1945 – Skaderne på Sct. Nicolaj Kirke

7 store vinduer splintret, og hvælvingerne slog revner.

Skaderne på Sct. Nicolai Kirke som følge af bombeeksplosionerne natten til tirsdag er ret omfattende. Lufttrykket fra eksplosionen i vagtværnslokalet på Rådhuset en halv snes meter fra kirkens østende, er kastet mod dens store kirkebygning med en voldsom kraft. Syv af kirkens vinduer er helt eller delvis splintret. To af de 8-meter høje vinduer i korbygningen er som blæst ind over korgulvet. Det er de to sydvendte vinduer […]

Også kirkens tag har lidt betydelig skade. Eksplosionen har blæst 4-500 tagsten ned. Denne skade er allerede blevet udbedret; men glasset i korvinduerne må man formentlig vente med at forny til efter krigen. Som bekendt er det hensigten af få glasmalerier indsat med tiden. […]

Tusindvis af knuste vinduer i byen

I øvrigt er man rundt om i byen i færd med at udbedre vinduesknusningerne som følge af eksplosionerne. Det drejer sig om i tusindvis af knuste vinduer. Til langtfra dem alle vil der kunne skaffes glas lige straks, og en del må dækkes med pap eller brædder, som man heldigvis har endnu. Af offentlige bygninger, som har fået mange vinduer knust, kan nævnes Nationalbanken, Centralbiblioteket, Rådhuset og Løveapoteket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. marts 1945.

1945 – 8 bombe-eksplosioner i Koldings centrum

Bomberne eksploderede i Herremagasinet ”Rio”, Politikens Telegramhal, J. P. Jensen, Rådhuset og flere steder på Nordre Ringvej. Flere mennesker såret af glassplinter.

Koldingenserne har haft en uhyggelig aften og nat. I tiden fra kl. 22.15 til kl. 01.30 fandt der 8 eksplosioner sted forskellige steder i byen og skaderne er meget store.

“Rio” og biografen
Den første og frygteligste eksplosion indtraf i Helligkorsgade. Bomben var anbragt ved indgangen til herremagasinet ”Rio” umiddelbart ved siden af indgangen til biografen. Begge indgange blev knust ved den voldsomme eksplosion, og muren ovenover slog en vældig bule. Det indre af bygningerne blev frygteligt hærget. Overfor biografens indgang og “Rio” Herremagasin var nogle syge flygtninge, kvinder og børn, anbragt, og da trappeopgaven var ødelagt ved eksplosionen, måtte de reddes ned ad brandvæsenets stiger. Flere af dem var slemt forskåret af glassplinter fra de knuste ruder.

Helligkorsgade raseret

Der anrettedes skade på så at sige alle ejendomme i Helligkorsgade, idet de store butiksruder og alle ruder i beboelsesejendommene ovenfor blev knust. Den samme skæbne overgik de fleste af ejendommene i den del af Østergade, der ligger nærmest Helligkorsgade, og en lang række ejendomme i Klostergade. Imidlertid opstod der ikke ild i den bomberamte ejendom, så der blev heldigvis ikke brug for brandvæsenets slukningsmateriel. […]

Politikkens Telegramhal

Medens man endnu var i gang med oprydningen, indtraf den næste eksplosion. Den kom kl. 23.15 og ramte Politikens Telegramcentral i biblioteksbygningen i Jernbanegade. Heller ikke her opstod der brand, men telegramhallen blev fuldstændig pulveriseret, og aviser og blade blev slynget ud over hele gaden. […]

Fire eksplosioner på Ndr. Ringvej

C.B.U. detachementet var vendt tilbage til stationen, da den næste eksplosion fandt sted godt en times

tid senere. Denne gang kom der fire eksplosioner i ret hurtigt rækkefølge. De kom alle fra den nordlige bydel og havde ramt Nordre Ringvej kvarteret, hvor Koldingbjerg og Kikkenborgvej støder til ringvejen. Disse eksplosioner var dog kun af mindre format. […]

J. P. Jensen igen

Allerede på dette tidspunkt var man klar over, at disse eksplosioner kun tjente til at bortlede opmærksomheden fra byens centrum. Kl. ca. 01 fulgte den næste eksplosion i den indre by. Det var atter firmaet J. P. Jensen på Sønderbro, der fornylig blev bomberamt, der igen blev ramt. I kvarteret havde man så nogenlunde fået udbedret skaden fra den sidste eksplosion, bl.a. var de fleste ruder på ny blevet sat i, men de knustes også denne gang ved lufttrykket. […]

