bl.a. var kommet så meget tobak, at enhver kunne få en cigar, to cerutter og en pakke cigaretter.

Skræddermester Schmidt, Haderslevvej, læste juleevangeliet, og sidst på aftenen serveredes der kaffe med hjemmebagte kager. I går var der 24 gæster og antallet bliver formentlig det samme i dag.

På Svendehjemmet var der juleaften 18 rejsende svende, der ligeledes beværtedes med flæskesteg. Der blev her talt af formanden, typograf Korsbang. Også disse gæster kan blive på hjemmet julen over. Der sluttes med morgenkaffe mandag morgen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. december 1943.

1943 – Kongeparret vil tilbringe julen i stilhed

Både dronningens fødselsdag og juledagene holdes på Sorgenfri Slot

Kongen og dronningen har i år ønsket at tilbringe julen i stilhed. Man tilbringer juledagene og dermed også dronningens fødselsdag på Sorgenfri Slot, hvor man ikke har fejret jul siden før tronskiftet i 1912. Der bliver ingen kur eller modtagelse af nogen art, lige så lidt som der vil blive fremlagt lister til indskrivning af navne.

Der bliver i dag kun et mindre familie-frokosttaffel, i hvilken deltager kronprinsen – og sandsynligvis kronprinssessen samt prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Formodentlig kommer der i efttermidagaens løb andre medlemmer af kongehuset for at ønske dronningen tillykke og god jul, men niogen egentlig familie-sammenkomst finder ikke sted. Om aftenen kører kongen og dronningen til Amalienborg, hvor majestæterne spiser juleaftensmiddag hos kronprinsparret, og derefter tager de atter til Sorgenfri, hvor de tilbringer aftenen sammen med prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Heller ikke juledag kommer der gæster til Sorgenfri. Kongen og dronningen holder jul alene bortset fra børnene og børnebørnenes besøg.

Selv om kongeparret således fejrer en jul i stilhed, så vil hele folket dog i tankerne følge kongen og dronningen i julen som ved enhver anden højtid, og måske netop det, at man har ønsket en jul uden ydre festligheder, vil være årsag til, at folkets tanker vil være om muligt endnu inderligere end tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. december 1943.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1942 – Julen på Kolding Svendehjem

Juleaften indfandt 22 rejsende sig på Kolding Svendehjem, og ved gode menneskers hjælp kunne bestyrelsen atter i år byde dem en god jul. Festmåltidet bestod af flæskesteg med rødkål, og da det var længe siden, de havde haft adgang til denne ret, blev der gjort ret godt indhug i fadene. Senere på aftenen samledes man om juletræet, hvor der blev sunget nogle julesalmer og uddelt gaver og godter til alle gæsterne. Derefter gik man til et festligt dækket kaffebord. Og henimod midnat anvistes gæsterne hver en god seng. 1. juledag blev hele selskabet fotograferet. 1. og 2. juledage samt søndag blev de rejsende trakteret med fuld forplejning og logis.

Vi har modtaget følgende tak:

“Godt en snes tilrejsende svende til Kolding Svendehjem sender herigennem en hjertelig tak til alle, der med gaver og lign. har medvirket til den herlige jul, vi har holdt her. En særlig tak til rejseforeningen og dens energiske formand, hr. typograf Korsbang, samt bestyrer Lisberg og frue for det store arbejde i alle fire juledage” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. december 1942.

1942 – 3 sporvogne stødt sammen julenat: 24 på hospitalet

Dramatiske minutter i Allégade
En lidt for lystig sporvognspassager, som juleaften ved midnatstid knuste en rude i en Linie 18-sporvogn, blev skyld i et sporvognssammenstød, der meget minder om togsammenstødet på Nørreport Station forleden aften. To holdende sporvogne blev påkørt bagfra. 24 personer kom lettere til skade.
Brandvæsnet kørte ganske vist i alt 37 til Frederiksberg Hosopital, men det viste sig, at de 13 var ledsagere, familiemedlemmer, kærester etc. Af de 24 blev to indlagt, og af dem blev den ene udskrevet i går morges. Den eneste tilbageblevne er fru Ingefred Nørregaard, Stefansgade 15. Fruen ligger til observation for en hjernerystelse. Den indlagte og atter udskrevne var en ung pige, Minna Nielsen.
Den første knuste rude, som siden blev til mange i alt 3 sporvogne, blev knust i en Linie 18-sporvogn på vej fra Valby. Da Allégade-remisen blev nået, dirigeredes de mange passagerer ud, da man ville være hovedvognen i remise. Der var for meget træk i vognen, efter af en juleglad og træt passager havde jaget armen igennem ruden. Mens den tomme Linie 18 holdt ved vigesporet, bremsede endnu en Linie 18 op bag den, og i løbet af et nu var den stopstuvende fuld.

En grøn lygte nærmede sig bagfra – en Linie 9. Da den tilsyneladende ikke bremsede, svingede konduktøren på den bagerste Linie 18’s bivogn med sin lommelygte. Heller ikke det nyttede. Linie 9 fortsatte, og først på den sidste meter hørte man bremsen og lyden af sand ynder hjulene. Men da var det for sent. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 26. december 1942.

1942 – 40 fejrer jul i arresten

Kolding Arrest er ikke i øjeblikket helt belagt, men der er dog flere “pensionærer” her, end sædvanligt før krigen, som der i øvrigt er det i alle landets arrester. Ca. 40 kommer til at fejre julen inden for de grå mure, men også de mærker højtiden. Det ser ud til, at der som sædvanlig kan skaffes fangernes flæskesteg, og der serveres også en dessert, men risengrøden måtte man allerede stryge i fjor. Der er pyntet i arresten med juledekorationer og gran, og fangerne får lejlighed til at høre julegudstjenesten i radio. Efter julemaden i morgen aften serveres der lidt godter i form af æbler og konfekt, og senere på aftenen vanker der kaffe – dog ikke rigtig – og småkager.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. december 1942.

1942 – Juleaftensdag ingen rutebiler til Vejle og Haderslev!

Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse

Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.

Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.

Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?

“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.