1945 – Så fik Seest-børnene alligevel juletræ

I Seest havde det for første gang i mange år nær glippet med børnenes juletræ, idet såvel skole som forsamlingshus ikke kan benyttes. Det havde da også umuligt kunnet lade sig arrangere om ikke hr. og fru. Ravn, Tandholtgaard, som så ofte før, beredvilligt havde åbnet deres døre og indbudt de mange små og store børn til at danse om juletræet på Tandholtgaard. Men trods det gamle ord om, at hvor der er hjerterum finder man også husrum var det nødvenligt at dele børnene i 2 hold. Man kom allerede kl. 14. Så mørklagdes der, at alt kunne synes som i “gamle dage”.

Førstelærer E. Svennesen sagde tak for gæstfriheden. Og nu gik man i to store kredse omkring træet og sang. I en lille pause fortalte lærer Svennesen historien om Askepot. Så sang man lidt igen, og så kom julemanden med de mange pose på ryggen. Megen lykke gjorde også et lille par i rødt og hvidt, der uddelte poser fra en fint pyntet lille vogn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1945

1944 – Jyllands første juletræ tændtes i Kolding

Fru tandlæge C. W. Koch, Varde, har sendt Esbjergbladet Vestkysten et indlæg, hvoraf skal fremgå, at det første juletræ i Jylland blev tændt af hendes bedstefader i Horsens, barbermester C. Koch, engang i 50’erne.

Som bekendt er det for længst slået fast, at det første juletræ i Jylland tændes i Kolding, nemlig juleaften 1822 hos lærer og kordegn Jürgen Jürgensen, som boede i et hus, der lå der, hvor Rendebanen nu er brudt igennem til Sct. Jørgensgade, altså ud for elektricitetsværket. Folk stimlede sammen om træet i den tro, at der var ildebrand. Koldingenserne kender også Erik Lundgrens smukke postkort-tegning af begivenheden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. december 1944.

1944 – Julekoncert på Akseltorv

På søndag eftermiddag kl. 16 giver Postbudenes Orkester en julekoncert på Akseltorv i Kolding ved byens juletræ. Repertoiret er de gamle og velkendte julesalmer. […]

I fjord gav Postbude-orkestret en lignende koncert, som samlede flere tusinde mennesker. Tilfredshed hos tilhørerne skulle gerne give sig udslag i, at der lægges en gave i Julekomitéens indsamlingsbøsse på torvet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1944.

1944 – Julekoncert i Sct. Nicolai Kirke på søndag

Domorganist Hansen, Haderslev, medvirker ved orglet

De tre store, kirkelige fester er naturligvis kristeligt begrundede, men de er tillige årstidsprægede. Den kære jul kommer i mørketiden, samtidig med det længe ventede solhverv. Også i år, da vi synes at mørket er tættere end nogensinde, trænger vi til julen, ikke blot som nogle dag i kalenderen, men som den ægte kristne og danske jul, der bærer over alle sorger.

Julens første budbringer har allerede landet sig se her i Kolding. De første juletræer stritter med de grønne nåle på byens pladser, og i kirken og i mange hjem har man den smukke skik at tænde adventskransen, forretningerne har kogende travlt med de allersidste forberedelser til juleudstillingerne.

Velgørenhedskoncerterne står nu også for døren og forberedes med energiske øvelser og prøver. Efter traditionen er Sct. Nicolai Kirkes julekoncert altid den anden søndag i december, altså i år førstekommende søndag den 10. december. Sognepræst Tobiassen vil holde andagt, ligesom der bliver lejlighed til for menigheden at være medvirkende i salmesang. I øvrigt er der sørget for gode musikalske kræfter; i flere år har domorganist Hansen, Haderslev, været forespurgt om bistand, og endelig i år er domorganisten ledig og vil glæde os med sit aldeles virtuose orgelspil. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. december 1944.

1944 – Maksimalpriser på juletræer

Et almindeligt træ fra 1 til 1¼ meter kommer til at koste 4 kr., 75 øre.
Som allerede meddelt, kan det under de vanskelige transportforhold befrygtes, at der vil komme meget få juletræer i handlen her i byen, da hovedparten af de københavnske juletræer som bekendt vokser i Jylland. Prismyndighederne har for at bremse jobberi i god tid fastsat maksimalpriser på træerne.

Ordningen er meget enkel. Der skelnes kun mellem to slags træer, almindelige juletræer og finere juletræer (ædelgran o.l.). Priserne er gradueret efter træernes længde i 6 forskellige størrelsesgrupper. Der er faste priser ved salg fra producent til grossist over hele landet, en lidt lavere pris vest for Storebælt og en lidt højere øst for Storebælt. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 11. november 1944

1944 – Jyske juletræer til København pr. skib

De Sjællandske statsskove vil tage et ekstra tag for at hjælpe
Statsbanerne har som meddelt forbudt transport af juletræer med banefærge over Storebælt og i øvrigt begrænset banetransporten af nåletræer til kun at omfatte træer under 1¼ meters højde. Udover de juletræer, som sendtes med bane til København, plejede der imidlertid at komme en del træer, elveret af Hedeselskabet, med mindre skibe fra jyske havne, og efter hvad vi erfarer, er der i de seneste dage fragtet motorsejlere fra jyske havne med juletræer til København. Hvor mange fartøjer, det drejer sig om, er ikke bekendt, men mange skibe, der transporterer f.eks. tørv, kan på dækket medtage et ret betydeligt antal juletræer. Under normale forhold er det de jyske plantager, der i alt væsentligt sørger for hovedstadens forsyning med juletræer, og der er derfor ingen tvivl om, at det i år vil blive meget vanskeligt at tilfredsstille hele Københavns behov. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 27. oktober 1944

1943 – Dansk-finsk julefest i Kolding i går

Juletræsfest for 70 små Finnebørn

I går eftermiddags dansede 70 små Finnebørn fra Kolding og nærmeste omegn om juletræet på Hotel Kolding. Finlandshjælpens lokalkomités damer med fru konditor Klaaborg i spidsen, havde i anledning af julen indbudt vore små finske gæster og deres plejeforældre et dansk barn fra hver familie til juletræsfest, hvor ikke bare de finske plejeforældre fik lejlighed til at have hyggeligt samvær, men hvor også finnebørnene fik lejlighed til at lege med hinanden – og måske høre en enkelt finsk glose midt i den danske jul.

Mødt legekammerater i Danmark

Og man tør nok sige, de små morede sig. Pludselig råbte en lille karakterfast finne til sin danske mor: “Mor, jeg har hilst på en dreng derhjemmefra!” Plejemoderen var ikke straks klar over, hvad drengen mente, men lidt efter, da de to småfyre stod med hinanden i hånden, var hun ikke i tvivl om, at han midt i mylderet ved en juletræsfest i et fremmed land tusinder af mile borte fra sit fædreland havde fundet en god ven, han ikke havde hilst på før her i Danmark, han anede ikke engang, han var her, også boede kammeraten oven i købet hjemme i Finland i samme ejendom, i lejligheden ved siden af ham selv. Det var vel nok en overraskelse.

Og ligesom de to børn var lykkelige over at have fundet hinanden, sådan var der glæde over hele linjen i går. De små ansigter tindrede om kap med lysende på det store juletræ, der velvilligt var stillet til rådighed til denne specielle fest af Odd Fellow-logen, der senere skænkede en gave til hver af de finske børn.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. december 1943.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.