Attentat mod vagtlokalet på Rådhuset

Kl. ca. 01.15 lød der en maskingeværsalve på Kirketorvet, og vagten foran vagtlokalet blev holdt op af revolver- og maskinpistolbevæbnede mænd, som kommanderede dem til side. Revolvermændene anbragte derefter en kraftig bombe umiddelbart ved indgangsdøren til vagten, hvorefter de forsvandt […] Præcis kl. 01.30 lød et øredøvende brag, da bomben sprang. Indgangen til vagten blev knust og vagtlokalet ødelagdes, og i vid omkreds sporedes virkningerne af denne bombe, der var fuldt så kraftig som bomben i Helligkorsgade. Vinduerne og de store butiksruder på Kirketorvet i så at sige hele rådhuset og på Svietorv sprængtes ved lufttrykket, og de store blyindfattede ruder i Sct. Nikolaj Kirke, der vender ud mod rådhuset, knustes ligeledes, ligesom en del tagsten blev revet af kirken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1945.

1944 – Koldings evakueringsplan gøres færdig

En vejledning uddeles sammen med rationeringskortene i næste uge

Luftværnsmyndighederne i Kolding færdiggør nu evakueringsplanen, og sammen med rationeringskortene, som udleveres i næste uge, vil alle hustande få tildelt en trykt vejledning, som skal opbevares. Den lyder således:

Ordre om evakuering vil blive bekendtgjort ved løbesedler, plakatopslag, i pressen eller pr. højtalervogn. Enhver, der ikke er beordret til særlig tjeneste, skal møde på et af de nedennævnte registreringssteder, medbringende denne kuvert. Hold Deres familie samlet. Ingen må forlade byen, uden at denne kuvert (det er vejledningen) er stemplet på registreringsstedet. På registreringsstedet vil det blive meddelt, hvortil og hvordan evakueringen skal foregå.

Registreringsstederne er for:

Den sydlige bydel (syd for åen):

  • Brændkjærgaard for beboerne øst for Haderslevvej.
  • Kristinesminde (Lykkegaardsvej) for beboerne vest for Haderslevvej.

Den nordlige bydel (nord for åen):

  • Overmarksgården for boere vest for Bredgade, Kirketorvet, Låsbybanke, Låsbygade, Hospitalsgade, Koldingbjerg, Svalevej, Spølrundevej og Nørresmarksvej.
  • Ridehuset for de øvrige beboere i den nordlige bydel.

Alle, der møder med cykel, evakueres pr. cykel. For syge, ældre og svagelige personer, mødre med småbørn og lignende vil der blive truffet særlige foranstaltninger med hensyn til befordring. Husk at være fornuftig påklædt og medtag kun hvad De kan bære eller befordre med cykel, barnevogn eller lignende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1944.

1944 – 72 betonbunkers spredt over Kolding

Ved alle udfaldsveje og i anlæg og på åbne pladser

Statens civile Luftværn har nu fra Kolding fået en plan over anbringelsen af de betonbeskyttelsesrum, som skulle være nødvendige efter byens størrelse. Hvis de nødvendige materialer kan skaffes, og hvis situationen ikke hurtigt ændrer sig, må man regne med, at 72 sådanne underjordiske beskyttelsesrum indrettes i byen. Det vil mange steder virke skræmmende og også betyde et anseeligt arbejde. Udgiften er naturligvis også stor, men byen slipper med de 10 pct., idet Staten betaler resten.

Stadsingeniør Lassen oplyser, at der bliver tale om en kuppelformet. Begge typer kan bygges sammen, idet de er indrettede i “enheder”, som hver rummer et halvt hundrede mennesker. Denne sammenbygning skal dog ikke ske således, at en fuldtræffer i én afdeling ikke kan brede sig til de øvrige. De må derfor forskydes lidt for hinanden eller lægges i vinkel. Trods den solide konstruktion er beskyttelsesrummene jo ikke bombesikre, selv om der kommer en meter jord over taget på dem. Rummene udstyres med bænke, toilet, belysning og nødudgang – men opvarmning bliver der ikke tale om. Efter planen er det hensigten først og fremmest at lægge disse beskyttelsesrum ved alle indfaldsvej, således at trafikanter kan anvises tilflugt her. Ligeledes indrettes der bunkers rundt i villakvartererne, men naturligvis også i den indre by. Således skal der efter planen være et beskyttelsesrum i anlægget ved Bergs statue over for banegården, i Slotsbanken med indfang fra Fredericiagade, i anlægget ved Markdanersgade, i Slotshaven bag guldsmed Kysters ejendom, et større anlæg på Kirketorvet osv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.