1944 – Der kommer julehilsner i dag

Såfremt julebreve eller kort fra venner, fra hvem De havde ventet en hilsen, ikke allerede er ankommet, behøver De ikke straks at savne dem, for endnu i dag, søndag, går postbudene ud, endog i flere ombæringsture. Også i morgen, 1. juledag, kan man vente brevpost, hvorimod postvæsenets folk har helt fri 2. juledag. altså tirsdag. 2. juledag er alle postkontorer lukket, medens “åndehullet” på Hovedbanegården er åben både i dag og i morgen.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 24. december 1944

1944 – Afsked med 1944 – velkommen til 1945

Foran julen og årsskiftet ønsker DE FRIE DANSKE at sende alle sine venner og medkæmpere en hilsen og tak for det svundne år. Det ligger i sagens natur, at vi ikke i dette blad vil eller kan fejre disse højtider på den traditionelle måde med hyggesnak og julenisser og ringlende kaneklokker. Den slags har også sin berettigelse. Vi er blot ikke i stemning dertil i dag. VOR OPGAVER er kampen mod de tyske bødler og deres “danske” håndlangere, som stadig udsuger vort land og forfølger de af vore landsmænd, som ikke vil bøje sig under åget. Den kamp vil vi aldrig tabe af syne, så længe der er én tysk soldat eller Gestapomand på dansk jord.

I den ånd tager vi afsked med dette år, der bragte Danmark så megen nød og sorg, og hilser 1945 velkommen. Vi ved, det bringer befrielsen! Ud fra denne overbevisning sender vi da vor jule- og nytårshilsen – især til vore landflygtige landsmænd!

På GENSYN I DANMARK I 1945!

De Frie Danske

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 12. december 1944, nr. 2, 4. årg.

1942 – Der er mangel på julegaver i Tyskland

Ingen jule- og nytårshilsener pr. telegraf

Der er flere penge i lommerne, og efterspørgslen efter varer er større. Men efterspørgslen kan ikke tilfredsstilles fordi arbejdskraften og råstofferne i dag må bruges til vigtigere formål, skriver S.S.-bladet, ‘Das schwarze Korps’. Der er nemlig hverken knaphed på varer, arbejdskraft eller råstoffer, men varerne er ganske vist af en anden art, og man kan jo ikke så godt forære sin bedstemor et bælte med ammunition til maskingeværer.

Det forklares derefter, at det er langt mere hjerteligt at give julegaver, som man selv har fremstillet, eller at forære noget af det man har stående hjemme. “Det er først merkantilismens tidsalder, der har hamret und i vore hoveder, at gaverne skal være nye. Tidligere førte man sine venner rundt blandt sine ejendele og gav dem det, de syntes bedst om. Netop i dag skal gaverne igen have deres gamle etiske værdi. Om ikke andet, så finder bladet, at det er bedre at give en pengegave eller en sparrekassebog, end det er at plyndre varehusene. Vi lever i krig, og vi oplever den fjerde krigsvinter. Den tyske produktion kan ikke overkomme at producere julegaver i tilstrækkelig grad til at alle kan få fordi den i øjeblikket har vigtigere at gøre.

Blandt de indskrænkninger, der præger den kommende jul i Tyskland, er der i dag kommet en ny, der ganske vist hører til de mindre, det er nemlig i tiden fra den 18. december til 5. januar blevet forbudt at sende jule- og nytårshilsener pr. telegram. Legetøj er efterhånden ikke til at opdrive i Tyskland. For at der dog kan være noget til de små under juletræet, har Hitler-Jugend Tyskland over i den senere tid været travlt beskæftiget med at fremstille legetøj. Alt dette legetøj, der udelukkende er fremstillet af affaldsmaterialer, sælges nu til fordel for den tyske vinterhjælp. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. december 1942.

1939 – Danske sømænds jul i fremmede havne

Allerede nu, en måned tidligere end de foregående år, må vi tænke på vore gode sømænd derude. Det er gennem radioen meddelt, at julepakkerne skal sendes så hurtigt, det lader sig gøre, hvis disse – under de nuværende alvorlige og svære forhold – skal nå frem til jul.

Netop i år trænger sømanden mere end nogensinde til at føle og vide, at han har venner i sit fædreland, som tænker på ham med tak og beundring og i tankerne følger ham på hans farefulde færd. Derfor kommer jeg med en bøn til sømandens venner om snarest at sende julepakkerne, og helst ledsaget af skriftlig julehilsen.

Gennem breve fra søens helte har vi fået mange tak – netop for den skriftlige hilsen. Det er for sømanden en oplevelse at høre ”der hjemmefra”, og ikke mindst til julen, hvor længslen efter hjemmet og fædrelandet er stærkest.

Pakker modtages med tak af fru Mazanti Petersen, Haderslevgade 42, købmand Frederik Nielsen, Castensskoldsvej, og A. Bertelsen, Ejlersvej 14.

Bøger og blade er særlig velkomne; men pakkerne må ikke indeholde tobak og chokolade.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. oktober 1939.